Forskning
Danske skoleelever laver mange forsøg, og det er fint; men deres naturfaglige begreber sejler for meget, og det er ikke så godt, mener forsker.
Foto: Simon Jeppesen
Danske naturfagslærere er gode til hands on
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
International forskning anbefaler mere hands on-naturfagsundervisning i stedet for lærerens »chalk and talk«. Lige på det punkt er danske naturfagslærere imidlertid relativt godt med, viser en ny ph.d.-afhandling. Hvad der er brug for i danske naturfagslokaler, er mere minds on, mener afhandlingens forfatter, lektor Birgitte Lund Nielsen, Læreruddannelsen i Aarhus og Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet.
»Der er mange aktiviteter i naturfag i Danmark, viser mine empiriske undersøgelser. Udfordringerne ligger i at få mere af det, som jeg kalder minds on, altså at lærerne bliver bedre til at støtte elevernes begrebsudvikling, så det ikke bare bliver forsøg, men reelt bliver elevernes læring, der kommer i fokus«, siger Birgitte Lund Nielsen, der selv har en fortid som naturfagslærer i folkeskolen. I afhandlingen undersøger hun, hvordan man kan støtte naturfags-team i deres fælles analyse og diskussion af elevernes læring, blandt andet gennem brug af video fra lokale klasserum.
Birgitte Lund Nielsen deltager nu i et treårigt forskningsprojekt, Quest, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, professionshøjskolen Via og skoler i fem jyske kommuner. Hensigten er at støtte en teambaseret udvikling af naturfagsundervisningen lokalt.
Læs Birgitte Lund Nielsens afhandling »Naturfagslæreres konstruktion af forståelse og fortolkning af erfaring fra praksis og fra kooperativ professionel udvikling« på cse.au.dk/blnphd