Flere forskere er tilknyttet Quest-projektet (Qualifying In-service Education of Science Teachers). Projektets mål er at udvikle naturfagsundervisningen og elevernes læring. Det er et efteruddannelsesprojekt, hvor det er skolerne, der er tilknyttet i stedet for lærerne. Det betyder, at der er skrevet kontrakt med skolerne om rammerne for deltagelse - blandt andet sikring af tid til lærerne til fagteammøder og deltagelse i Quest-netværk og konferencer.

Netop sådan en konference fandt sted på Via-Campus Silkeborg torsdag. 180 lærere fra de 43 skoler deltog. Nogle holdt oplæg om, hvordan de arbejder i fagteamet og hvilke udfordringer, de har mødt undervejs, andre fortalte om brug af aktuelle katastrofer i naturfagsundervisningen eller hvordan 3. klasse arbejder med at finde vinkler i deres omgivende miljø. Andre lyttede og stillede spørgsmål til deres kolleger.

Hele projektet med løbende konferencer, kurser og netværkssamarbejde er støttet af Lundbeck-fonden. Det foregår i et samarbejde mellem ViaUC i Silkeborg og Aarhus Universitet, Centre for Science Education. De fem kommuners naturvejledere er tilknyttet Quest.

Gratis "formidlings-ænder"

"Fagteam er nøglen - den effektive måde at skabe ændringer på. Naturfagslærerne har en ekstra udfordring, fordi de kun har få timer i klasserne, og fordi faget bruges til at fylde ud med i skemaet", sagde lektor ph. d Arne Mogensen fra læreruddannelsen i Aarhus.

Han fremhævede, at naturfagsundervisningen kræver tid - og så må det også gerne være sjovt. For så husker eleverne bedre det, de lærer.

Han fortalte om "formidlings-ænder", som man gratis kan rekvirere hos Dansk Jægerforbund. Man kan for eksempel få leveret 20 frosne ænder, som man kan bruge til at skære op og undersøge i undervisningen. De kan dog ikke spises, da de ikke nødvendigvis er helt nyskudte.

Et af formålene med Quest-projektet er at udvikle en ny model for efteruddannelse af lærere - som lærende fællesskaber over længere tid. Fordi den traditionelle efteruddannelse har vist sig kun at have lille eller slet ingen langvarig effekt på lærernes arbejdspræstationer. Samtidig er det hensigten at skabe en mere motiverende undervisning for eleverne, så naturfagene bliver sat i en hverdagssammenhæng og på den måde kan interessere flere elever.

Progressionstræer over naturfaglige emner

På Sølystskolen i Silkeborg er fagteamet ved at udarbejde progressionstræer over forskellige emner i naturfagsundervisningen. To lærere fra skolen viste et træ, teamet har udarbejdet for emnet evolution og fortalte, om hvordan de har lovet ledelsen ti progressionstræer, der med en grafikers hjælp senere skal omdannes til plakater, der kan hænge på skolen.

Træets rodnet indeholder de uformelle læringsmiljøer, at lære at være i faglokalet, at opstille hypoteser og at anvende it. Træets stamme handler om faglig læsning, notatteknik, hvordan man skriver en tekst i naturfagene, at formulere konklusioner og lære genrene at kende - de forskellige teksttyper, eleverne støder på i naturfagene. Desuden kendskab til IBSE-metoden for undersøgende naturfagsundervisning (Inquiry Based Science Education).

Træets rod og stamme indeholder det samme for forskellige naturfaglige emner, men træets grene og krone vil være forskellig fra emne til emne. Øverst i trækronen står de faglige mål. Derfor afventer man lige nu, at de nye Fælles Mål bliver præsenteret.

Meningen er, at træerne skal hjælpe lærerne i deres arbejde, og at eleverne kan se, at i 6. klasse skal de vide det her om for eksempel søen. Emnerne for træerne kan for eksempel være krop og fordøjelse, mennesket, energi, klassifikation, byggesten og råstoffer, universet, kredsløb eller evolution.

Teamet er også i gang med at udarbejde et skema over fælles emner, de vil arbejde med i naturfagene. Skemaet skal være interaktivt, så når man klikker på et emne, popper der udflugtsmuligheder op med adresse, hjemmeside og telefonnummer - til fælles hjælp for skolens lærere i deres forberedelse.

De to lærere fortalte, at de havde haft mange udfordringer i deres fagteam-arbejde. Fordi to lærerkollegier er blevet slået sammen til én skole.

"Vi har fået sparring undervejs for at komme i gang med arbejdet, og nu har vi besluttet, at vi arbejder videre. De kolleger, der ikke ønsker at deltage, må lade være. Vi bygger på dem, der er med i udviklingsarbejdet", konkluderede de.

Lærere lærer robotter at kende

Tre lærere fra Langmarkskolen i Horsens fortalte også om udviklingen i deres fagteamarbejde. Fra få deltagere og ikke værdsat arbejde med mere praktisk snak end didaktisk snak, har deres målrettede arbejde udviklet fagteamet til at have alle naturfagslærere med. Teamet er nu styret af Quest-lærere, og der er flere fagdidaktiske diskussioner.

"Møderne er godt forberedt, hvilket betyder meget. Vi er også ved at komme ud over fordommen, om at "natur/tekniklærerne egentlig ikke lærer børnene noget de første seks år". Det er helt forkert. Der er mange meget dygtige natur/tekniklærere. Vi har mere tværfagligt samarbejde nu, og vi har introduceret nye undervisningsmetoder. Vi har på et møde talt om årsplaner, og lærerne havde taget deres planer med. Vi opfordrede vores kolleger til at inddrage nye metoder i bestemte emner, og de fik noget med, der gjorde deres arbejde lettere", fortalte lærerne.

Udfordringen bliver at holde fast i successerne og videreudvikle metoderne, når Quest-projektet stopper i 2015, fremhævede lærerne.

På et af deres fagteammøder havde lærerne afprøvet robotterne i skolens nye Lego Mindstorm. Så de sammen kunne forsøge sig med at programmere robotterne og hjælpe hinanden med at bruge det nye udstyr i undervisningen.