SPOT
Illustration: Maria Boye
Giv eleverne en klimaoptur
Et nyt
gratis forløb til udskolingen, ”Klimaoptur”, stiller skarpt på
naturvidenskabelige undersøgelser og løsningsorienteret journalistik. Eleverne
skal gå i dybden med temaer, der er relevante for den grønne omstilling,
gennemføre videnskabelige forsøg og til sidst agere konstruktive
klimajournalister i små klasseredaktioner.
Det er nyhedsmediet Koncentrat,
Klimajournalisterne og Alinea+, der står bag, og tanken er at anspore unge til
større begejstring og handleevner med virkelighedsnær klimaundervisning ved at
bruge konstruktiv journalistik som bindeled mellem natur- og kulturfagene og
dansk.
Læs mere på
koncentrat.fagportal.alinea.dk/klimaoptur