"Hold kæft, hvor ser det egentlig sejt ud!" udbryder en dreng, mens han betragter facaden, der er klædt i sorte, hvide, gule, blå og røde papirstykker. Det er onsdag på Holbergskolen i København, og omkring 15 elever er samlet udenfor under den blå forårshimmel.

Skal du lave noget spændende på Billedkunstens dag?

Alle elever på skolen fra 0. til 9. klasse skal i dag i anledning af Billedkunstens Dag lave det, som lærerne kalder en "mega-Mondrian". Piet Mondrian var en hollandsk kunstner, som lavede simple billeder i sorte vand- og lodrette streger og udfyldte felterne med primærfarverne og hvid.

Nogle af elevernes kunstværker er blevet samlet på sorte A3-ark, som har fået et lag bogbinderplast over sig, så de kan holde sig, hvis det skulle regne udenfor. De pynter nu på skolens facade, så naboer og forbigående også kan nyde elevernes kreationer.

En anderledes dag

Indenfor er 4., 5. og 6. klasser i gang med deres egen fortolkning af Mondrian. Seks lange rækker af borde er stillet op i salen, som i dag er forvandlet til billedværksted. Der sidder en klasse ved hvert bord. Salen kan ikke rumme alle skolens klasser på en gang, så hvert hold har 45 minutter til at udfolde sin kreativitet. På bordene kan eleverne tage for sig af blå sakse, limstifte og bunker af farvet papir. De starter med en hvid firkant på cirka femten gange femten centimeter. Herefter er det op til dem selv, om de vil lægge farverne på først, eller om de vil starte med at klistre sorte streger på.

Billedkunstdag: Elever arbejder på hinandens værker

"Lærerne i billedkunstgruppen var enige om, at vi skulle lave noget, hvor alle eleverne kunne få et produkt ud af det. Så der ikke er nogen, der falder igennem, hvis de ikke kan tegne eller har flair for farverne. Derfor endte vi med Mondrian, for vi synes, han appellerer til alle, og alle kan få det til at se ud af noget", siger billedkunstlærer Tina Juhl Kring.

Meriem på ti år er en af dem, der klistrer farverne på før de sorte streger. Hun synes, det har været en sjov dag.

"Det er sjovere end en normal dag, for man skal ikke bare sidde ned og ikke lave noget", siger hun. Hun kan godt lide, at der er så mange elever. Det er sjovere end at være helt alene.

Hendes klassekammerat Aleksandar er også glad for at lave noget anderledes.

"Det har været sjovt, fordi vi ikke har haft normale timer. Det er sjovere end bare at sidde og lytte", siger han.

Fed fælles følelse

To piger var allerede kommet ind i salen, før klokket havde ringet ind fra frokostpause. Om morgenen havde de lyttet til powerpoint-præsentation om Mondrian, så de vidste allerede, hvad de skulle lave. "Må vi godt gå i gang?" spørger de billedkunstlærer Lykke Andersen, som fortæller dem, at de må lave lige så mange, de vil.

Bordene fyldes hurtigt af små stykker af blåt, gult og rødt papir. På gulvet falder en farverig confetti. Lærer Tina Juhl Kring kan se, at eleverne hygger sig med at forbyde sig.

"Jeg tror, at afbrækket fra hverdagen og det at komme herhen og sidde med nogle andre klassetrin er enormt hyggeligt. Det er en fed fælles følelse at se det hænge her på skolen. Det her med "Det har jeg været med til at skabe"", siger hun.

Flere elever spørger ivrigt, om de må lave mere end en Mondrian.

Det summer af liv

Mondrian var meget optaget af, hvordan man kunne gøre det så enkelt som muligt. For eksempel var han stor modstander af diagonale streger, forklarer lærer Lykke Andersen. Han var blevet uvenner med en af sine gode venner, da de diskuterede, om man skulle gøre brug af dem i sine billeder. Mondrian var nok også blevet uvenner med flere end et par elever, hvis han så deres kunstværker i dag. Alle har deres egne fortolkninger af den ellers stringente stil, og diagonale streger dukker frem her og der. Men det vigtigste er heller ikke, at eleverne laver Mondrian-kopier, men finder deres eget udtryk, mener lærerne, som også har haft en god dag.

"For en billedkunstlærer er sådan en dag super fed. For det første fordi man kan se, at eleverne er engagerede, men også fordi vi selv kan fordybe os. Det summer af liv omkring en, det er supersjovt. Hver gang et nyt hold kommer ind og bliver færdige, er de stolte og spørger, hvor deres værk kommer til at hænge. Når man står midt i det, som nu, tænker man, at man burde gøre det meget oftere", siger Tina Juhl Kring.

Uden for bliver mega-Mondrian'en større og større. Stigerne er ikke høje nok til at nå helt op til taget, så det breder sig på langs. Inden for er et nyt hold Mondrian-kopister i gang. Snart er skolen er kunstværk i sig selv.