Naturfag har bevæget sig mod en mere undersøgende tilgang, hvor eleven får mere eller mindre ansvar for emne, indsamling af empiri, forklaringer af fænomener og arbejdsindsats. Eleven får altså mulighed for at vælge lige præcis dét, hun finder mest spændende at arbejde med inden for et givent emne.

Meget forskning peger på, at et sådant ejerskab hos eleverne over aktiviteterne bidrager til øget motivation, forbedret gruppearbejde og kan bidrage til en øget teknologisk forståelse, siger Jesper Bojesen.

Fagenes berettigelse bliver ofte begrundet med, at viden inden for området er nødvendig for at kunne indgå som borger i et demokrati, hvor videnskabelige og teknologiske spørgsmål presser på. "Der bliver også ofte argumenteret med, at naturfagene ligger lige så meget til grund til vores kultur som for eksempel de humanistiske fag, og at en 'dannelseskanon' ligeså godt kunne indeholde termodynamikkens anden hovedsætning som Shakespeares samlede værker. Men hvordan passer disse argumenter med undervisning, der er undersøgelsesbaseret, og er der egentlig tale om dannelse, når man taler om nødvendig viden i et samfund og indføring i en allerede eksisterende kultur", spørger Jesper Bojesen. I sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Silkeborg ved Professionshøjskolen Viaundersøger han "Hvordan kan undersøgende undervisning udfordre dannelsesdiskussionen i naturfag - eksemplificeret i fysik/kemi, og hvilken betydning har det for dannelsesdiskussionen i folkeskolen". I projektet tager Jesper Bojesen udgangspunkt i bogen 'Naturfag som almendannelse - en kritisk fagdidaktik' af Svein Sjøberg. Den har fokus på naturfagenes sammenhæng med og bidrag til demokrati og kultur, men næsten intet fokus på undersøgende metoder. Dannelse beskrives som båret af naturfaglig viden og metode, dels for at være en del af den moderne kultur dels for at indgå i et demokrati. Lærere skal indføre eleverne i en bestemt kultur og give dem  konkret naturfaglig viden. Undersøgende undervisning kan nok være med til at øge elevernes motivation, men den er ikke helt central eller nødvendig for at naturfagsundervisningen bliver alment dannende, refererer han. Undervisningsministeriets "National naturvidenskabsstrategi" og "Vejledningen for fysik/kemi" fra 2018 har samme fokus. Der opfordres der dog i højere grad til undersøgelsesbaseret undervisning, men uden at give et dannelsesmæssigt belæg for det, siger Jesper Bojesen. Fingrene i bolledejen

Både lærere og lærerstuderende, som han har interviewet, ser et dannelsespotentiale i undersøgelsesbaseret undervisning. Lærerne mener, at undersøgelse, nysgerrighed og praktisk arbejde hænger sammen med naturfagsdannelse. "At vi starter med at have fingrene i bolledejen og så skal vi bygge teorien på. Det er det ideelle, og derfor er den eksperimenterende del af faget er en kæmpestor del", siger én af lærerne. På spørgsmålet om, der er noget bestemt i naturfagene, som har mere potentiale til dannelse end andet, svarer læreren: "Jeg tænker, at vejen år gennem undersøgelser og nysgerrighed, udforskning. Meget gerne gøre dem nysgerrige. Se om vi ikke kan vække det igen. Den der nysgerrighed, den bliver ligesom lidt gradvist mindre for langt de fleste elever, som skoletiden går, og det er rigtig træls." For de studerende drejer naturfagsdannelse sig især om etisk stillingtagen. De siger, at biologi er mere vedkommende for dannelsen, da de oftere diskuterer etiske dilemmaer i faget: "I biologi oplever vi oftere at snakke om dannelse og etiske dilemmaer, da dette fag er mere levende'. I fysik/kemi snakker vi ofte om 'døde' fænomener, som ikke lægger op til så meget etik som snakken om liv og død".

Find X

Jesper Bojesen har observeret en 4.klasse, som arbejder med T-Mat, et materiale, som er under udvikling i forbindelse med forskningsprojektet Track, hvor man undersøger, om læringsmetoder fra Singapore kan hjælpe danske elever til at blive bedre til matematik. I starten af lektionen bruger læreren eleverne som skålvægte til at vise, hvordan man kan forstå lighedstegnet i forbindelse med nogle ligningsopgaver. I denne del har eleverne meget fokus på at finde frem til, hvad den ukendte værdi er, og knapt så meget på, hvordan man kan forstå lighedstegnet. Det behov anerkender læreren, idet hun alligevel vælger at skrive elevernes gæt op på tavlen, og på denne måde legitimerer elevernes oplevelse af gerne at ville finde x-værdien, selvom det ikke er lærerens eget primære mål. Hun vælger dog alligevel at sige "Nu er jeg ikke så interesseret i resultatet" og fastholder altså lektionens fokus, men på en måde så det ikke tvinges ned over eleverne.Det præsenteres snarere for dem, vurderer Jesper Bojesen.

Spørgejørgen

"Ser vi på nysgerrighedens væsen, må vi sande at dennes rolle er at stille spørgsmål. Ligesom 'Spørgejørgen' er den utrættelig i sin evindelige søgen efter svar. Rigtig mange af os, der har oplevet en ægte 'Spørgejørgen', ved, at uanset hvor kort og aflukket man forsøger at svare, dukker der altid et nyt spørgsmål op, som på en eller anden måde er afledt af det forrige svar. Lader man en 'Spørgejørgen' stille sine spørgsmål, kan man på et tidspunkt selv begynde at undre sig over, om personen egentlig spørger af interesse, eller om hun simpelthen spørger, fordi hun ikke kan lade være. Ikke kan lade være med at søge svarene, der er nødvendige, fordi man ved at stille dem øver sig i eller søger viden om det, som man ikke endnu ved eller kan", skriver Jesper Bojesen. Nysgerrighedens natur stiller altså spørgsmål til "Hvordan bør jeg være?", "Hvad bør jeg vide?", "Hvorfor er det sådan?", "Kunne det være anderledes?" På den måde bliver nysgerrigheden ikke reduceret til i hvilken grad, man er interesseret i noget, men handler om en fantasifuld tilgang til alt fra himmel til jord. Nysgerrigheden bliver interesseløs og dannende, da den fører til spørgsmål som: "Hvordan er mine omgivelser, og hvad er min plads deri". Lige præcis her ligger det særlig naturfaglige væsen at være nysgerrig på en sådan interesseløs måde, argumenterer han.

På samme måde som børn undersøger deres nære omgivelser ved at opleve dem, undersøger naturfagene metodisk de fænomener, der naturligt sker, og forsøger at give almen gyldige forklaringer på dem. Naturfag sætter spørgsmålene i struktur, og tilbyder på den måde en mere grundig metode til at forholde sig til alt det, man erfarer. "Noget kunne altså tyde på at der er en skævvridning mellem dannelsesopgaven og dannelsesteorien fra 'Naturfag som almendannelse - en kritisk fagdidaktik'", skriver Jesper Bojesen i konklusionen på sit bachelorprojekt og har dermed præsenteret en ny slags undersøgende dannelse, der i højere grad sætter undersøgelse, nysgerrighed og fantasi i fokus for naturfagene. Læs hele projektet her: