Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere,skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen ogforskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læsom formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.
Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Hvilke sammenhænge er der mellem elevers talforståelse og deres motivation for faget matematik? Og hvilke potentialer og udfordringer er der i arbejdet med elevers talforståelse i matematikundervisningen?", spørger Iben Lerche Rasmussen og Sofie Caroline Thaning i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.
De har samarbejdet med en skole i Helsingør Kommune, hvor de har indsamlet empiri fra en 2. klasse vedrørende elevernes talforståelse og motivation.
Eleverne i klassen har i august og november gennemført en test om talforståelse. I forbindelse med testen i august interviewede Iben Lerche og Sofie Thaning nogle elever fra klassen om deres beliefs' dvs. overbevisninger, holdninger og forestillinger om matematik og deres motivation for faget. Eleverne var udvalgt med, så de repræsenterede alle tre niveauer af motivation fra testen: rød, gul og grøn.
Efter testen i november interviewede de igen de samme elever. Her var formålet at høre om elevens overbevisninger med udgangspunkt i de samme spørgsmål fra det første interview og at undersøge deres regnestrategier.
Senere foretog de delvist strukturerede fokusgruppeinterviews. De opdelte klassen i tre grupper med fem-seks elever i hver, og de talte nu blandt andet med eleverne om, hvordan tal bringes i spil, og hvorfor man skal lære matematik i skolen.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
Hvordan tal bringes i spil
Iben Lerche og Sofie Thaning tager i projektet udgangspunkt i to forskningsprojekter:
Det første er et nationalt projekt fra Pernille Bødtker Sunde, der handler om sammenhængen mellem regnestrategier og matematikvanskeligheder, og det andet er TIMSS, en international undersøgelse, der blandt andet undersøger elevers præstationer i matematik, og som viser, at danske elevers præstationer i og lyst til faget er faldet.
Ph.d. Pernille Bødtker Sunde har forsket i regnestrategier hos børn i 1. til 4. klasse. I sin ph.d. "Strategier i addition: Mønstre og perspektiver" fulgte hun 147 elever og afdækkede deres regnestrategier gennem interviews i starten af forløbet og sammenlignede besvarelserne med deres matematiske færdigheder i slutningen af forløbet. Sundes forskning viser, at hvordan, eleverne regner, er vigtigere end, hvor rigtigt de regner. Hun konkluderer, at elever som benytter tællestrategier til simple additions stykker i 1. klasse, klarer sig dårligere i de mere komplicerede regningsarter i 4. klasse.
Tre års forskning i børns regnestrategier kogt ind til tre minutter vandt ph.d.-cup
"Sunde understreger ud fra sin forskning, at det kræver en god talforståelse at kunne regruppere eller jonglere med tal, når man regner", skriver Iben Rasmussen og Sofie Thaning.
Tre udviklingstrin
Sunde undersøgte, hvilken regnestrategi elever i 1. klasse brugte ved simple additions stykker med udgangspunkt i forsker Karen Fusons tre udviklingstrin:
1. Talremsen som en streg: barnet efterligner lydene uden at adskille dem;
Entotrefire…
2. Talremse n som en ubrydelig liste: barnet adskiller ordene men ser remsen som
ubrydelig: en, to, tre, fire…
3. Talremsen som en kæde: barnet kan bryde remsen og tælle videre uden at starte
forfra; … tre, fire, fem …
Sunde undersøgte, hvilken regnestrategi elever i 1. klasse brugte ved simple additionsstykker med udgangspunkt i Fusons trin. Efterfølgende lavede hun en status på elevernes matematiske færdigheder i 4. Klasse. Her så Sunde en sammenhæng mellem elevernes regnestrategi i 1. klasse og deres matematiske færdigheder i 4. klasse. De elever, som i 1. klasse benyttede Fusons tæl-alle-strategi eller tælle-videre-strategi til simple additionsstykker, klarede sig dårligere, når de blev testet i mere indviklet matematik i 4. klasse, f.eks. brøker.
"Dette er interessant, da brøker ikke har en direkte matematisk sammenhæng med addition, mens Sundes undersøgelse altså viste, at en grundlæggende talforståelse påvirker elevers generelle matematiske færdigheder. Derfor mener Sunde, at den grundlæggende forståelse er vigtigere end basale færdigheder", skriver Iben Rasmussen og Sofie Thaning.
Motivation og overbevisninger
Det er relevant at inddrage elevernes beliefs, når man arbejder undersøgende med motivation, mener Iben Lerche og Sofie Thaning. Beliefs er overbevisninger, holdninger og forestillinger, der er iboende eleven både om matematik som fag og disciplin, men også sig selv som lærende. Det er væsentligt at være opmærksom på, at motivation er kontekstbestemt og er lettere at påvirke. Hvorimod beliefs rækker dybere og er oplevet ind i mennesket. De beliefs, eleverne kan have om matematik, er ofte udviklet over længere tid og er i højere grad sværere at ændre. En holdning kan ændres ved at høre et godt argument, men beliefs skal ligesom det bliver oplevet ind også opleves ud. Hvis en elev har negative beliefs kan det være afgørende for, hvordan elevens motivation kan styrkes.
Det er nødvendigt at arbejde med elevers talforståelse, så de kan komme til at beherske og udvikle matematiske kompetencer og færdigheder.
"Derudover vil arbejdet med elevers talforståelse være et potentiale i forhold til elevernes motivation. En veludviklet talforståelse vil give eleverne et fagligt overskud og øge deres forventning om at kunne mestre de opgaver, de måtte møde", skriver Iben Lerche og Sofie Thaning.
På baggrund af talforståelsestesten konkluderer de, at der er en delvis sammenhæng mellem, at eleverne har fået en bedre talforståelse efter undersøgelsesperioden og er blevet mere motiverede for faget.
"Dog gælder denne konklusion ikke for alle elever, da elevernes motivation også er påvirket af deres beliefs. Sammenhængen mellem beliefs og motivation kommer sig af, at elevens beliefs om matematik kan have betydning for, hvordan man skal arbejde med elevernes motivation, som kan være kontekstbestemt", skriver de.
"Da beliefs er en grundlæggende overbevisning, holdning eller forestilling om faget, som bliver oplevet ind og undersøgelsesperioden kun dækker over tre måneder, kan vi endnu ikke her konkludere at en bedre talforståelse også kan ændre på en negativ belief. Dette konkluderer vi på baggrund af, at en belief er udviklet over længere tid og tre måneder derfor ikke er nok til at opleve det ud".
"En veludviklet talforståelse i indskolingen kan påvirke elevernes fremtidige skoleliv, da en god talforståelse påvirker de generelle matematiske kompetencer og skabe et fagligt overskud, som både bidrager til elevens mestringsforventning samt tilhørsforhold", konkluderer Iben Lerche Rasmussen og Sofie Caroline Thaning i deres professionsbachelorprojekt.
Se hele projektet her:
