Om to år, hvis du går hen til en lærer i Roskilde eller Haderslev eller Svendborg og spørger, hvorfor han eller hun starter sin time på en bestemt måde, vil du få et prompte og velformuleret svar, der handler om, at data viser, at den her klasses profil er sådan, at forskningen siger, at de har brug for den her tilgang.

Det er i hvert fald det billede, som professor Lars Qvortrup ser for sig, når han fortæller om »Program for læringsledelse«, som er et projekt om datainformeret skoleudvikling. 13 danske kommuner er med i projektet.

»For mig er det et vigtigt mål, at lærerne kan rette ryggen og være stolte lærere med så stærke kompetencer som muligt«, siger professor Lars Qvortrup om Program for læringsledelse. Drømmen trækker på flere kilder.

Qvortrup har selv lanceret begrebet »den myndige lærer«. Og den canadiske uddannelsesforsker Michael Fullan taler om lærerens »professionelle kapital«. Det er et begreb, han lancerede som led i et oprør mod den amerikanske tankegang, hvor undervisning som alle andre offentlige ydelser skæres til og forenkles, så det er let at tjekke, om målene er nået.

Den professionelle kapital består af menneskelig kapital, social kapital og beslutningskapital:

Den menneskelige kapital er lærerens evne til at sætte sig i barnets sted, den sociale kapital er forudsætningen for et velfungerende samarbejde i det professionelle læringsfællesskab lærerne imellem, og beslutningskapital er evnen til at træffe de rette beslutninger, de mange, mange gange i løbet af en undervisningstime man skal beslutte sig.

Program for læringsledelse handler om - efter canadisk forbillede - at opbygge den professionelle kapital hos hver enkelt lærer, hos teamene om hver enkelt klasse og i det samlede skolevæsen inklusive forvaltningen, forklarer Lars Qvortrup.

Kompetenceudvikling og dataindsamling

»Der er to nøgleord i projektet. Kompetenceudvikling og dataindsamling«, siger Qvortrup. A.P. Møller Fonden har givet 21 millioner til projektet i de 13 kommuner, og de er fordelt med cirka halvdelen til hver af projektets to dele. Dataindsamling i form af spørgeskemaer til elever, ansatte og forældre finder sted først, og på baggrund af forskernes og skolernes analyse af data følger dernæst kompetenceudvikling, så medarbejderne dygtiggør sig inden for præcis de felter, hvor der er mest behov. Efter to år indsamles data én gang til, så man kan se, om indsatserne har givet den ønskede effekt.

»Vi siger, at undervisningen bliver data- og forskningsinformeret. Ikke -baseret, for data og forskernes indspil er blot et bidrag til skolens og lærernes egen vurdering«, forklarer Lars Qvortrup. I mange tilfælde vil data understøtte den opfattelse, lærerteamet i forvejen har af en klasses udfordringer. Så bliver klassens datamæssige profil en form for dokumentation, som bekræfter den strategi, lærerne måske allerede har taget fat i, og bestyrker deres professionelle vurdering. Andre gange viser data nogle overraskelser, som teamet så må analysere og diskutere. Det kan for eksempel være et godt udgangspunkt for kollegaobservation, hvis der er forskel på lærerens egen oplevelse og de data, der kommer fra eleverne.

»Hvis læreren synes, at undervisningen er rigtig godt struktureret, og eleverne er engagerede, men data viser, at eleverne oplever noget helt andet, og en del af dem faktisk sidder og laver noget andet i timerne, så er det jo noget, man som lærer kan få en kollega til at kigge efter«, forklarer Lars Qvortrup.

Kompetenceudvikling i teamene

Skolerne i de 13 kommuner fik resultaterne af den første dataindsamling lige før jul, og både forskerne, lederne og medarbejderne sidder lige nu og analyserer på materialet. I løbet af dette forår vil Qvortrup og hans kolleger på Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) sammen med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) så udvikle fem til syv »pakker« med materiale til kompetenceudvikling. Den kan ske i lærerteam og andre professionelle læringsfællesskaber inden for nogle temaer.

»Det kunne for eksempel være inklusion i indskolingen eller klasseledelse eller et bestemt felt inden for dansk eller matematik«.

I dette projekt er det ikke den enkelte lærer, der tager af sted på kursus og så kommer hjem og står alene med ansvaret for, at den nye viden bliver brugt. I stedet er det teamet, der skal arbejde med sin egen praksis og sine egne elever. Det skal teamet gøre med udgangspunkt i materiale i form af blandt andet små videoer fra eksperterne, fremhæver han.

Lærerkredsen: Der mangler ejerskab

Adgang "et lag ned"

Data fra de mange spørgeskemaer ligger på en portal. Alle har brugt Uni-login, så forskerne kan krydse for eksempel forældrenes uddannelsesniveau med elevens trivsel og følge effekten af den sociale arv og arbejde for at mindske dens betydning, som jo er et af målene i folkeskolereformen. Men lærerne får ikke adgang til data om enkeltelever.

»Princippet er, at man har adgang 'et lag ned'. Så på forvaltningsniveau har man adgang til resultaterne på skoleniveau. Skoleledelsen har adgang til resultaterne fra alle skolens klasser, og sammen med medarbejderne aftaler ledelsen, hvilke data lærerne og pædagogerne på skolen skal have adgang til«, siger Lars Qvortrup og understreger, at det er et vigtigt element i projektet, at der ikke er tale om nogen form for kontroldata, som kan bruges til for eksempel at fyre lærere. Derfor kan man ikke udefra få adgang til data, der kan spores til den enkelte medarbejder.

Eleverne bliver ikke på noget tidspunkt bedt om at vurdere en konkret lærer, og resultaterne præsenteres ikke i form af individuelle lærervurderinger. Derfor kan det ifølge Lars Qvortrup heller ikke bruges til evaluering af enkeltlærere. De præsenteres derimod som klasseprofiler og skoleprofiler. Der er ikke spørgsmål a la, om læreren »ofte kommer for sent« eller »ofte er sur«. Men der er konkrete spørgsmål, som blandt andet handler om generelle undervisningserfaringer, for eksempel om timerne starter til tiden, og om der præsenteres læringsmål. Disse spørgsmål siger tilsammen noget om, hvorvidt eleverne oplever struktur i undervisningen, forklarer Qvortrup.

I Roskilde undrede flere lærere sig over, at eleverne bliver spurgt om, hvorvidt det er »let at danne grupper«. Eftersom det normalt er læreren, der danner grupperne, var de usikre på, hvordan eleverne forstod det spørgsmål. Men for Lars Qvortrup er det et spørgsmål om at få et billede af kulturen i klassen:

»Sammen med tre andre spørgsmål fortæller det noget meget interessant om læringskulturen i klassen«, fremhæver Lars Qvortrup. »Har eleverne indarbejdet en læringskultur, hvor det er let at danne grupper, hvor man godt kan lide at hjælpe hinanden med opgaver og lektier i klassen, hvor man som regel får gjort det, man skal, i timerne og så videre? Eller er denne læringskultur ikke en indarbejdet del af elevernes sociale kompetencer? Det er ét af mange særdeles relevante spørgsmål, som man får svar på i den kortlægning, der er gennemført, og som nu kan bruges til at styrke den pædagogiske praksis«, forklarer Lars Qvortrup.

Ikke objektive data

Der er ingen testresultater eller karakterer med i de skole- eller klasseprofiler, som skolerne netop nu sidder og kigger på. Spørgeskemaerne er udarbejdet af forskere til at afdække forhold i skolerne og undervisningen, som international forskning viser er af afgørende betydning for elevernes læring og trivsel, forklarer Qvortrup. Skolerne kan dog selv vælge at sammenholde klassernes profiler med deres testscorer og karakterer, og lade dem indgå. Samtidig kan de se på, om elevernes billede af, om de kan klare de opgaver, de får, stemmer med lærernes billede.

»Der er ikke tale om objektive data, der giver en højere sandhed. Og det samme gælder jo testresultaterne. Men man kan bruge lærernes og elevernes besvarelser sammen med testresultaterne til en form for triangulering«, påpeger Lars Qvortrup. Det betyder, at man ser på det samme fænomen fra flere vinkler for at få et mere sikkert resultat, siger han

Han selv og forskerkollegerne får adgang til data fra alle 13 kommuner, og det betyder også, at de vil kunne se, hvis der er noget, Vesthimmerland kan lære af Nordfyn. Derfor kan de medvirke til at sprede gode erfaringer og for eksempel sætte skolecheferne i forbindelse med hinanden.

Om to år gennemføres den næste dataindsamling. Så har indsatserne virket et år, og så kan man se, om de har haft den effekt, man ønskede.

Der kan ske mange ting både i den enkelte klasse, på skoler og i kommuner, som påvirker resultaterne - lærerskift, klassesammenlægninger, skolenedlæggelser og så videre. Men Lars Qvortrup er overbevist om, at man tydeligt vil kunne se effekter, som man kan lære noget af.

Vil styrke skolen

Som sådan er Program for læringsledelse ikke et forskningsprojekt.

»Vi er sat i verden for at bidrage til, at den danske folkeskole bliver så god som muligt«, siger han om sit Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis.

»Vi har udviklet en metode til skoleudvikling, som vi nu får lov til at implementere i storskala, så vi kan finde ud af, om den er den bedste måde. Men det er klart, at det er vores antagelse, at det her vil styrke skolen«, siger Lars Qvortrup. Han håber, at undervisningsministeren også vil vise interesse for projektet, når de egentlige resultater foreligger. Også fordi der er et vist sammenfald imellem de spørgsmål, elever og ansatte skal svare på i læringsledelsesprojektet, og dem, de skal svare på i den nationale trivselsundersøgelse. På sigt kan man forhåbentlig undgå, at man skal svare på de samme spørgsmål to gange, tænker han.

Hvis man tager John Hattie-/Bjørn Lomborg-brillerne på og ser på, om så stort et projekt kan svare sig i sammenligning med andre indsatser, man kunne gøre for at styrke elevernes undervisning, tror Qvortrup også på projektet:

»Vi udnytter nogle muligheder, som man ikke havde for ti år siden. Og for en ret beskeden investering mener jeg, man får et bedre grundlag for at bruge sine resurser bedst muligt. Efter min mening er det her er bud på fremtidens folkeskole«.