Inquiry-based Education  (IBSE) eller på dansk undersøgende metode har været hovedanbefalingen inden for naturfagsundervisningen i bl.a. EU-regi og andre internationale sammenhænge i en årrække. Og i Pisa 2015-undersøgelsen, hvor naturfag var hovedfeltet, blev de 15-årige testdeltagere da også stillet en række spørgsmål til, hvor mange praktiske eksperimenter, de udfører i laboratoriet som led i undervisningen, og hvor meget de selv designer deres eksperimenter og får lov at undersøge deres egne teorier.

Ny bog: Pisa har taget kontrollen over den danske folkeskole 

Eksperimenter går ud over Pisa-scoren

Undersøgelsen viste bl.a., at Pisa-'vinderne' Japan, Sydkorea, Taiwan,  Finland og Shanghai ikke dyrker det undersøgende og eksperimenterende ret meget i deres naturfagsundervisning. Og Pisa-rapporterne konkluderer, at der ikke er nogen steder, hvor de elever, der fortæller, at de laver meget undersøgende arbejde i skolen, scorer højere i Pisa-naturfagstesten end de elever, der ikke arbejder undersøgende. Faktisk viser Pisa 2015-rapporten, at eksperimenter i laboratoriet har den allerstærkeste negative sammenhæng med elevernes resultater i Pisas naturfagstest. 

Den norske professor emeritus i naturfagenes didaktik og kendte Pisa-kritiker Svein Sjøberg frygter, at skolesystemernes kamp for at hæve Pisa-scoren kan føre til, at man forsømmer hele den eksperimentelle og undersøgende undervisning i skolerne. Sammen med forskerkollegaen Edgar Jenkins, Leeds, har han netop fået optaget en artikel i det internationale forskningstidsskrift Studies in Science Education om Pisa-undersøgelserne. I artiklen kalder de konflikten mellem anbefalingerne fra videnskabsfolk og naturfagsdidaktikere på den ene side og Pisa-resultaterne på den anden særdeles problematisk.

De skriver også, at mange af de lande, som ligger i top i Pisas naturfagsrangliste, ligger i bund, når det handler om elevernes interesse for naturfag. For eksempel ligger interessen for en fremtidig karriere inden for naturvidenskab helt i bund hos både Finlands og Japans 15-årige.

"Korrelation skal naturligvis ikke forveksles med kausalitet, men der er en klar indikation af behovet for forsigtighed i forhold til at lade lande, der scorer højt i Pisa naturfag, fungere som rollemodeller for reformer andre steder", skriver de.

"Der er en signifikant negativ sammenhæng mellem elevers self-efficacy i naturfag og deres score i faget på tværs af lande i 2015 Pisa-resultaterne. Dertil kommer, at Pisa-scorer har vist sig at have signifikant negativ sammenhæng med iværksætter-selvtillid og -intentioner". 

"Måske skulle naturfagsundervisere, læseplansforfattere og politikudviklere tage at kigge grundigere på det forhold, der er opstået i mange lande mellem Pisa som et bedømmelsesinstrument og dets konsekvenser for skolernes naturfagsundervisning", skriver de to professorer.