Cirka 500.000 kroner om året.
Så mange penge regner Vejen Kommune med at kunne spare på skolebudgettet, hvis man lader eleverne fra 7. klasse og op varetage deres egen undervisning i to timer om ugen assisteret af en computer. Og lader man de samme elever arbejde selvstændigt med deres projektopgaver i en time om ugen, kan besparelserne samlet komme op omkring 1.100.000 kroner årligt.
Det fortæller Claus Kulmbach (V), der er formand for Udvalget for Skoler og Børn i Vejen Kommune.
Mandag indstillede han og resten af udvalget netop dét spareforslag for anden gang, og i næste uge skal byrådet tage stilling til, om forslaget skal blive til virkelighed.
”Der er ingen tvivl om, at det er en forringelse. Man kan aldrig erstatte det, at der er en lærer eller en pædagog, der går rundt og hjælper eleverne. Men når vi skal spare, så skal vi jo kigge nogle steder, og mange af alternativerne er meget værre”, siger Claus Kulmbach, der umiddelbart forventer at forslaget bliver stemt igennem.
Forslag med armen vredet om på ryggen
Vejen Kommune er presset på økonomien, og samlet set vil kommunen skære 45 millioner fordelt på alle områder.
I jagten på besparelser har man inviteret skoleledere og andre fagfolk til at udpege måder at slanke skolebudgettet i kommunen, og én af dem er Claus Holm.
Han er skoleleder på Grønvangskolen i Vejen og er en af dem, der har været med til at stille forslaget om at ”erstatte undervisningspersonale med computerteknologi”, som det hedder i forslaget.
”Under corona kunne vi jo se, at eleverne godt kunne arbejde selvstændigt foran skærmen og samtidig få noget ud af undervisningen. Så derfor foreslog vi det her, som en måde at spare nogle lønudgifter på”, siger Claus Holm.
”Men det var jo med armen vredet om på ryggen og i mangel af bedre, at vi foreslog det”, tilføjer han.
Hvis forslaget bliver vedtaget, kommer det til at ramme de seks af skolens tretten skoler, der har elever fra syvende klasse og op. Blandt andet Claus Holms egen skole, Grønvangskolen.
Derefter vil det være skoleledernes opgave at finde ud af, hvordan idéen bliver til virkeligheden.
Det er jo latterligt, at man tror, at man kan lade it overtage undervisningen i tre lektioner om ugen, hvor man forventer, at eleverne skal arbejde selvstændigt og uden lærerstøtte.
Sabine Lolk Vibild, formand for Vejen Lærerkreds
”Vi skal jo finde ud af, hvilke fag der egner sig til den her løsning. Skal det være enkelte fag eller tværfaglige projekter, og hvornår på dagen skal det ligge? Skal eleverne være fysisk til stede på skolen, eller skal de arbejde hjemmefra”, siger Claus Holm.
Man kunne blandt andet lægge den computerunderstøttede undervisning i ydertimerne, så eleverne kunne arbejde hjemmefra, forklarer han. Eller man kunne samle alle timerne på en dag om måneden.
Corona har banet vejen
Den grundlæggende idé bag forslaget er ifølge Claus Holm, at eleverne på en årgang får den samme type computergenererede opgaver, som kan forberedes af den samme lærer.
Størstedelen af eleverne kommer til at arbejde selv, imens elever med særlige behov bliver samlet på et hold, hvor der er undervisningspersonale til stede. Behovet for undervisere i de timer skulle på den måde gerne blive halveret, forklarer han.
”Man kunne i princippet også have sparet pengene ved at lave en kortere skoledag, men de må vi jo ikke uden videre. Så det her kan man sige er en slags mellemvej”, siger Claus Holm.
Forslaget stammer faktisk fra en af de tidligere runder, hvor skolelederne blev bedt om at finde besparelser, fortæller Claus Holm. Men efter corona-nedlukningen er reglerne for fjernundervisning blevet lempet, og det har gjort forslaget endnu mere anvendeligt.
Kredsformand: ”Indiskutabelt er det her jo noget hø”
Hos lærerkredsen i Vejen er man ikke glade for forslaget.
”Indiskutabelt er det her jo noget hø. Det er jo latterligt, at man tror, at man kan lade it overtage undervisningen i tre lektioner om ugen, hvor man forventer, at eleverne skal arbejde selvstændigt og uden lærerstøtte”, siger Sabine Lolk Vibild, der er formand for kredsstyrelsen i Vejen Lærerkreds.
Men når det er sagt, kan hun godt forstå, at kommunens politiker er nødt til at prioritere.
”I det hele taget synes jeg jo ikke, at de skal finde pengene på vores område, for der er allerede skåret ind til benet. Men det er der på alle områder i kommunen, så jeg kan godt se, at politikerne er i en kattepine”, siger hun.
Kommunen må ikke hæve skatten
Hun fortæller, at kommunen som noget nyt sendte et forståelsespapir med, da de sendte budgetforslaget til høring, som gjorde det tydeligt, hvor alvorlig situationen er.
Her beskriver kommunen, hvordan året økonomiaftale mellem KL og regeringen gør det umuligt for kommunen ”at sikre en langtidsholdbar økonomi, hvis serviceniveauet skal forblive uændret på alle områder”, som der står.
Kommunen har uden held søgt om tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, og de har ifølge brevet desuden søgt om tilladelse til at låne 25 millioner til blandt andet at bygge nye daginstitutioner, men har kun fået lov til at låne 8 millioner. Og så har Vejen desuden forgæves søgt staten om lov til at hæve skatten med 0,6 procentpoint, står der i brevet.
”Det er virkelig mange penge, der skal spares i Vejen Kommune, og der er ikke, nogle steder man kan spare. Der er brug for at man får lov af staten til at hæve skatten”, mener Sabine Lolk Vibild
Ifølge Claus Kulmbach (V) skal der spares omkring ti millioner på skoleområdet alene, men som venstremand mener han personligt ikke, at skattelettelser er løsningen.
”Jeg synes egentlig bare, at den pose penge, vi får ud til at løse opgaverne i kommunerne, generelt er for lille”, siger udvalgsformanden.
Fremtiden byder på... flere besparelser
Selvom forslaget til næste års besparelser endnu ikke er vedtaget, kan skolevæsenet i Vejen se frem til endnu flere besparelser i fremtiden, fortæller Claus Kulmbach.
”Der er ingen tvivl om, at økonomien i Vejen Kommune er sådan, at vi bliver nødt til at prioritere benhårdt for at få tingene til at hænge sammen. Fremadrettet skal vi blandt andet kigge på vores skolestruktur. Skal vi have den ledelsesstruktur, vi har i dag? Skal vi have anderledes skoledistrikter og overbygninger?”, siger han.
Til foråret bliver kommunens skoler og institutioner inddraget i ”åben og ærlig dialog”, fortæller han. Andre steder i kommunen bliver den dialog også kaldt for et analysearbejde, og det vil Sabine Lolk Vibild gerne være en del af.
”Jeg vælger egentlig at tro på, at alle prøver at finde den bedste løsning, så jeg har store forventninger til det analysearbejde, der kommer til at være i januar, og jeg har en klar forventning om at blive inviteret ind som samarbejdspartner i det”, siger kredsformanden.
