Med nogle års mellemrum får forlaget Høst og Søn den fortrinlige idé at spørge illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening, om der er nogen, der vil lege.

Det er der heldigvis altid, og så klæder billedmenneskerne sig ud som forfattere, til tider så overbevisende, at det ikke er til at se, at det egentlig ikke er ordet, der er deres foretrukne kommunikationsmiddel.

88 tekster er valgt ud, og lige så mange illustratorer har valgt en at tegne til, uden anden begrænsning end at det ikke måtte være deres egen.

Den metode giver et fantastisk katalog over bredde og dybde i aktuel dansk illustratorkunst. Alt kan tilsyneladende finde sit udtryk i et billede, selv en due, der lige er fløjet, som i Anita Krumbachs tolkning af Hanne Bartholins digt. Der er ingen grund til at være urolig for næste generation af billedbøger eller illustrerede børnebøger.

En side til rådighed giver kun plads til kortformstekster. Det spænder forfatterskaberne lidt ind, så mange havner i kunsteventyr, nonsensdigte og en masse Louis Jensen-kloner. De er meget sjove, men det er ikke her, den kunstneriske fornyelse ligger. Hanne Kvists (gode!) tekst om den ensomme pointe, der gik rundt ude i sneen og blæsten og ledte efter sin historie, kommer utilsigtet til at passe på en række af kollegernes bidrag.

Der er et væld af finurlige indfald i teksterne. Som Tove Krebs Langes bispensgipsgebisafløser "Hop op, loppe Lotte Hoppe" fra historien "Sejlturen", hvor Bremer Stadsmusikanternes efterfølgere leger "Der sidder fire mand på en tømmerflåde". Så anskaf bogen og brug den som inspiration til undervisning i dansk og billedkunst. Og nyd de spændende billeder og undr dig. Man får lyst til at stifte nærmere bekendtskab med mange af deres ophavsmænd.