I 2021 er medierne fyldt med debatter om juridisk kønsskifte ned til tiårsalderen, demonstrationer til fordel for køn- og seksualundervisning, MeToo-debat og en ny samtykkelov.

"Som lærerstuderende har jeg også mødt debatterne i mine praktikker, og som kommende lærer er det svært ikke at overveje folkeskolens rolle. Men hvordan forholder folkeskolen sig til dette", spørger Anna Storm Andersen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved professionshøjskolen Via.

Skolen skal ifølge folkeskolelovens formålsparagraf - i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Den skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle samt forberede eleverne til medansvar, rettigheder i et samfund med frihed.

Skolens virke skal derfor være præget af ligeværd, og "disse punkter kan implicit relatere sig til begrebet køn", skriver hun. "Formålet må derfor også være at udvikle alsidige kønsopfattelser, give eleverne tillid til egne muligheder på tværs af køn, give eleverne baggrund for at tage stilling til samfundet og kønsdebatten samt forberede elever til medansvar i et frit samfund. Skolens virke skal dermed være præget af ligeværd, også mellem køn", argumenterer Anna Storm. 

Køn kan betragtes og forstås på mange måder. Det kan betragtes som noget, vi fødes med, og som kan give visse fordele og ulemper i et samfund og i skolen. Men det kan også betragtes som noget, der skabes i de samfundsstrukturer, og dermed skolestrukturer, vi har i Danmark. "I mine tre praktikforløb på læreruddannelsen har jeg, i relation til køn, oplevet forvirring, konflikter og samtaler blandt lærerne", fortæller hun.

"Hvordan kan kønsnormativitet hos læreren påvirke elevernes selvopfattelse og motivation, og hvordan kan læreren praktisere en kønsmangfoldig undervisning med fokus på den enkelte elevs deltagelse i fællesskabet", spørger Anna Storm i problemformuleringen til sit projekt.

Biologi eller socialisering 

I projektet henviser hun til to forståelser: kønsnormativitet og kønsmangfoldighed. Kønsnormativitet indbefatter at der er to køn, drenge og piger, og at disse har forskellige kvaliteter og adfærd. Det relaterer sig til en biologisk opfattelse, og hvordan det præger den måde, læreren socialiserer køn på.

Kønsmangfoldighed henviser derimod til køn som et bredt og alsidigt begreb, der rummer mange typer adfærd på tværs af elevernes biologiske køn.

Anna Storm bygger sit projekt på en spørgeskemaundersøgelse. Af de 56 indsamlede besvarelser kommer 43 fra folkeskolelærere, mens resten er fra privatskole-, efterskole-, friskole- og specialskolelærere.

Hun udleder tre overordnede temaer af undersøgelsen: 

• Lærerne har forskellige definitioner af køn, men mange anser køn som biologisk betinget.

• Lærerne er ikke bevidste om, at de forskelsbehandler kønnene, og de bruger kønnede udtryk.

• Kønsoplysning foregår primært i uge 6 eller biologiundervisningen, og det er forskelligt fra skole til skole, hvem der har ansvaret for denne undervisning. 

Efterfølgende interviewer hun en folkeskolelærer, Tina, og udleder følgende temaer:

• Lærerne er ikke oplyste om køn.

• Folkeskolen praktiserer en snæver og normativ kønsforståelse.

• Der snakkes kun om køn i relation til konflikter og problemer, og her bruges køn som forklaring.

Endelig interviewer hun Anna Kathrine Svenning, som er formidlingsinspektør og ansvarlig for skoleformidlingen på 'Køn - Gender Museum Danmark',. Af interviewet udleder hun følgende temaer:

• Oplevelsen af køn er for simpel og snæver.

• Kønnene opdrages og behandles forskelligt, hvilket skaber ulighed senere i livet.

• Det kræver en indsats af folkeskolelæreren at ændre normerne.

Skolen har et medansvar

Mange har forståelser af køn som noget biologisk betinget. Forskningen viser dog, at køn bør anskues som noget, vi skaber gennem socialisering. Derfor er køn også noget, der skabes i folkeskolen. Skolen har et medansvar i fastholdelsen og udviklingen af kønsnormativitet, skriver Anna Storm.

Lærerne har ofte en kønsnormativ adfærd, så forventninger til elevers adfærd baseret på elevens biologiske køn. Eleverne optager lærernes forventninger som del af deres moralske standard.

Denne kønsnormativitet hos læreren påvirker eleverne, da de prøver at efterleve forventninger til deres biologiske køn, og derigennem optager kønsnormativ adfærd. Det påvirker deres deltagelse og læring, da de ikke oplever accept og anerkendelse. Desuden oplever eleverne ikke at få opfyldt deres behov for tilhørsforhold, medbestemmelse og kompetence, og det har negativ indflydelse på deres udbytte af skolegangen, konkluderer Anna Storm i sit professionsbachelorprojekt.

Læs hele projektet her: