Motivation

Skoleledere i ny undersøgelse: Vi har ikke råd til den skole, der motiverer

Lego Fonden og Tænketanken Mandag Morgen har spurgt elever med og uden særlige behov om, hvad der motiverer dem i undervisningen - og skoleledere om skolernes muligheder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Eleverne i skolen ønsker sig en undervisning, hvor de kan udforske og eksperimentere mere, og hvor deres kreativitet kan udfolde sig. 62 pct. vil gerne bruge teknologi, 56 pct. vil gerne have mere undervisning udenfor klasselokalet, 51 pct. vil gerne have flere opgaver, hvor de laver noget med hænderne, 41 pct. vil gerne have opgaver, der ikke skal løses på en bestemt måde, og 40 procent vil gerne være mere med til at bestemme i skolen.

Det er Tænketanken Mandag Morgen og Lego Fonden, der har spurgt 1472 repræsentativt udtrukne elever om deres oplevelser af skolen og hvad, der motiverer dem til at lære. 

Læs rapporten

Se den samlede undersøgelse her

De to organisationer har også spurgt 613 skoleledere om skolens og lærernes muligheder for at give eleverne de undervisningsformer, der motiverer dem. Og generelt har skolelederne stor tiltro til, at lærerne har de rette kompetencer til at lave motiverende undervisning. Skolelederne vurderer i særdeleshed lærernes fleksibilitet, fremgår det af rapporten. De vurderer dog, at lærerne mangler kompetencer til at motivere de elever, der allerede har mistet motivationen. Knap to ud af fem skoleledere ville ønske, at lærerne havde flere muligheder for at sparre med hinanden. 91 pct. af skolelederne er ’helt enige’ eller ’enige’ i, at lærerne bruger flere forskellige pædagogiske tilgange til at variere undervisningen.

Til gengæld oplever mange skoleledere, særligt på folkeskoler, at de ikke har de økonomiske resurser, der skal til for at skabe motiverende undervisning og rumme alle elever, også dem med særlige behov. 34 procent af skolelederne mener ikke, at lærerne har tid nok i arbejdsdagen til at planlægge en undervisning, der styrker elevernes motivation for læring. Og ikke mindst ville mange folkeskoleledere gerne have resurser til oftere at sætte to lærere på timerne. Igen er det ikke lærerne, skolerne retter bebrejdelsen imod:

“Lærerne knokler jo på overtid. Der er nogen, der tager hjem og henter børnene om morgenen og følger dem i skole og laver alverdens ting, som egentlig er mere end det, man kan forlange", siger en skoleleder i de to organisationers rapport.