I praktikken har Ida Bruhn Mikkelsen og Kristine Nygaard Sørensen oplevet, at især pigerne benytter sig af "en perifer deltagelsesstrategi i boldspilsundervisning" i idræt, hvor de stiller sig i kanten af banen og forsøger at undgå at blive spillet til eller stå mindst muligt i vejen for de andre deltagere. De viser hverken kropsligt eller verbalt, at de er interesseret i at deltage. "Hvordan kan pigerne i højere grad inkluderes i boldspilsundervisningen i udskolingen, så de sociale, psykologiske og fysiologiske områder tilgodeses, og hvilke didaktiske tiltag bør man som idrætslærer overveje, for at imødekomme pigernes behov", spørger Ida Bruhn og Kristine Nygaard i problemformuleringen i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen Nordjylland. Kommandobold

I projektet stiller de skrapt på boldspilsundervisning i en 7. klasse med 22 elever, 11 piger og 11 drenge, fra en skole i Nørresundby, og de undersøger, hvordan kønnenes forskelligheder viser sig, og om de har indflydelse på pigernes passsiver deltagelse. Forløbet strækker sig over seks lektioner på tre undervisningsgange. De fire første lektioner består af et forløb med basketball, , hvor alle deltagere frit kan bevæge sig over hele banen. De første to lektioner gennemføres som kønsintegreret undervisning, i de næste to er piger og drenge adskilt. Til den sidste undervisningsgang har Ida Bruhn og Kristine Nygaard udviklet et selvopfundet alternativt boldspil, som de kalder Kommandobold, som handler om at udføre en kommando i samarbejde med sine holdkammerater. De har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne i 7.klasse og interviewet seks af dem. De har også interviewet lektor Solveig Fogh Rostbøll, der er medforfatter til rapporten Inkluderende idrætsundervisning fra et forskningsforløb fra 2014-2017. Rapporten er netop ved at blive færdiggjort og er derfor ikke offentliggjort endnu, men der er udgivet flere artikler om forskningen, herunder Få pigerne med i idrætsundervisningen og Pigers trivsel i udskolingens idrætsundervisning, som bachelorprojektet tager afsæt i. Tumledrenge og snakkepiger

Piger og drenge har forskellige måde at indtage rummet på før undervisningen begynder, fortæller Ida Bruhn og Kristine Nygaard med udgangspunkt i deres observationer. Nogle af drengene tumler, skubber til hinanden, råber, kaster hårde bolde efter hinanden, løfter hinanden, er energiske og løbe rundt i salen. "Altså… Pigerne er meget stille og rolige. De står sådan og snakker sammen henne i en gruppe. Drengene, de går ind og henter nogle bolde og står og sparker til hinanden eller spiller fodbold, eller et eller andet. Pigerne, de står måske bare og snakker, til vi får at vide, hvad vi skal", siger en af de interviewede piger. Drenge har fysiske fortrin og en mere fysisk aggressiv adfærd, som udvikles på baggrund af koncentrationen af kønshormonet testosteron i amygdala, og det har betydning for pigernes oplevelse af drengene som voldsomme og ivrige, siger Bruhn og Nygaard. De fysiske fortrin og den aggressive spillestil gør, også at boldspilsundervisningen ofte bliver på drengenes præmisser. Pigerne anvender en perifere deltagelsesstrategi, hvor de holder sig passivt i udkanten af spillet og bliver ekskluderet fra boldspillet på grund af denne drengedagsorden.

Pigerne frygter at fejle og dermed ødelægge spillet for drengene. Denne mangel på succesoplevelser i boldspilsundervisning kan føre til, at pigerne udvikler en lav mestringsforventning, så de hurtigere trækker sig fra aktiviteten.

Vi er om idrætslærere forpligtet til at danne grundlag for, at alle elever kan udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer og samtidig medvirke til, at alle elever udvikler bevægelsesglæde, siger de.

Samarbejde og fællesskab

Med deres selvopfundne kommandobold forsøger de at inkludere pigerne i boldspilsundervisningen. Spillet tager højde for samarbejde, der er ingen fysisk kontakt, men der fællesskab, medbestemmelse og kønsopdelt undervisning, som er tiltag, der er afgørende for pigernes deltagelse. Kommandoerne kredser særligt om samarbejde og sammenhold. For at spille kommandobold skal der bruges fire kegler til markering af banen, en volleyball samt tre hulahopringe som mål. Når spillet er i gang, skal eleverne samarbejde om at komme tæt på hulahopringene ved brug af basketballafleveringer som brystaflevering og lay-up. Når bolden transporteres mellem holdets spillere, foregår det ved kast. Man må ikke bevæge sig med bolden, så deltagerne er nødt til at løbe sig fri for at modtage bolden. Det styrker samarbejdet på det enkelte hold. Når holdet skal score, skal det udføre en kommando, og alle på holdet skal samarbejde om det for at få point. En kommando kan eksempelvis være, at eleverne skal skynde sig op i ribberne. Når eleverne kender spillet godt, kan eleverne selv få indflydelse på kommandoens form. Kommandobold hjælper pigerne til at få succesoplevelser, da de stilles til ansvar over for fællesskabet. Alle elever spiller en rolle; det skaber en oplevelse af at føle sig betydningsfuld, og alle bidrager til udvikling af et positivt selvbillede. Det er et af kendetegnene for et inkluderende læringsmiljø.

Elevernes samarbejde om scoringen har også til formål at skabe en følelse af at være en accepteret og anerkendt del af fællesskabet Udførelsen af kommandoer betyder at det ikke længere er muligt at udvikle en fuldkommen perifer deltagelsesstrategi. Alle deltagere er derimod nødt til at give spillet sin fulde opmærksomhed, da konsekvensen for ikke at udføre holdets kommando, er, at holdet ikke får sit point. Annulleringen af en kommando, der ikke er udført korrekt betyder, at alle gør sig umage med at udføre kommandoen hurtigt og effektivt, fortæller Ida Bruhn og Kristine Nygaard.

"Når der blev scoret jublede pigerne og udvekslede highfives, inden en ny spillerunde blev igangsat. Selv de piger, der tidligere ikke har tillagt sejren en væsentlig betydning, var pludselig optaget af at vinde. Flere piger spurgte undervejs ind til kampens stilling og ventede glædeligt på at komme på banen igen, når drengene spillede", skriver de. Mestring frem for præstation

Der er fordele og ulemper ved både kønsadskilt og kønsintegreret undervisning i boldspil, siger Ida Bruhn og Kristine Nygaard. Pigerne slipper for frygten for drenges kommentarer og dominans, når de er hver for sig, og de kan udvikle sig i deres eget tempo og styrke deres forventninger til deres egne evner. Men piger og drenge bidrager forskelligt til undervisningen og kan lære af hinanden, så læreren skal forsøge at veksle mellem kønsintegreret og kønsadskilt undervisning for at skabe grundlag for en lærerig boldspilsundervisning for begge køn, understreger de. Et inkluderende læringsmiljø skal tænkes ind i boldspilsundervisningen, og læringsmiljøet skal bygge på mestring frem for præstation. Fokus skal være på samarbejde frem for resultater, da samarbejdsaktiviteter skaber øget deltagelse, siger de. Pigerne danner sociale dyader, hvor de tætte relationer er afgørende for deres selvopfattelse, mens drengene danner hierarkier, hvor fokus er på præstationen og aktiviteten. Kønnene lægger vægt på forskellige forhold, og det skal tænkes med i planlægningen af boldspilsundervisningen.

Læreren skal være bevidst om at variere sin undervisningen, så den og fællesskabet gøres tilgængeligt for flest mulige elever, siger Ida Bruhn Mikkelsen og Kristine Nygaard Sørensen i konklusionen til deres professionsbachelorprojekt. Læs hele projektet her: