"Vi har nogle gamle lokaler, og jeg elsker dem. De emmer af kreativitet, og det gør ungerne også, når de kommer ind".

Sådan lød en opdatering i håndværk og designlærernes facebookgruppe for nyligt, og den samlede hurtigt knap 50 anerkendende kommentarer til opslagets billeder. Det er langt fra alle håndværk og designlærere, som har den oplevelse i deres lokaler - særligt ikke efter at sløjd og håndarbejde blev slået sammen til håndværk og design, og lokalerne ikke fulgte med. Men praksisfagligheden skal nu styrkes, og regeringen har lovet 2,6 milliarder til bedre faglokaler. Spørgsmålet er, hvordan de bruges bedst, for ligesom der er håndværk og design- og billedkunstlærere, som sukker over gamle slidte lokaler i hver sin ende af skolen, så er der også lærere, der sukker over renoveringer, som har fjernet halvdelen af høvlebænkene eller er mere designersmarte, end de er håndværkerpraktiske. 

Sådan er det ikke på Borupgårdskolen i Snekkersten, hvor Marianne Due Baden har fuldt skema i håndværk og design og billedkunst. Og netop derfor fik hun lyst til at lave opslaget.

"Jeg bliver chokeret, når jeg læser i facebookgruppen, hvordan faget har det på mange skoler. Selvfølgelig kunne vi da også bruge mere hos os, men vi har rigtig gode lokaler, et supergodt lille fagteam, og jeg oplever virkelig, at vores skoleleder prioriterer fagene", fortæller hun. 

Kommunen smækkede kassen i  

Er det så et nyt smart lokale, skolen har? Nej, på ingen måde. Men det er superfunktionelt og inspirerende. 

Borupgårdskolen er bygget som en etplansskole med faglokalerne til de praktisk-musisk fag placeret i den ene ende. Men ikke med håndarbejde og sløjd ved siden af hinanden. De stod derfor som så mange andre skoler med en udfordring, da fagene blev til håndværk og design. Løsningen blev at bytte rundt på håndarbejde og billedkunst, som lå ved siden af sløjd. 

"Vi havde en konsulent ude for at give gode råd, og min skoleleder, konsulenten og jeg nåede frem til en løsning med nye fine møbler og skabe til 400.000 kroner. Men så smækkede kommunen pludselig pengekassen i, og så skulle vi alene finde frem til en ny løsning", fortæller Marianne Due Baden.

Resultatet blev stålreoler fra Erfa Inventar, som pedellen har skruet fast i væggene, og plastikkasser fra Ikea. Alt sammen for 12.000 kroner. 

"Jeg er sindssygt glad for, at vores oprindelige plan ikke gik i opfyldelse. Den ville have givet lukkede skabe, der kunne låses. Men det her fungerer så godt. Vi har 'usynlige skabslåger', som vi siger til eleverne. Det giver overblik og orden, og eleverne bliver så inspirerede, fordi de kan se næsten alle materialer og få gode ideer".

Selvfølgelig skal der ryddes op en gang imellem, men hun oplever, at eleverne faktisk har nemmere ved at rydde op selv, fordi de tydeligt kan se, hvor tingene skal ligge. Derudover har de et lukket materialerum, hvor eleverne ikke må komme.

God plads er vigtigt

Blandt de knap 50 kommentarer, Marianne Due Baden fik på sit opslag, er der lærere, der er blevet inspireret, som er misundelige, og som deler oplevelsen af, at det er fedt at have beholdt alt det gode i de gamle sløjd- og håndarbejdslokaler. Det er netop den følelse, Marianne har. 

Håndværk og designlokalet på Borupgårdskolen består nu af to godt 70 m2 store lokaler - et til det hårde og et til det bløde - bundet sammen af en materialegang. Der er 18 høvlebænke og 13 symaskiner, et stort, højt klippebord, et stort designbord, og har de brug for mere plads, kan de bruge et kæmpe gangareal udenfor. Plads betyder virkelig meget i de praktiske fag, understreger Marianne Due Baden.

På den anden side af gangarealet ligger billedkunst, som også har alting organiseret i gennemsigtige kasser, og også her oplever hun, at eleverne selv får nye ideer, fordi de ser materialer, de har lyst til at prøve.  

"Indretningen i sløjdlokalet har været den samme i 20 år, og vi er nødt til at have nye høvlebænke snart. Men det er jeg faktisk ked af, for jeg kan godt lide, at tingene ser ud som om de godt må bruges. Det gør også, at eleverne har mere lyst til at gå i gang på dem. Heldigvis kommer de nok hurtigt til at se brugte ud igen", griner hun. 

Får et ekstra lokale til store maskiner

Der er fem lærere på skolen, der underviser i håndværk og design og billedkunst. De har forskellig baggrund, og de er altid to lærere på en klasse.

"Sådan ved jeg også godt, at det langt fra er alle steder, men sådan burde det være, for vi kan lave så meget bedre undervisning på den måde. Både fordi vi bruger hinandens kompetencer supermeget i teamet og i undervisningen, men også fordi man kan lave nogle helt andre ting med eleverne, når man kun står med en halv klasse ad gangen og kan hjælpe dem så meget, som de reelt har brug for i det her fag", siger hun.

Det er Marianne Due Baden, der har opsyn med lokalerne, og som går til ledelsen og forhandler budget til fagene en gang om året. 

"Vi har knap 200 kroner pr elev om året. Det lyder måske ikke af meget, men jeg er god til at finde ting på tilbud og sørge for, at vi har et godt lager af alting. Og vi går ikke på kompromis med kvaliteten, så værktøjet holder længe. Og jeg fortæller også eleverne, hvad tingene koster, så passer de bedre på dem". 

Borupgårdskolen har hidtil kun gået op til mellemtrinnet, men til næste år bliver de slået sammen med naboskolen og skal have udskoling. Derfor bliver håndværk og designlokalet nu udbygget med et ekstra rum til de store maskiner, som eleverne på valgholdene må bruge. 

"Det glæder jeg mig til. Det bliver så godt! Det gør virkelig meget, når man kan mærke, at ens ledelse prioriterer fagene. Det giver så meget mening, også i forhold til de elever, vi har, som kommer fra mange forskellige baggrunde". 

Marianne Due Baden viser gerne rundt i lokalerne, hvis andre lærere har lyst til at komme og blive inspireret.