Hvis I vil spare på skoleområdet, må I også fortælle, hvad vi ikke skal lave.

Sådan lyder budskabet i det åbne brev til politikerne i Bornholms Regionskommune, som lærere og pædagoger netop har sendt. 

Brevet er skrevet som reaktion på politikernes budgetforlig, som blandt andet betyder sammenlægning af to skoler og dermed færre, men større klasser. En beslutning, der ifølge spareforslaget vil koste omkring 14 lærerstillinger.

Budgettet for 2024 indeholder også en generel rammebesparelse på 0,25 procent samt besparelser på tovoksen-ordninger og nedskæringer på PPR-konsulentområdet.

”Det bliver en skrabet model, vi skal lave skole efter”, lyder det fra Signe Ballegaard Schmidt, der er formand for Bornholms Lærerforening.

Besparelser rammer ø-lærere: ”Det er svært at udvikle, når man er ved at afvikle”

”Der er allerede en oplevelse på skolerne af, at man løber hurtigere og hurtigere, selvom man skal løse en større og større opgave. Jeg havde lige et møde med nogle, som sagde, at det er svært at udvikle, når man er ved at afvikle. Det er en meget god beskrivelse af den følelse, mange står med”, siger Signe Ballegaard Schmidt.

Over halvdelen af de nyanmeldte friskoler er en reaktion på økonomisk pressede folkeskoler

Behov for at prioritere

Derfor understreger lærere og pædagoger i det åbne brev til politikerne, at der er brug for at prioritere.

”Det er vigtigt for os, at I tager os med på råd, når der skal prioriteres i opgaverne, og at I efterfølgende tager ansvar for det serviceniveau og den kvalitet, det er muligt at levere (…).Der kan være opgaver, der skal laves smartere, der kan være opgaver, vi skal undlade at udføre”, lyder det i brevet.

Kommunalbestyrelsen førstebehandler budgetforliget den 21. september. 

Nedskæring på inklusionsområdet

Bornholms Lærerforening står langt fra alene med frustrationer over besparelser på skoleområdet. I en ny undersøgelse blandt Danmarks Lærerforenings lokale kredse siger 70 procent, at der er økonomiske forringelser på vej i budgettet for 2014. Stigende udgifter til elever med særlige behov er hovedårsagen til, at økonomien er presset, lyder det i undersøgelsen.

Det er også tilfældet i Bornholms Regionskommune.

Ansatte i kommuner sender nødråb til Folketinget om presset velfærd

”Bornholm har et virkelig dyrt specialområde, blandt andet fordi øen jo kun har én kommune, som skal sørge for det hele selv, så der er ikke mulighed for f.eks. at samarbejde med nabokommuner”, siger Signe Ballegaard Schmidt.

Derfor var det ekstra hård læsning for lærerformanden, da det i budgettet fremgik, at der bliver sparet på en af de to PPR-skolekonsulenter, som kommer på skolebesøg for at hjælpe lærere med inklusion. En afholdt og hjælpsom tjeneste, fortæller Signe Ballegaard Schmidt.

”Vi står med en stor inklusionsudfordring, og her har skolekonsulenten en vigtig rolle, når hun kommer ud og rådgiver lærerne om ting, man kan gøre anderledes og bedre. For det er virkelig et område, lærerne mangler hjælp til. Og især nu, hvor der bliver færre to-voksenordninger”.

Signe Ballegaard Schmidt understreger, at Bornholm er en fattig kommune, men at man i mange kommuner kæmper med at få budgetterne til at hænge sammen.

"Jeg så gerne, at politikerne på Christiansborg tog ansvar og tildelte kommunerne flere ressourcer".

Forældre i barnesko-protest

Det sparetiltag, som har skabt mest røre på Bornholm, er det som handler om skolesammenlægning. Politikerne vil nemlig samle Rønnes skoler i ét skoledistrikt og dermed sammenlægge Åvangsskolen og Søndermarksskolen.

Skoler skrotter vikartimer for at spare: Far frygter lærerløse timer

Især forældrene har råbt højt, fordi de frygter, at sammenlægningen vil betyde flere skoleskift og mere forvirring for eleverne, samtidig med, at der kommer flere klasser med mange elever. Det har givet flere protester i Rønne, blandt andet en, hvor forældrene stillede gamle barnesko ved indgangen til kommunalbestyrelsessalen. 

Også Signe Ballegaard Schmidt er utilfreds med politikernes beslutning.

”Det skaber rigtig meget forvirring og uro, og det er det sidste, vi har brug for. Klasseoptimering og sammenlægning af klasser tager virkelig meget fokus, som kunne gå til læring og trivselsarbejde”, siger lærerformanden.

Hun er glad for, at forældre og elever er med til at sætte fokus på problemet overfor politikerne. Men hun håber også, at politikerne husker, at besparelserne er et problem for alle skoler. Og ikke kun de to, der nu skal lægges sammen.

”Lærerne kan allerede mærke de besparelser, der blev besluttet for i år. Og nu bliver det endnu værre. Det er en ond cirkel, for når der er færre hænder til at løse skolens opgaver, så løber de resterende lærere stærkere. Og det giver dårligt arbejdsmiljø, når man ikke føler, man kan gøre sit arbejde godt nok. Det kan få store konsekvenser for eleverne”, siger Signe Balle Schmidt.