Bæredygtig udvikling er vigtig, og elever kan præsenteres for den i undervisningen, hvis skolen er tilmeldt projekt Grønt flag - Grøn Skole. Desværre er der kun et begrænset antal af skoler, der tilmelder sig projektet, og det betyder, at mange elever ikke får muligheden for at arbejde innovativt med bæredygtig udvikling, mener Morten Relster. "Årsagen til manglende deltagelse, tror jeg, skal findes i det omfang, projektet skal have, da mindst 15 procent af skolens elever skal deltage, der skal nedsættes et miljøråd, tages initiativer, laves handleplan og udarbejdes en rapport for kunne blive godkendt til Grønt Flag - Grøn Skole. Arbejdet med bæredygtighed er, mener Relster, så vigtigt, at han i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Fyn har undersøgt, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed på andre måder i skolen.

"Jeg har valgt at undersøge dette, ved at gennemføre et innovativt undervisningsforløb inden for bæredygtighed og beskrive de positive og negative konsekvenser," skriver han. Problemformuleringen lyder: "Hvordan kan man i faget geografi gennemføre en innovativ undervisning indenfor emnet bæredygtig udvikling, og hvilke konsekvenser kan der være ved en sådan undervisning?"

Bæredygtig geografi i 8.klasse

I 3.-årspraktik var Morten Relster på en Odense-skole, hvor han havde geografi i 8 klasse. Før praktikken blev han inviteret til et udviklingsprojekt inden for UBU, Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. "Kernen i projektet var at se nærmere på, hvordan bæredygtig udvikling kan kombineres med at fremme kreativt iværksætteri i folkeskolens undervisning og, hvordan lærere kan blive bedre til at fremme elevers innovative kraft. Det var her, der blev udarbejdet et geografiforløb om bæredygtig byudvikling i Odense havn, hvor eleverne skulle finde på nye ideer til havnemiljøet.

Tegn en havn

Inden eleverne blev sendt ud på deres lille rejse gennem det innovative og bæredygtige univers, skulle de først tegne og beskrive deres opfattelse af, hvad en havn og området omkring en havn er, fortæller Relster. "Her kom der mange spændende beskrivelser og forskellige opfattelser frem, selvom det generelt var gældende, at en havn ikke havde noget med industri at gøre, og betydningen af dette, skulle vise sig at være meget interessant i elevernes endelige produkter."

Det virker klart at byrådets plan om at gøre havnen til et nyt bycentrum med plads til alle, allerede er indprentet i elevernes forestilling, lyder Relsters tolkning. Og, fortæller han, en tur i havnen, som eleverne kom på, blev mere inspirerende, end han på forhånd regnede med. "Mange elever havde nemlig aldrig oplevet den industri og de mange både nye og forfaldne huse og fabriksbygninger, der ligger i området. "På den måde blev deres umiddelbare forestilling udfordret, og de blev nødt til at forholde sig til de nye input, før selve projektet går i gang." Netop i denne fase blev grobunden skabt, for det videre projekts mange forskellige ideer. … Men ser man nærmere på udbyttet af selve turen og grundfundamentet i faget geografi, så skal eleverne opleve, hvordan teori og praksis hænger sammen for herigennem at udvikle det subjektive, da eleverne oplever verden med egne øjne. Her kom deres sanser i spil, og her startede processen.

Kreativiteten blomstrede

Projektet sluttede med en fremlæggelse, hvor følgende ideer kommer på bordet:

• Vandkraftcenter
  • o Dette skulle benytte Odense kanal, men samtidig drives af vind- og solenergi
• Strand
  • o Denne skulle ligge i den inderste del af havnen, og være et CO2 neutraltsamlingssted for alle aldre med både restaurant og kiosker omkring.
• Bådhotel
  • o Skulle bruges i to etaper; om sommeren et cruise rundt i Danmark, og om vinteren et hotel midt i Odense. Båden skulle anvende vand-, vind, og solenergi til at drive skibet, samt til alle dens aktiviteter.
• Bæredygtige og store, nye lejligheder.
  • o En film om: Et større perspektiv til havnen, hvor alle nye bygninger skulle bygges store, så der var plads til ekstra etager, samt masser af glas for at udnytte solen maksimalt, og selvfølgelig solceller på tagene.
• En større ændring af strukturen og opbygningen af havnen.
  • o Få flere mennesker til havnen ved at lave den til en ny bydel, med både lejligheder, butikker og mere natteliv. De ville samtidig beholde en del af havnen som fabriksområde til den erhvervsaktivitet, der stadig ville være.
• Havnen - den nye grønne by i Odense.
  • o En film om: Store høje lejligheder af glas med solceller på tagene. Flere kontorpladser, et tivoli, en strand og et sted hvor unge kan hænge ud."

"Som man kan se er deres ideer meget forskellige, og deres kreativitet har fået lov til at blomstre. Eleverne har på den måde ikke kun været kreative, men også arbejdet under andre præmisser," skriver Morten Relster.  Det betød, at nogle elever arbejdede bedre, mens andre fandt det besværligt. "En pige fortalte, at hun syntes, det var for løst, og havde svært ved at finde på ideer og være kreativ, når der ikke var nogle mere specifikke rammer."  Samtidig fandt en dreng det "ikke kun befriende, men også meget lærerigt rent fagligt og personligt. Han oplevede, hvordan man i et gruppearbejde kunne skabe noget større sammen."

Nogen havde det svært

Ser man nærmere på de præmisser, der var for selve forløbet, så blev eleverne udfordret på mange områder, hedder det i en delkonklusion. "Eleverne havde ikke arbejdet på denne måde før, derfor var det min praktiklærer, der var ansvarlig for at sammensætte grupper, efter at han havde fået præsenteret projektets formål. Men selv om han kender eleverne godt, laver han normalt ikke så frie undervisningsforløb og i så stort et omfang. Dette betød at nogle grupper havde svært ved at arbejde sammen. Til dette kan der være flere begrundelser: både sammensætningen, elevernes nye arbejdsvilkår og et nyt emne. Dette gav nogle elever flere udfordringer end andre."

Lærte meget forskelligt

Når man vurderer deres projekter, og hvad de kom frem til, ser jeg "at eleverne har lært meget forskelligt, lige fra en historisk tilgang, til at komme med et konkret produkt på, hvad de mener der skal være på havnen. I disse produkter ser man deres kritiske stillingtagen til, hvordan de mener deres samfund skal se ud og præsentere sig. Man kan her diskutere hvorvidt de interessekonflikter, som emnet indeholder, eleverne faktisk har berørt og taget til sig," skriver Morten Relster, som finder det er sikkert, at de har fået et billede af de alternative muligheder, der byder sig. "Man kan samtidig håbe, at de også har taget nogle af de personlige og værdimæssige aspekter med." Skal bygge på elevernes egne iagttagelser

Det kan diskuteres "om omfanget af projektet har været for stort eller småt? Generelt har faget geografi meget få timer, og hvis man skal godtgøre brugen af timerne, er det meget blandet. Ved et mindre forløb ville eleverne ikke få samme personlige udvikling, mens det rent faglige, efter min mening, godt kunne læres på den givne tid. Men dette skal igen vejes mod fagets formål, hvor undervisningen skalbygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, og derfor valgte vi at udvide projektets omfang, for herigennem at styrke andre sider af elevernes udvikling." 

Interview lige efter og en måned efter

Lige efter forløbet blev nogle elever interviewet enkeltvis og cirka en måned senere blev andre "Dette blev gjort af to grunde. Vi ville se nærmere på, hvordan de enkelte elever havde følt og reageret på projektet, samt hvor meget af selve projektet, der stadig sad fast efter en længere periode."

Den løse form gav frihed til at lære

Eleven M blev interviewet straks efter forløbet. "Generelt havde M en god opfattelse af forløbet, hun synes det havde været sjovt og anderledes, og det virker som om hun har lært noget. Det er især vigtigt at bide mærke i hendes umelding om arbejdsformen, hvor det er lærerigt at prøve og lære det selv, samt hvordan den løse form gav hende mere frihed. Det kan dog være svært at sætte en finger på, hvilke faglige begreber hun har lært. Til gengæld har hun overordnet fået forklaret begrebet bæredygtighed og arbejdet mere koncentreret med det og over længere tid. Dette synes jeg afspejler effekten af det innovative miljø, hvor ideerne har været grundlæggende for den faglige indsigt."

For lidt bæredygtighed

Eleven A blev interviewet en måned senere: "Et vigtigt aspekt i A's interview, er hendes udmelding om gruppearbejdet og indflydelse. Her kan hun lære af de andres meninger og perspektiver, og hun føler at projekterne er mere interessante når det er ens egne ideer.  Generelt virkede det som om, at A havde en stor faglig indsigt inden projektet, da hun kom med mange gode ideer. Om hendes indstilling til emnet har ændret sig er svært at sige, da hun synes der var for lidt bæredygtighed med. Om dette skyldes hendes personlige mening hvis det skulle realiseres, eller om det var i forhold til de andres og vores udmelding om deres projekt, kan være svært at beskrive."

De største udfordringer

Nogle af de største udfordringer, der er ved innovativ undervisning om bæredygtighed, mener jeg, især er tiden og at inddrage alle de innovative elementer, siger Morten Relster i sin konklusion. "En mulighed for at forlænge den tid, der er til rådighed til projektet, er ved at arbejde tværfagligt. Eleverne vil gennem sådanne tværfaglige projekter få mere tid og dermed mulighed for at opnå en større helhed af begrebet bæredygtighed ved inddragelse af folkeskolens andre fag. Den tværfaglige tilgang vil samtidig fordre, at alle elementer af innovation kan inkluderes i forløbet. I geografiforløbet manglede det markedsførende element af innovation. Ved et tværfagligt forløb kunne dette have været inkluderet ved eksempelvis udarbejdning af nyhedsbreve, der kan formidle budskabet af elevernes produkter."

En organisatorisk udfordring

"Et undervisningsforløb som dette kan rent organisatorisk være en stor udfordring. Derfor skal man som lærer være meget engageret i såvel emne som undervisningsform og turde arbejde uden for folkeskolens gængse normer. Jeg anser denne form for undervisning som værende meget givende, da eleverne i høj grad får mulighed for at gå på opdagelse i et nyt emne og danne deres egne meninger. "

Trods de problemer undervisningsforløbet, der er blevet beskrevet, mener Morten Relster, at det er muligt at give elever i folkeskolen "en fyldig og nuanceret undervisning i bæredygtighed ved brug af innovation, uden at det kræver, at hele skolen inddrages."

Det samlede professionsbachelorprojekt kan findes til højre under EKSTRA: "Bæredygtighed og innovation"