Mindeord: Lars Nilsson
Lærer og tidligere kasserer og sagsbehandler i Ballerup Lærerforening Lars Nilsson døde pinsemorgen efter relativt kort tids sygdom. Han blev 69 år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lars Nilsson, der er gammel Værløse-dreng og også de seneste mange år har boet i Jonstrup sammen med sin hustru, Bodil Møller, var en afholdt lærer med et særligt tag på unge mennesker. Hans energi, nærvær og humor gik lige ind hos dem. Han underviste hovedsageligt i matematik og naturfag.
De seneste 15 år var Lars Nilsson lærer på Østerhøjskolen i Ballerup, men havde nedsat timetal, da han var frikøbt af Ballerup Lærerforening til kassererjob og sagsbehandling. Tidligere var han styrelsesmedlem og nogle år også kongresdelegeret til Danmarks Lærerforenings øverste myndighed.
I Ballerup Lærerforening var Lars Nilsson respekteret som en kraftfuld fagpolitisk stemme, men også som en fagforeningsmedarbejder, der mødte medlemmerne med parathed og lyttende nærvær. Han leverede gennem en halv menneskealder en energisk og vedholdende indsats for foreningen.
Lars Nilsson var ikke bare hurtig i replikken, men havde også et for alderen relativt hurtigt fodskifte som veteran på Bringe Boldklubs oldboyshold, og han trænede næsten til det sidste hver søndag morgen med gutterne. Det nød han, ligesom han godt kunne lide at tage i Parken eller på Lyngby Stadion for at se superligafodbold med en ven eller én af svigersønnerne. Som regel iført sit EFB-halstørklæde. Esbjerg var hans hold i Superligaen, ligesom han var lidenskabelig fan af Tottenham Hotspurs i Premier League.
Sammen med sin kone, Bodil, deltog han gerne i kulturelle og musikalske arrangementer, rejste ud for at se andre himmelstrøg, besøgte venner og dyrkede sommerhuset ved Korsør. Selv havde han en udefinerbar interesse for tog, og han mødte gerne op på en station, hvis et særligt lokomotiv skulle passere.
Når Lars ikke var muntert hyggesnakkende, talte han gerne lige ud af posen og trængte ind til det, der var væsentligt for ham. Han var meget bevidst om, hvad han ville bruge tid og opmærksomhed på. Børn, svigerbørn og børnebørn blandt andet. Dem havde han et tæt forhold til, ligesom gode venner kunne regne med, at han var på pletten, hvis han mærkede, der var brug for ham.
