"Det handler vel om at kunne nævne hovedstæderne på de lande, man lige har placeret på europakortet, og hvis man i samme omgang kan nævne Fyns fem største byer samt fortælle, at kalksten er en sedimentær bjergart, så er man vel ret godt kørende, ikke?"

Dette er et tænkt svar på spørgsmålet 'hvad er geografi?' - men på ingen måde et utænkeligt ét, skriver Lars Mejdahl i indledningen til sit professionsbachelorprojekt på læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen UCN.

I projektet undersøger han, hvordan skolefaget geografi skal opfattes:

"Forskellige paradigmer har haft betydning for fagopfattelsen, og i dag tyder meget på, at naturfagsprøven og det øgede naturfagssamarbejde har en betydning for geografiens rolle som fag i udskolingen", skriver han.

Det er de overvejelser, der sammen med hans egen erfaring i at undervise i geografi har dannet grundlag for problemformuleringen i bachelorprojektet, hvor han spørger:

"Hvilke dele af geografiens identitet og særkende udgør i dag fagopfattelsen for faget i grundskolen, og i hvilken grad er denne opfattelse et resultat af det øgede naturfagssamarbejde i udskolingen?"

Kulturgeografien bliver glemt

Geografi har gennem tiden været inde og ude både som videnskab og som fag i grundskolen.

I Danmark er geografi som skolefag i dag placeret og forankret i den naturvidenskabelige faggruppe i folkeskolen. I andre lande er det placeret i den humanistiske faggruppe sammen med blandt andet historie og samfundsfag.

"Med forskellige politiske prioriteringer er det svært at forestille sig, at hele fagets bredde kan inddrages i skolefaget. Dele af geografiens identitet må nødvendigvis blive nedprioriteret", mener Lars Mejdahl.

Den norske geograf Arild Holt-Jensen argumenterede for, at faget bør have en mere central rolle i skolen, da faget havde følgende vigtige egenskab: "Fagets styrke bygger på dets funksjon som brobygger mellom naturvitenskap og samfundsvitenskap".

"Et fag lader sig dog ikke placere mellem to videnskabelige fakulteter," siger Lars Mejdahl og forklarer, at beslutningen om, hvilken lejr, det skal placeres i, er politisk.

Daværende undervisningsminister Bertel Haarder udtrykte da også sin holdning til, hvilken retning faget burde trækkes:

"Geografi er et naturvidenskabeligt fag og er derfor placeret på de naturvidenskabelige fakulteter på universiteterne. Det bør vistnok i højere grad præge undervisningen i geografi i skolen".

I dag er geografi fortsat forankret blandt naturfagene i folkeskolen. Fra skoleåret 16/17 fik det udbygget sit samarbejde med biologi og fysik/kemi, da en ny fællesfaglig naturfagsprøve for alle 9. klasser blev indført.

Det har styrket samarbejde med de naturvidenskabelige fag, men omvendt virker det til at have betydet en nedprioritering af dele af geografiens indhold, skriver han og citerer næstformanden for Geografforbundet, som i en artikel på Folkeskolen.dk siger: "Kulturgeografien er ofte forsømt i det store billede'".

Efter det første år med naturfagsprøven viste en rapport fra Rambøll, at særligt geografi var udfordret af den nye prøveform og at geografilærerne ikke oplevede "at have tid og kompetencer til at få faget til at spille sammen med de andre fag", skriver Lars Mejdahl.

"Med et politisk ønske om, at lærere i grundskolen skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i, er det en grundlæggende forudsætning, at de er sig selv bevidste om deres fags fagdidaktik", mener han.

Geografi er et bredt fag

Geografi beskæftiger sig traditionelt set med natur-, samfunds- og kulturelle forhold. Lars Mejdahl fokuserer i sit projekt på kultur- og naturgeografi.

Kulturgeografien dækker den del af geografiens forhold, discipliner og videnskaber, som beskæftiger sig med mennesket, og menneskeskabte elementer og fænomener. "Den beskæftiger sig altså med det, som mennesket har været 'inde over'. I denne del af geografien anerkender og medregner man menneskets subjektivitet", skriver han.

Naturgeografien dækker den del af geografiens indhold, discipliner og videnskaber, der ikke er berørt af mennesket, men som forekommer naturligt, og som følger systematiske naturlove. "Nogle områder som f.eks. global opvarmning kan placeres under begge dele, da opvarmningen af kloden er en naturlig proces, men som i dag bliver påvirket af menneskets udnyttelse af naturen", forklarer han.

I projektet tager han udgangspunkt i William D. Pattisons fire traditioner for geografi for at have en systematisk ramme at beskrive fagets identitet og særkende ud fra:

1)     Den rumlige tradition,

2)     Den regionalgeografiske tradition,

3)     Menneske-miljø-traditionen,

4)     Den naturgeografiske tradition.

Den rumlige tradition handler om lokation og udbredelse. I undervisningen knytter dette an til brug af kort.

"Ved f.eks. at studere, hvor i verden, der er hungersnød, dannes der ret hurtigt at bilede af, at det primært er områder, der ligger i et varmt klima. Og hvis man samtidig betragter disse områders adgang til rent drikkevand, så er endnu en del af faget inddraget i forklaringen af hungersnød. Den rumlige tradition kan altså være med til at sammenkæde en række af fagets forskellige dele og discipliner", forklarer Lars Mejdahl.

Den regionalgeografiske tradition beskæftiger sig med studiet af den afgrænsede, unikke region. Spørgsmål som "Hvad er det særlige?" eller "Hvad adskiller denne region fra andre?" er udgangspunktet.

"Denne geografiske disciplin står i kontrast til den rumlige tradition, hvori man søger mønstre og sammenhænge i fænomeners udbredelse i tid og rum. I studiet af regionen er målet alene at beskrive stedet, dets karakteristika samt hvordan den adskiller sig fra andre regioner", skriver han.

I menneske-miljø-traditionen er fokus på, at mennesker lever af Jorden. Formålet er at studere menneskets samspil med de givne naturforhold.

"Med det øgede fokus på klimaet og dets udfordringer bliver det i den forbindelse også relevant at studere naturens påvirkning af menneskers levevilkår. I den tradition er påvirkningen altså gensidig mellem mennesket og miljøet, og denne gensidighed danner grundlag for at inddrage emner som bæredygtighed og natursyn. Her kan der f.eks. arbejdes med konsekvenser for miljøet ved industriel storproduktion og derefter med konsekvenser for storproduktion som f.eks. landbrug ved ændring af miljøet".

I den naturgeografiske tradition er udgangspunktet, at mennesker lever på Jorden.

"Her beskæftiger man sig udelukkende med studier af planeten, som har været og som er hjem for mange mennesker. Studiet af Jorden indbefatter beskrivelser af vandet på Jorden, atmosfæren, der omslutter planten, Jordens placering i forhold til Solen og studier af selve jordoverfladen", forklarer han.

Udover at eleverne i grundskolen skal præsenteres for geografiske tilgange og metoder som beskrevet gennem de fire traditioner, skal eleverne også præsenteres for en række faglige discipliner, med hver deres stofområde.

"Da hver disciplin eksisterer som en selvstændig, systematisk videnskab, bliver fagets udfordring at skabe syntese mellem den vidensmæssige bredde", skriver Lars Mejdahl.

Forskel på læseplan og praksis

Geografi er fra ministeriets side placeret som et naturfag, hvis identitet er båret af menneske-miljø-traditionen. Beskrivelsen af samspillet mellem mennesket og naturen er fagets anliggende og inddrager teori og indhold fra både natur- og kulturgeografien.

Faget arbejder både med natur- og kulturgeografisk indhold og sammen med menneske-miljø-traditionen, skaber den rumlige tradition syntese for disse to grene, skriver Lars Mejdahl.

"Fagopfattelsen er dog en anelse anderledes, når det kommer til praksissen", mener Lars Mejdahl.  

For at belyse fagopfattelsen i praksis har Lars Mejdahl lavet en spørgeskemaundersøgelse på en efterskole, som 56 ud af 85 elever besvarede og et interview med skolens geografilærer.

Inden eleverne i spørgeskemaet blev spurgt ind til fagets indhold, skulle de svare på, om geografi mest er et naturvidenskabeligt eller samfundsorienteret fag. Til dette svarer 80,4 procent, at det mest er et naturvidenskabeligt fag.

I praksis er menneske-miljø-traditionen erstattet med meget indhold fra den naturgeografiske tradition i fagopfattelsen. Den naturfaglige prøve og de forberedende projekter til prøve er ifølge den interviewede lærer med til i højere grad at fokusere på naturgeografisk indhold i undervisningen på bekostning af at studere samspillet mellem mennesker og natur.

Kulturgeografien får ikke den samme prioritering som naturgeografien. Eleverne mener, at geografi er et naturvidenskabeligt fag og svarer ligesom læreren, at den naturgeografiske tradition er bedst repræsenteret i faget.

I læseplanen står der, at faget bidrager med både naturfaglige og samfundsfaglige måder at tænke på, men elevernes svar tyder på, at de overvejende ser faget som naturvidenskabeligt, skriver Lars Mejdahl.

Den interviewede lærer påpeger, ligesom læseplanen, at faget består af to dele: natur- og kulturgeografi, men siger samtidig, at naturdelen er mere repræsenteret end kulturdelen: "Jeg tænker måske, at det næsten er sådan, at der er to tredjedele naturgeografi og en tredjedel kulturgeografi".

Hun begrunder fordelingen med den historiske udvikling, faget har haft i hendes undervisningstid:

"Jeg har jo faktisk haft faget orientering engang, hvor det var geografi, biologi og historie, der var sammen. Der var der jo meget mere kulturgeografi i det, fordi det gik meget mere ind på historien", siger hun. 

Faget er ifølge læreren blevet trukket i en mere naturgeografisk retning efter naturfagsprøven og det øgede samarbejde.

"De naturfaglige kompetencer er et resultat af den fællesfaglige naturfagsprøve og indeholder, i modsætning til læseplanens fagidentitet, en stor del naturgeografi. Perspektiveringskompetencen virker dog til at kunne skabe bro til kulturgeografien, hvilket også er erfaringen fra læreren", skriver Lars Mejdahl.

Menneske-miljø-traditionen danner den overordnede ramme for Undervisningsministeriets fagopfattelse af geografi, hvor både natur- og kulturgeografien tænkes ind. I praksis er det dog af pragmatiske årsager den naturgeografiske del af faget, der fylder mest.

"Dette er et resultat af det øgede naturfagssamarbejde, der trækker faget i en mere naturvidenskabelig retning, som ikke fordrer klassisk regionalgeografisk arbejde, men derimod den rumlige og naturgeografiske tradition", konkluderer Lars Mejdahl i sit professionsbachelorprojekt.

Læs hele projektet her: