I bogen "Den kreative skole" argumenterer dramaturgen Kim Boye Holt energisk og overbevisende for, at kunstnerisk virksomhed og undervisning har mange lighedspunkter, og at kunstnerens og lærerens arbejdsmåder kan og bør betragtes som beslægtede: ”Kernen i både uddannelse og kunst er at udvælge, rammesætte og forme ideer, abstraktioner og emner og derpå formidle dem …”.

Forfatteren peger på, at kunstneres vægtning af virkemidler, udtryksformer og afskrælning af uvedkommende støj skal sikre, at deres produkt og performance fremtræder klarest muligt. Bogens formål er at diskutere, hvordan skolen kunne se ud, hvis lærerne tog en sådan tænkning til sig, så de kunne få nyt hjerteblod til deres praksis – til glæde for elevernes lærelyst og inklusion.

I bogens første kapitler endevender forfatteren den til alle tider nærværende debat om skolens fremtid og om vor tids tendens til standardisering af skolesystemet. Han argumenterer med fin indsigt og få floskler, sine steder lidt speedsnakagtigt, som om det er sagt på mange kurser. Men energien smitter, og man er åben i sindet for at følge ham ind i fremtidens skole, hvor de praktisk-musiske og æstetiske dimensioner i undervisningen sættes fornemt i relation til centrale begreber i skolereformen. Og derved får man en befriende fornemmelse af, at der er andre veje til sommerferien efter 9. klasse end den, der er brolagt med læringskonsulenter.

Det er ikke forfatterens formål at plædere for en skole, der arbejder helt og aldeles inden for de æstetiske læreprocessers rammer, men for en skole, der også tager disse tilgange alvorligt, når dette synes mest givtigt. Faktisk akkurat sådan som Christine Antorini siger i skåltaler, men som målstyringen, måltestningerne, akademiseringen af Fælles Mål modvirker. For at vise, at den kreative skole kan være virkelighed og ikke bare et skåltalefatamorgana, præsenterer Kim Boye Holt læseren for ni faglige og tværfaglige workshops, hvor det beskrives, hvordan eleverne helt konkret og sanseligt sammen undersøger, udvælger, performer og evaluerer – med bevidsthed om virkemidler og udtryksformer.

Ved nogle af de beskrevne workshops hører det med til lærerens forberedelse, at performancerummet gøres klar aftenen før. Og så ringer nogle udsagn om lov 409 som en støjsender for ørerne. Men det kan da ikke være meningen, at en undervisning, der følger intentionerne i folkeskolereformen om anderledes og alsidige undervisningsformer, skal blive forbeholdt privatskoler. Det må være muligt at få den støjsender slukket.

Kim Boye Holt har et ønske om at gøre skolen mere rummelig, empatisk og lærerig for alle. Hans energi kan måske nok give åndenød, men han er aldrig popsmart: Han er en stemme fra den kunstverden, som kan give skolen et ansigt, der er kønnere end fjæset skabt af konkurrencestatens måltal og kinesersammenligninger, men som paradoksalt nok gennem andre læringsparadigmer også kan give eleverne et stærkere beredskab til at begå sig i verden. For de lærer at skabe og klø på.

Jeg har været så privilegeret at se en undervisning a la den beskrevne folde sig ud dagligt i lærer Ole Aarsdals tværfaglige projektværksted på Holmegårdsskolen i Kokkedal, og derfor ved jeg, hvad en sådan tilgang kan betyde for en skoles rummelighed og faglighed. Derfor bør denne bog stå på lærerbiblioteker, som der står i lektørudtalelsen, men den bør måske først og fremmest læses af skoleledere og bestyrelsesmedlemmer, så temaet hurtigt kan komme på en dagsorden, der er sat af dem, der er ansvarlige for at skabe rammer om en god skole i en verden med frit skolevalg.

Langtfra alt i bogen vil passe til en konkret skole, men det meste i bogen vil kunne inspirere til en bedre, stærkere og lystigere undervisning. Det i sig selv må animere til læsning.

Et yderligere argument kan hentes i et af bogens fremhævede citater: "... kreativitet er lige så vigtigt i uddannelse som stavning, og vi burde behandle det tilsvarende". Sagt af professor i æstetik og læring Ken Robinson.

Og endelig til den travle: Bogen har et smukt layout med centrale synspunkter og figurer fremhævet. Så faktisk kan man blive stærkt inspireret ved blot at læse en tredjedel af bogens sider - med stor skrift, tegninger og citater.