Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det er frustrerende at stå med en klasse, hvor halvdelen af eleverne direkte eller indirekte giver udtryk for deres manglende interesse for emnet eller faget. Det kan være svært at ramme samtlige elevers interesse med ét emne. Man kan forsøge at få så mange af elevernes interesse dækket, men kan det lade sig gøre at skabe interesse for noget, som eleverne umiddelbart ikke interesserer sig for", spørger Camilla Hansen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved University College Syddanmark. I projektets problemformulering lyder hendes spørgsmå derfor: "Hvordan struktureres fysik/kemiundervisningen, så eleverne motiveres mest mulig?"
"Jeg kan ikke umiddelbart udlede årsagen til, at en elev sidder og hænger med hovedet til undervisningen. Der kan være mange faktorer, der spiller ind", siger hun. Derfor har hun interviewet elever og stillet dem en række spørgsmål i et skema. Hun har ikke observeret undervisning, men i stedet lyttet til, hvad lærere fortæller om deres undervisningen og syn på, hvordan man motiverer eleverne.
Camilla Hansen har interviewet fire elever fra hvert klassetrin, så hun har fået talt med nogen, der har haft fysik/kemi i henholdsvis et, to og tre år. "Ved at bruge elevernes svar som baggrund for mit spørgeskema, kunne jeg sikre mig, at jeg ikke spurgte om noget i skemaet, som lå uden for, hvad eleverne tænker om faget", fortæller hun. Efter råd fra lærerne talte hun med elever, som i det daglige er gode til reflektere over tingene, og som også gerne vil argumentere. Det viste sig dog, at nogle af eleverne var meget forsigtige. Det kan skyldes, at de befandt sig en uvant situation og derfor var lidt utrygge, mener hun. "Jeg spurgte til deres holdning til fysik/kemi, til den undervisning, de havde modtaget, deres motivation for at deltage i undervisningen, ting, der kunne ændres ved undervisningen, og hvordan en drømmeundervisning så ud", fortæller hun.
Et svært og et spændende fag
Næsten 70 procent af eleverne svarede, at de synes fysik/kemi er svært. Og her kan elevernes self-efficacy have betydning for elevernes oplevelse. Hvis deres forventning til mestringen af faget er negativ, vil fysik/kemi opleves som svært, skriver hun. Eleven kan have erfaret, at dele af fysik/kemi er svært i natur/teknologi. Har eleven oplevet at få negativ feedback fra læreren, kan det have betydning for, hvilke forventninger eleven har til sig selv og sine evner. Andenhåndsoplevelser kan også spille ind, hvis eleven fx har ældre søskende, som har fortalt, at fysik/kemi er svært.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
Men selv om den generelle holdning er, at faget er svært, svarer lidt over 46 procent, at fysik/kemi er spændende, og hver femte elev svarer, at faget er meget spændende. "Så selvom eleverne oplever fysik/kemi som svært, er der altså et eller andet ved faget, som alligevel fanger deres interesse", siger Camilla Hansen. Godt og vel 68 procent de spurgte eleverne synes, at undervisningen er spændende eller meget spændende. De sidste cirka 32 procent anser undervisningen for at være kedelig eller meget kedelig, og en tredjedel har svaret, at fysik/kemi er nemt og kedeligt eller meget kedelig. "En af årsagerne kan være, at eleverne ikke udfordres nok i undervisningen. Hvis de ikke udfordres tilstrækkeligt, vil de ikke blive stimuleret nok til at opleve flow. De vil i stedet ende med en følelse af kedsomhed, idet opgaverne ikke svare til deres forudsætninger", skriver hun.
For at skabe en situationel interesse hos eleverne kan læreren bruge hands on-aktiviteter, så eleverne er aktive i tilegnelsen af viden og færdigheder. De skal ikke blot sidde og lytte eller se på læreren, siger Camilla Hansen.
Teorigennemgang er det værste
Det værste ved fysik/kemi er teorigennemgang og opgaver, siger mange elever, og i de uddybende interview blev der sat ord på oplevelserne.
"Jeg synes simpelthen, det er så kedeligt. Bare sidde og lytte til, hvad læreren siger".
"Ja, det lyder mærkeligt. Jeg kan godt lide det, hvis jeg synes det er noget spændende emne og sådan noget, men nogle gange så kan det godt bare blive sådan vildt kedeligt og sidde i lang tid, hvis man ikke forstår det".
"Jeg ved det ikke… Nok fordi man ikke selv får lov til at sige noget. Sådan at læreren skal stå og snakke. Det kan godt blive sådan lidt… det tager lidt lang tid".
"Citater viser, at eleverne generelt synes, at det er kedeligt med gennemgang af teori, idet de ikke ser nogen underholdningsværdi i det. Teorigennemgangen efterlader ikke meget plads til elevernes behov for kompetence, idet de er forholdsvis passive i denne del af undervisningen. Endvidere får eleverne heller ikke mulighed for at indgå i sociale relationer på tværs af klassen, idet gennemgangen ofte stiller krav til, at eleverne skal være stille og lytte til læreren", skriver Camilla Hansen
Også opgaveløsning er noget af det værste, mener elever. Det kan skyldes, at læreren ikke formår at få forklaret formålet med de opgaver, eleverne skal lave. De oplever, at opgaverne er ligegyldige, og at de tvinges til at lave dem. Eleverne bliver herved ikke motiveret af en indre motivation, men en ekstern, idet lærerens krav virker som en udefrakommende kontrol", siger hun. Deres indre stemme fortæller dem, at de skal løse opgaven for at undgå straf eller opnå belønning. Formår læreren derimod at få gjort klart for eleverne, hvorfor de skal løse opgaverne, vil de kunne opleve en motivation for at løse opgaverne, fordi de kan se en værdi i opgaverne, argumenterer hun.
Forsøg er det bedste
Det mest populære er forsøg. Seks ud af ti elever synes, at det er sjovt at lave forsøg, og stort set lige så mange kan lide forsøgene, fordi det gør det nemmere at forstå undervisningens indhold.
"Forsøg blev nævnt oftest, da jeg interviewede eleverne", fortæller Camilla Hansen. Det er det, de ser frem til, når de skal have fysik/kemi. Elever bliver motiveret til at deltage i undervisningen, når de ved, at de skal lave forsøg, og det kan skyldes, at de her får opfyldt behovet for relationer, mener hun. "Selvbestemmelsesteorien hævder, at mennesket har behov for at indgå i relationer med andre. Det behov kan eleverne få opfyldt i en anden grad ved forsøg og praktisk arbejde end fx ved teorigennemgangen, som ikke lægger op til, at eleverne kan indgå i nogle sociale interaktioner", skriver hun.
'Hvordan ser jeres drømmeundervisning ud, hvis I helt selv kunne bestemme?', spurgte hun. En elev fra 9.-klasse svarede sådan: "Det, der også er godt ved at lave forsøg, det er at man kan snakke med de andre. Det sociale ved forsøgene". En elev fra 8. klasse svarede på samme måde: "Forsøg. Man skal selv have fingrene i det", og under de uddybende interview sagde en anden elev fra 8. klasse: "Også det der med at man selv får lov til at arbejde med det".
"Det er altså vigtigt for eleverne, at de selv får lov at lave noget. De ser en værdi i at være aktive deltager i undervisningen", siger Camila Hansen. Det kan have noget at gøre med behovet for oplevelse af kompetence, som forsøgene kan opfylde, idet eleverne dér føler, at de har udrettet noget. Eleverne oplever, at de har de nødvendige forudsætninger for at kunne klare forsøget. Forsøg og praktisk arbejde kan ligeledes opfylde elevernes behov for autonomi, idet de vil opleve at have kontrol og føle ejerskab over deres arbejde, mener hun.
Relation til elevernes liv
Skal undervisning udelukkende tage udgangspunkt i aktuelle samfundsdebatter? spørger Camilla Hansen. Både ja og nej, svarer hun selv. "Det handler om, at undervisningen kan relateres til dele af elevernes liv, for at det på den måde virker relevant for dem. Det handler om, at undervisningen varieres, så eleverne bliver ved med at være nysgerrige".
I fagformålet står der, at eleverne skal tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold med vægt på fysiske og kemiske sammenhænge. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse af sammenhænge inden for naturvidenskaben. "Man kan spørge sig selv, hvordan det så kan være at eleverne efterspørger det, for det burde jo være en selvfølge. Årsagen kan være, at læreren enten ikke får det med i undervisningen. Eller også handler det om, at læreren ikke får formidlet sammenhængene klart og tydeligt, mener Camilla Hansen.
"Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som så vidt muligt bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser. Det vil her være oplagt at arbejde blandt andet med IBSE, idet det netop lægger op til, at det er eleverne, der skal på banen", skriver hun i projektkonklusionen. IBSE, Inquiry Based Science Education, handler om, at eleverne skal undersøge autentisk problemstillinger.
Men er IBSE så det eneste, der skal arbejdes med i undervisningen, spørger hun. "Nej. For det første står der i formålet, at det er på baggrund af varierede arbejdsmetoder. Det vil være muligt at bruge en undersøgende tilgang til undervisningen, men det kan ikke udelukkende være IBSE. IBSE kan være meget omfattende og kan give nogle elever store udfordringer, idet det ikke er alle, der formår at være så selvstændig, som IBSE lægger op til".
Relevante forsøg fremmer læringen
Camilla Hansen understreger, at det er vigtigt, at elever kan være præget af forskellige motivationsformer. Har læreren først forstået det og tager højde for det, vil det være muligt at skabe en undervisning, hvor eleverne motiveres, mener hun. "Undervisning skal så vidt muligt struktureres, så eleverne får opfyldt deres behov for at opleve kompetence, relationer og autonomi. Dermed ikke sagt, at eleverne skal have frihed til at gøre lige, hvad de vil. Det er væsentligt, at læreren er opmærksom på, at elevernes manglende motivation kan skyldes, at deres forventninger til egne evner gør, at de afholder sig fra at være aktivt deltagende i undervisningen. Læreren må derfor være anerkendende i sin tilgang til eleverne og støtte dem i de situationer, hvor de har behov for det", skriver hun.
Men læreren må ikke at støtte så meget, at eleverne ikke udfordres tilstrækkeligt. "Læreren skal afpasse sin støtte og de udfordringer, eleverne stilles over for, så de passer til de forudsætninger, eleverne kommer med. Elevernes svar peger i retning af, at jo flere forsøg, der er i undervisningen, jo bedre er det, og jo mere interesseret og motiveret er de for faget", skriver Camilla Hansen. Og understreger så, at det er vigtigt, at det ikke bliver til forsøg for forsøgets skyld. "Forsøgene skal være relevante for elevernes læring, og der skal være en sammenhæng mellem undervisningen og omverden".
Se hele professionsbachelorprojektet øverst til højre under EKSTRA: Den interesseskabende og motiverende fysik/kemiundervisning