Legepakkerne består af en materialemappe til forældrene og en mappe til barnet, som skal hjælpe piraten Tom med at indsamle skatte.Foto: Billund Kommune
Legepakker skal gøre det sjovt for børn at øve sproglyde
Forældre og børn går hurtigt døde i at øve sproglyde ved hjælp af vendespil. Det har fået fire talehørekonsulenter til at udvikle legepakker med 30 aktiviteter - én til hver dag i måneden. Det har været en opgave ud over det sædvanlige, siger en af dem.
For at hjælpe børn med udtalevanskeligheder har fire talehørekonsulenter i Billund Kommune udviklet legepakker, som børnene kan bruge til at øve sproglyde sammen med forældrene. Legepakkerne er til børn i børnehave eller indskoling, som modtager taleundervisning, og består af en materialemappe til forældrene og en mappe til barnet, som skal hjælpe piraten Tom med at indsamle skatte.
Annonce:
”Vi har typisk udleveret vendespil og spil, hvor man skal rykke en figur frem på en bane, men flere forældre har meldt tilbage, at nok er spillene gode til at øve sproglyde til at begynde med, men både barn og forældre kører hurtigt døde i dem”, fortæller talehørekonsulent Sarah Hartung Andresen om baggrunden for, at hun sammen med kollegerne Christina Skovkjær, Rikke Møller Beck og Marianne Vest tog fat på at udvikle legepakkerne. De er alle ansat i Pædagogisk Psykologisk og Sundhedsfaglig Rådgivning.
De har lavet legepakker for lydene d, f, g, j, k, l, r, s og t, da det ofte er disse lyde, som giver børn problemer med udtalen. Der ligger dog ikke forskning bag talehørekonsulenternes valg.
”Vi har taget udgangspunkt i de sproglyde, vi oftest arbejder med, når vi er sammen med børn med udtalevanskeligheder”, siger Sarah Hartung Andresen.
Mange gentagelser skal sikre automatisering
Annonce:
I stedet for at forældrene får et eller to spil med hjem, indeholder de nye legepakker 30 aktiviteter, så der er en ny opgave til hver dag i måneden.
Når dukke bliver til gukke
Otte-ni procent af børn under seks år har udtalevanskeligheder. Det kan for eksempel være, at barnet har svært ved at udtale j, så det i stedet bliver til l. Derfor bliver jakke til lakke. Eller d bliver til g, så barnet kalder en dukke for gukke.
Det kan gøre det svært for andre at forstå barnet med udtalevanskeligheder, hvilket kan føre til, at barnet får sværere ved at lege med andre børn. Udtalevanskelighederne kan også betyde, at barnet får sværere ved at lære at læse, hvis ikke der sættes ind med taleundervisning.
”Hvis barnet har svært ved at sige s, går en af aktiviteterne ud på at finde ti ting i køkkenet, som begynder med s. I en anden aktivitet skal forælder og barn sænke slagskibe. Her placerer de deres skibe på billeder med ord, som indeholder den lyd, barnet har svært ved at sige. Hvis barnet træner k, kan barnet spørge, om forælderen har et skib på 'karate'”, fortæller Sarah Hartung Andresen.
Hun understreger, at forældre ikke får en legepakke med hjem, før barnet har øvet sig med talehørekonsulenten og kan producere den lyd, han eller hun har brug for at træne. Aktiviteterne skal med andre ord hjælpe barnet til at automatisere udtalen af lyden.
”Træning af sproglyde kræver ofte mange gentagelser, og det lægger legepakkerne op til”, siger talehørekonsulenten.
Annonce:
Det tog tid at samle legepakkerne
Talehørekonsulenterne i Billund begyndte at udvikle legepakkerne for et halvt år siden. De lagde ud med fire udviklingsdage.
”Vi tog udgangspunkt i Lexicon Pirate, som er et kendt materiale til at træne ordforråd med i talepædagogisk undervisning. Samtidig var vi inspireret af julekalenderen, hvor der er en låge til hver dag. På samme måde ville vi have en øvelse til hver dag”, fortæller Sarah Hartung Andresen.
Hvis barnet har brug for at øve sig i mere end en måned, kan familien prøve aktiviteterne igen. Eller de kan vælge de øvelser ud, som de finder sjovest.
Annonce:
”Når barnet i en af aktiviteterne skal finde ti ting med s-lyd i køkkenet, kan man som forældre foreslå, at i næste runde skal barnet finde ti ting på sit værelse”, siger Maria Sloth Christensen. Som leder af Pædagogisk Psykologisk og Sundhedsfaglig Rådgivning var hun med til udviklingsdagene.
Den største udfordring på vejen mod det færdige resultat har været at få pakket legepakkerne. En opgave, som hun og talehørekonsulenterne selv har løst.
”Vi har lavet 30-40 sæt til hver sproglyd, og med 30 opgaver til ni lyde har det taget tid at samle legepakkerne. Der er blandt andet et lille stykke bobleplast med til en aktivitet, hvor barnet skal trykke en boble ud og sige et ord. Der er også en lille præmie til sidst”, siger Maria Sloth Christensen og konstaterer, at de næste gang skal have hjælp til pakkeriet.
Mål om færre forløb på samme sproglyd
Annonce:
Legepakkerne skal nu afprøves indtil efteråret 2025. Derefter skal det vurderes, om de skal gøres til en fast del af kommunens tilbud til børn med udtalevanskeligheder.
”Vi delte de første pakker ud omkring efterårsferien, og vi har hørt fra én forælder, som er pænt begejstret”, fortæller Sarah Hartung Andresen.
Forinden har pakkerne været testet af andre forældre, og de har givet god feedback.
”De synes, at aktiviteterne er sjove og nemme at gå til, og så giver de forælder og barn en god anledning til at lave noget sammen i ti minutter hver dag. Jeg er sikker på, at det styrker børnenes udtale”, siger Maria Sloth Christensen.
Det harmonerer med principperne for legepakkerne, nemlig at de skal være rettet mod forældre, at aktiviteterne skal være sjove og legende, at de højst må tage 15 minutter at lave, og at de skal bidrage til, at der bliver færre undervisningsforløb på samme sproglyd hos talehørekonsulenterne.
”Vi vil evaluere, om legepakkerne har den effekt, og også hvordan forældrene oplever pakkerne. Hvis det viser sig, at de er en dundrende succes, fortsætter vi, men vi har sikkert lavet nogle fejl, som skal rettes til”, siger Maria Sloth Christensen.
En opgave ud over det sædvanlige
Om legepakkerne bliver udgivet, så andre kan få glæde af dem, ved skaberne endnu ikke. Men hvis nogle vil lade sig inspirere af dem, er de velkomne.
”Vi fortæller gerne om legepakkerne og de tanker, der ligger bag”, siger Maria Sloth Christensen.
For Sarah Hartung Andresen har udviklingen af legepakkerne været en sjov opgave, som ligger uden for det, hun og kollegerne normalt arbejder med.
”Jeg har ikke før prøvet at tænke min egen praksis ind på så mange måder, som vi har gjort i legepakkerne. Vi prøver altid at variere vores undervisning af børn med talevanskeligheder, men vi gør det ikke så meget som i legepakkerne”, siger hun.
Talehørekonsulenterne har gennem forløbet haft fokus på, at de vil hjælpe forældrene til at få de bedst mulige forudsætninger for at øve sproglydene på plads hos deres barn.
”Vi er blevet bedre til at konkretisere overfor forældre, hvad de kan gøre for at hjælpe deres barns fonologiske udvikling i mål. Det sker i et samspil mellem det udleverede materiale og vejledning direkte til forældre, når de deltager i taleundervisningen”, siger Sarah Hartung Andresen.