Stemningen var i forvejen trykket på læreruddannelserne i
Haderslev og Esbjerg, da undervisernes fagblad Akademikerbladet i sidste uge
kom med en artikel under overskriften ’Pissedårlig ledelse?’, hvor ansatte på
læreruddannelsen udtrykker frustration over rektor Alexander von Oettingens
ledelsesstil.
”Det øgede ikke tilliden. Vi kan jo mærke, at vores
undervisere er pressede, og mange sygemelder sig. Så vi oplever jo også, at der
ikke er styr på tingene”, fortæller Karen Bay, der læser til på 3. årgang i Haderslev.
UC Syd gennemførte sidste år en stor
fyringsrunde på grund af et fald i antallet af studerende på bl.a. læreruddannelsen.
Men det kom fuldstændig bag på de lærerstuderende, da de i foråret fik svar på deres tilmeldinger til de forskellige fag, at der pludselig stod ved rigtig mange af fagene, at de ville blive afviklet digitalt.
”Vi sagde til campusledelsen, at vi ikke følte os hørt. Vi
blev slet ikke været inddraget”, fortæller Karen Bay.
To tredjedele overvejer at droppe ud
Hun fortæller, at
professionshøjskolen ellers bryster sig af et princip om at inddrage de
studerende i beslutningsprocesserne.
Det dårlige forløb fik de lærerstuderende til at gå i aktion.
De gennemførte en spørgeskemaundersøgelse og hængte uddrag af resultaterne op som farverige plakater rundt på campus. Plakater, der bl.a. viste, at omlægningen
til delvis onlinestudie fik to tredjedele til at overveje at droppe ud.
Ikke
mindst de internationale studerende, der udgør en tredjedel af de
lærerstuderende, udtrykte dyb skuffelse over, at de nu får dårligere mulighed for at
lære i fællesskab med hinanden og med danske lærerstuderende.
”De får undervisning på engelsk
det første år, samtidig med at de lærer dansk. Og derefter skal de så have
fagene sammen med os – men det samvær går de jo nu glip af, hvis de skal sidde
hjemme ved en skærm. Det kan jeg godt forstå, de er trætte af”, siger Karen
Bay.
”Ledelsen prøvede så at rette op
på bagkant, hvor de holdt nogle møder og fortalte, at der mangler penge, så de
ikke har noget valg”.
Hvad med de ekstra 6 millioner?
Formand for Lærerstuderendes
Landskreds Anneline Larsen er uforstående over for, at nedgangen i
ansøgertallet gør det nødvendigt med så massive nedskæringer, som de studerende
på UC Syd oplever.
For professionshøjskolen fik tildelt mere end 6 mio. kr. ekstra i forbindelse med vedtagelsen af den nye læreruddannelse.
”Det undrer os. Men vi forstår selvfølgelig godt, at det
faldende ansøgertal påvirker økonomien. Derfor har vi også foreslået et nyt
taxametersystem i den reform af professionsuddannelserne, der snart bliver
fremlagt, så man uden for de store byer går over til holdtaxameter i stedet
for, at skolerne får penge per studerende".
"For det koster jo det samme at
undervise et lille hold som et stort hold”, påpeger Anneline Larsen.
Hun frygter, at nedskæringerne vil føre til et øget frafald fra UC Syds læreruddannelser, og at også ansøgertallet vil falde yderligere. Sker det, vil der blive brug for nye besparelser.
Burde have gjort det bedre
Folkeskolen har stillet en stribe spørgsmål til rektor for UC Syd Alexander von Oettingen, som henviser til professionshøjskolens direktør for pædagogik og skole, Morten Kallestrup.
Burde I
have talt med de studerende om forskellige muligheder for billigere afvikling
af fagene, før I besluttede jer for en løsning i form af digitale fag?
”Ja, det burde vi
have gjort bedre, det ved vi nu", siger han og uddyber:
"Det kom bag på os, at reaktionerne blev så
store, fordi vi i virkeligheden blot skruede op for en eksisterende praksis,
idet vi allerede kørte en række mindre undervisningsfag i hybridformater på
tværs af vores campusser for netop at sikre, at vi kan tilbyde den bredest
mulige vifte af undervisningsfag, selv om tilslutningen til dem er faldende.
Det gælder for eksempel geografi og håndværk/design. Vi har efterfølgende haft
– og vil fortsat også have – drøftelser med studerende og medarbejdere med
henblik på udvikling af nye undervisningsformater på læreruddannelsen
fremadrettet”.
UC Syd har jo mange udenlandske studerende, som både skal lære dansk og dansk
pædagogik, noget de vel i høj grad tilegner sig ved samværet med de danske
lærerstuderende. Kan man byde dem, at fagene rykker online?
”Det er korrekt, at
vores studerende – også de internationale – vil møde flere hybridformater end
hidtil, men de første tre-fire semestre af læreruddannelsen vil i høj grad være
campusbaseret, hvor de studerende møder ind til undervisning og diverse studiefaglige
aktiviteter sammen med deres medstuderende”, understreger Morten Kallestrup og
tilføjer, at der fortsat er obligatorisk sprogskole for de internationale
studerende på første studieår.
”På
uddannelsens sidste fire-fem semestre vil der være øget fokus på, at de
studerende skal ud på skolerne og være en del af hverdagen og dermed også suge
til sig af både det danske sprog og dansk pædagogik samtidig med, at de
studerende ganske rigtigt vil møde flere hybridformater hos os. Det er
nødvendigt, fordi vi fortsat gerne vil kunne tilbyde vores lærerstuderende op
til 20 forskellige undervisningsfag, selv om den faldende søgning gør det
sværere at sikre økonomisk bæredygtige holdstørrelser. Endelig skal det også
siges, at vi naturligvis også inviterer vores internationale studerende til
drøftelser af de nye formater på fremtidens læreruddannelse på UC Syd”.
Rammer
alle professionshøjskoler
Hvorfor
har de ekstra bevillinger ikke kunnet redde jobbene på læreruddannelserne? Har
I været nødt til at bruge nogle af pengene på andre uddannelser?
”Udviklingen
af den ny læreruddannelse og implementeringen af særbevillingen hertil er sket
sideløbende med et markant fald i søgningen til læreruddannelsen ved UC Syd de
seneste år. Så kompenseringen via særbevillingen er til dels gået til at
opretholde timetallet på læreruddannelsen. Institut for skole, som udbyder
læreruddannelsen, har således fået et årligt direkte tilskud til udvikling og
afvikling af fag og elementer i uddannelsen, og særbevillingen er derudover
direkte eller indirekte gået til udvikling af og/eller omstilling til den nye
læreruddannelse”, forklarer Morten Kallestrup.
”Der er sket
– og vil fortsat ske – en løbende, nødvendig økonomisk tilpasning alle steder
på UC Syd. Det skyldes i vid udstrækning faldende optag og frafald af
studerende, hvilket ikke kun gælder læreruddannelsen, men hele UC Syd og også
landets øvrige professionshøjskoler. Tilpasningerne sker på flere måder. Det
kan være ledige stillinger, der ikke genbesættes, men også optimering af
arbejdsprocesser eller omlægning af undervisning og uddannelsesaktiviteter. Og
vi kan heller ikke garantere, at der ikke kommer flere afskedigelser”.
Hvad gør
du/I i forhold til den dårlige stemning, der har været på læreruddannelsen den
seneste tid pga fyringsrunder og den deraf følgende usikkerhed hos både ansatte
og studerende, oplevelsen hos de studerende af ændringer uden dialog og den
yderligere forstærkning af bekymringerne, som artiklen om rektor har betydet?
”Vi tror på, at
kommunikation og dialog er vejen frem. Det gælder både i forhold til vores
studerende og medarbejdere".
"De studerende inviteres løbende gennem uddannelsen
til semestermøder, hvor de kan give feedback på både undervisningen og
uddannelsen generelt ligesom vi også sammen kan drøfte for eksempel
undervisningsformen for det kommende semester. I forhold til vores medarbejdere
kører vi et systematisk rul af medarbejdermøder. Derudover er der også indført
flere formelle og uformelle møder i vores samarbejdsudvalg”, siger han.
Mere
undervisning på tværs af Esbjerg og Haderslev
Hvad kan
UC Syd gøre for at sikre, at læreruddannelsen ikke fortsætter en negativ spiral
med færre ansøgninger og deraf følgende dårligere økonomi osv.?
”Faldende
optagetal er ikke alene en udfordring for UC Syd. Læreruddannelser over hele
landet oplever i disse år et fald i antallet af ansøgere. Årsagerne er flere –
blandt andet mindre ungdomsårgange. Der er altså nogle parametre i spil, som vi
selv har meget svært ved at styre. Når det er sagt, så holder vi et skarpt
fokus på samarbejde. Samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og studerende,
samt eksterne parter såsom praktikskoler, om alle de gode tiltag, vi kan gøre
for at gøre læreruddannelsen endnu bedre. Det gør vi blandt andet ved løbende
at invitere repræsentanter for medarbejderne og de studerende til drøftelser om
fremtidens læreruddannelse på UC Syd”.
Er der
risiko for, at læreruddannelserne i Esbjerg og Haderslev kan blive sammenlagt?
”Faktum er, at
optaget til læreruddannelsen har været faldende de senere år. Særligt i
Esbjerg, så vi nu har cirka 70 studerende pr. optag. Samme billede tegner sig
på en række andre uddannelser på UC Syd. Det udfordrer UC Syd økonomisk i en
grad, så alle vores uddannelser løbende må forholde sig til omlægning af
undervisning og uddannelsesaktiviteter samt løbende tilpasninger af
organisationen”, svarer Morten Kallestrup.
”Vi er dér, hvor det nu handler om at bevare en attraktiv læreruddannelse med
høj kvalitet på to matrikler. Det skal også ses i lyset af overvejelserne om at
lukke læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum tidligere på året, hvor både
den faldende søgning og professionshøjskolen Vias bekymring for opretholdelse
af det faglige niveau på de mindre uddannelsessteder, spillede ind. Vi vil gøre
alt for, at den situation ikke bliver aktuel på UC Syd, men det kræver nogle
radikale ændringer for eksempel, at vi samtænker forskellige
undervisningsformater som traditionelt fysisk fremmøde og onlineundervisning”,
forklarer han
