Det er anarkisme, det gale, satire, humor, latter med mere, der kommer så fornemt frem i Louis Jensens ”Hundreder af historier”. Nu er historie nummer 1.001 – afslutningen på dette monumentale værk – så endelig udkommet med én firkantet historie og et utal af smukke og sprællevende illustrationer af Lilian Brøgger og med Maria Lundén som en yderst opmærksom og medspillende layouter. De 1.001 historier er en imponerende præstation, der om føje år vil rangere på linje med H.C. Andersens historier, som Louis Jensen i øvrigt er meget inspireret af.

Men Jensen vil ikke ”bare” være morsom, for historierne er også eksistentielle, spirituelle, alvorlige, og igennem alle de firkantede historier og en enkelt trekantet går en tydelig kærlighedstråd, for Jensen tror på kærligheden.

Med på billeder har han – ikke at forglemme – haft Lilian Brøgger, der læser Jensen helt ind i hans inderste sjæl. I begyndelsen kunne man tydeligt se, hvilken illustration der passede til en bestemt historie, men senere har Brøgger illustreret i større helheder. I "Der er ingen ende – altid en ny historie" serveres hundreder af andre historier fortalt i illustrationer, som Lilian Brøgger på enestående, generøs og suveræn vis beriger denne udgivelse med.

Historie nummer 1.001 handler om stedet, hvor alle historier findes, og ikke bare dem, der allerede er skrevet, men også alle de historier, der nogensinde vil blive skrevet. Intet mindre! Stedet er ikke særlig stort – kun et lille rum på tre gange tre meter, hvor der hverken er loft eller gulv. Og man kan selv finde stedet – selv finde en historie og selv fortælle den. Alle har en god historie at fortælle, er Jensens underforståede påstand. Punktum!

De 1.001 historier er skæve, underlige, morsomme, alvorlige, smukke, rørende ... og det forunderlige er, at selv børnehaveklassebørn forstår dem helt umiddelbart. Engang gav jeg en børnehaveklasselærer ”Hundrede firkantede historier” fra 2002. Det er den fjerde samling af de firkantede, hvor historie nummer 301 handler om den etbenede engel Elsa Markheim. Meget enkelt læste børnehaveklasselæreren nogle af historierne for børnene, der skulle kvittere med en tegning. Det var forbløffende, hvor klart de havde fanget pointen med den etbenede engel Elsa Markheim, der hvert forår skal hoppe på knopperne, for at blomsterne kan springe ud.

Tegningerne var altså et godt bevis på, at børn sagtens kan forstå de firkantede historier på deres egen krøllede facon, og det vil glæde Jensen ind i hans sjæls inderste.

Hjerteligt til lykke med et fantastisk værk!