Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere,skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen ogforskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læsom formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.
Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Et trappediagram - det er vel bare et pindediagram med meget tykke stolper?" "Du kan finde ud af, hvor meget du kan spare ved at dividere." Sådanne udsagn kan man møde fra elever, som har en spinkel begrebsforståelse"- fra "Med barnet i centrum - Om undervisning af børn med særlige behov" af Mel Levine fra 1998.
Det kan skabe udfordringer for eleverne, når de skal benytte de matematiske begreber i nye sammenhænge, skriver Maria Bouet Guldbæk Poulsen og Julie Melgaard Hagerup i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UC Nord.
I folkeskolens obligatoriske fag er der tre tværgående temaer. Det ene af dem er sproglig udvikling, og ifølge vejledningen for sproglig udvikling er et af målene, at eleverne kan anvende og forstå centrale fagord og begreber. I matematik er målet med den sproglige udvikling er blandt andet, at eleverne skal kunne kommunikere med og om matematik, opnå faglig forståelse inden for matematiske emner, samt se og forstå koblingen mellem forskellige matematiske repræsentationer for samme begreb. Matematikundervisningen har oftest haft størst fokus på det skriftlige arbejde med tal og symboler, hvorimod der i dag også lægges vægt på, at eleverne udvikler det matematiske sprog.
"Hvordan udvikles og implementeres et evalueringsværktøj, hvori matematikfagets sproglige dimension indtænkes, således dette understøtter elevernes begrebsforståelse, samt giver læreren et indblik i denne", spørger Maria Bouet og Julie Melgaard i projektets problemformulering.
Inden de gik i gang med projektet har de udviklet et forstudie til et evalueringsværktøj, som de i deres projekt videreudvikler med afsæt i den empiri, der har indsamlet.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
De evaluerer forstudiet på baggrund af observationer af elevernes brug af evalueringsværktøjet på en skole i Brønderslev Kommune og mundtlig evaluering i plenum på en skole i Aalborg Kommune. Disse observationer danner grundlag for udvalgte elevbesvarelser, en klassediskussion og observerede elevsamtaler. Efterfølgende gennemføres et fokusgruppeinterview med de to pågældende lærere, som har afprøvet evalueringsværktøjet med eleverne.
Matematik og sprog
Deres projekt tager udgangspunkt i Dan B. Eriksens definition af matematikfagets sproglige dimension. Han lægger vægt forskellige repræsentationer koblet til matematiske begreber, samt vigtigheden af dialogens betydning for elevernes sproglige udvikling. Desuden inddrager de blandt andre Lev Vygotskys teori om begrebsdannelse og Michael Wahl Andersens teori om begrebsopfattelse og -forståelse.
Eriksen lægger op til, at eleverne arbejder alsidigt med sproget i matematikundervisninge. Det vil sige, at de matematiske begreber repræsenteres på forskellige måder for eksempel ved hjælp af visuelle repræsentationer eller en mundtlig forklaring. Endvidere understreger Eriksen undervisningen skal indeholde dialoger, hvor eleverne får mulighed for at diskutere og fremlægge egne forståelser.
Ifølge Vygotsky har sproget en central rolle for udviklingen af elevernes begrebsdannelse. Den måde, vi tænker og lærer, er ifølge Vygotsky påvirket af kulturen og samfundet omkring os, og læring sker gennem social interaktion med omverden. Vygotsky mener at visuelle repræsentationer gør, at eleverne kan udvikle deres tankeprocesser og understøtte deres begrebsforståelse. Ved at arbejde med Vygotskys begreber, dagligdags- og videnskabelige begreber, som en social proces kommer der fokus på den sproglige dimension i matematikundervisningen, skriver Maria Bouet og Julie Melgaard.
Wahl Andersen mener, at den sproglige dimension kan medvirke til at synliggøre elevernes forståelser for læreren. Det giver mulighed for at tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i deres forståelse. Arbejdet med den sproglige dimension kræver, at læreren i sin evaluering af undervisningen er opmærksom på elevernes begrebsopfattelse, så elevernes begrebsudvikling kan understøttes i den kommende undervisning.
Sproget har væsentlig betydning for elevernes begrebsforståelse. Den sproglige dimension, hvor eleverne bruger forskellige repræsentationer, medvirker til, at de kan diskutere løsningsforslag med hinanden. Herigennem kan eleverne få be- eller afkræftet deres forståelser for et givent begreb. Gennem samtale, skrift og visuelle repræsentationer kan eleverne udvikle begrebsforståelsen.
Begrebsskemaet
I matematikundervisningen findes der forskellige former for evalueringsværktøjer, som skal understøtte elevernes begrebsforståelse. Et eksempel er begrebskort, der giver et grafisk overblik over elevernes begrebsforståelse og sammenhænge mellem begreberne.
"Vores tidligere erfaringer med begrebskort har vist, at der ses udfordringer i forhold til, at der af eleverne kræves en præcis forståelse af begreberne, samt at begrebskortet har en mangel på visuelle repræsentationer og mundtlige formuleringer. Desuden viste disse erfaringer, at eleverne oplevede vanskeligheder, når begreberne skulle sættes i relation til hinanden. Vanskelighederne kan muligvis hæmme udviklingen af elevernes begrebsforståelse", skriver Maria Bouet og Julie Melgaard.
I læseplanen for matematik tales der om fire dimensioner, læse, lytte, samtale og skrive, som er gensidigt afhængige. I projektet præsenterer
Maria Bouet og Julie Melgaard evalueringsværktøjet 'Begrebsskema', som har fokus at evaluere elevernes begrebsforståelse gennem samtale og skrivning. Skemaet indeholder fem elementer:
- begreb,
- skriv to-tre stikord, der passer til begrebet,
- fortæl med egne ord, hvad begrebet betyder,
- tegn, hvordan begrebet ser ud,
- samt konstruer en sætning med begrebet.
"Intentionen med begrebsskemaet er, at læreren kan benytte sig af disse informationer til at tilpasse den kommende undervisning samt give eleverne mulighed for at justere deres forståelser", skriver de. Det kan støtte eleverne i at udvikle og bevidstgøre deres kendskab til forskellige repræsentationer for et givent begreb.
Det er væsentligt at indtænke flere forskellige repræsentationsformer, når et evalueringsværktøj skal udvikles", konkluderer Maria Bouet og Julie Melgaard. Begrebsskemaet indeholder elementer, som understøtter elevernes begrebsforståelse gennem samtale, skriftlighed og visuelle repræsentationer. Samtalen kan medvirke til en erfaringsudveksling, som dels kan give læreren et indblik i elevernes forståelse dels kan medvirke til at udvikle elevernes egen begrebsforståelse.
Læs hele projektet her:
