Investering
Foto: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund-skoler får 20 millioner kroner ekstra
Byrådet i Guldborgsund afsatte med budgetforliget 20 mio. kr. ekstra årligt frem til 2030 til skoleområdet. Nu har politikerne i kommunen på Lolland-Falster godkendt en overordnet
fordeling af midlerne, som betyder, at de 20 millioner kroner fordeles direkte til
skolerne.
Skolerne får frihed til
selv at søsætte egne ideer, løsninger og projekter, men med udgangspunkt i tre pejlemærker, som er prioriteret af Børn og Skoleudvalget:
Inklusion, tilstedeværelse & deltagelse og trivsel & begejstring.
”I Guldborgsund Kommune vil vi
skabe en folkeskole, der kan mere for flere. Derfor har vi besluttet at give
skoleområdet et stort løft på 20 millioner kroner årligt frem mod 2030 for at
skabe nye initiativer og løsninger, der kan udvikle vores folkeskole
yderligere. Målsætningen er, at vi får en folkeskole, der giver flere elever
mulighed for at opnå deres fulde potentiale, så de får mulighed for at
færdiggøre en ungdomsuddannelse", siger Martin Lohse, formand for Børn og Skoleudvalget, i en pressemeddelelse.