Et af kompetenceområderne i faget musik under "innovation og entreprenørskab" er musikalsk skaben. Der skal især arbejdes med kreativitet og handling, står der. Og i udviklingen af elevernes kreativitet, skal der fokuseres på "glæden ved at udtrykke sig, modet til at turde fejle og evnen til at vælge det særlige".

Med sådan et fagmål er der altså gode muligheder for at styrke elevernes kompetencer indenfor de kreativt skabende i folkeskolens musikundervisning, skriver Freja Weisberg i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg. "Spørgsmålet er så bare, hvordan det hænger sammen med skolereformens krav om målstyret undervisning", siger hun.

Professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet, som forsker i kreativitet, siger for eksempel i et interview til folkeskolen.dk, at kravet om læringsmål er "antikreativt, fordi det bygger på forestillingen om, at vi på forhånd kan definere, hvad der kommer ud af en læringsproces". Med den forståelse kan det kreative altså ikke målsættes på forhånd, og det skal det i "den læringsmålstyrende didaktik".

"Her kan man så reflektere over, hvordan man kan måle på og opstille læringsmål til 'glæden ved at udtrykke sig, modet til at turde fejle og evnen til at turde vælge det særlige", siger Freja Weisberg.

Som reglerne er, kan skoler og kommuner beslutte, at lærerne skal arbejde med læringsmålstyring, og "som kommende musiklærer kan det derfor virke paradoksalt, at jeg kan havne på en skole, hvor jeg med brugen af læringsmålstyret undervisning skal styrke elevernes kreative kompetencer", skriver hun.

Det nye sker i forundringen

I projektets problemformulering spørger hun derfor: "Hvilke muligheder er der i at benytte sig af den læringsmålstyrede undervisning i arbejdet med det 'kreativt skabende i musikundervisningen? Hvordan defineres det kreativt skabende i folkeskolen? Hvordan er den læringsmålstyrede didaktik implementeret i lærernes undervisning?

"Lene Tanggaards problematisering af brugen af læring skriver sig godt ind i mit problemfelt, der netop handler om paradokset mellem at målsætte noget, der er ekstremt svært at beskrive i adfærdstermer, som den målorienterede didaktik foreskriver", siger Freja Weisberg og refererer en artikel, hvor Tanggaard skriver, at det er nødvendigt at sætte mål for sin undervisning, men at man skal ikke tro, at det betyder, at man har styr på elevernes læring og kreativitet. Det er nemlig i "forundringen i åbenbaringen og i 'subnerierne´, at det nye sker". Tanggaard kommer med tre bud på 'kreativitetsfremmende undervisning', og et af den lyder: "at lære at gribe ind i verden - eksempelvis gennem konkrete forsøg og eksperimenter (ved at lave film, afprøve måder at analysere et digt på, at eksperimentere med brøker, udforske naturens materialer i biologiforsøg eller kemiske processer i fysikkens verden etc.)".

Det komplekse forsimples

Tanggaard forstår ikke brugen af læringsmål: "Det giver langt mere mening at tale om undervisningsmål end læringsmål, mest fordi vi ikke kan styre gennem læringsmål, men faktisk gennem undervisning".

Freja Weisberg refererer også lektor, ph.d. Tine Bering Keiding fra DPU ved Aarhus Universitet, som undersøger, hvordan man kan beskrive læringsmål, "så de kan skabe et transparent grundlag for beskrivelse og bedømmelse af den lærendes præstationer".En sådan refleksion er afgørende, når komplekse kompetencer, som for eksempel kreativ skaben, skal beskrives, mener Freja Weisberg. Man må nemlig overveje, om mål, som ikke kan beskrives i adfærdstermer kan beskrives og bedømmes på andre måder. Betyder et stærkt fokus på klare mål for eksempel, at læringsmål, der vanskeligt lader sig formulere i sådanne termer ekskluderes fra undervisningens curriculum, så der sker en trivialisering af fagligheden - altså at klare mål bliver til simple mål, spørger hun.

I den læringsmålstyrende didaktik har læringsmålene førsteprioritet i alt, hvad der har med undervisning at gøre, hvor det i andre didaktiske teorier fungerer som en ledestjerne eller som en af flere beslutninger. Det begrundes med, at "eksplicitte mål fungerer som forstærkere i elevens læreproces ved at bidrage til at fokusere den og hjælpe eleven til at træffe de rigtige valg", skriver Keiding. Og forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra Via UC refereres for at beskrive læringsmålstyret undervisning som proaktiv, fordi der sættes mål, som ikke kun beskriver indholdet, men som giver konkrete beskrivelser af, hvad det forventes, at eleverne skal lære. Det er, mente nu afdøde Frede V. Nielsen, som var musikprofessor på DPU, altså en didaktik, der forsøger at gøre læring til en kontrolleret proces, hvor fokus er sammenhængen mellem målene, læringsprocessen og læringsudbyttet, altså en mål-middel-didaktik. "Der ligger en instrumentalistisk tænkning bag, og den kan nærmest beskrives som en plan for læringen". Og det kan have sine begrænsninger, når det kommer til mere komplicerede aktiviteter, da det fører mod en instrumentalistisk faldgrube ved at forsøge at gøre noget komplekst simpelt.

Lærerne arbejder ikke med læringsmålstyret undervisning

Projektets empiri er indsamlet gennem interview med lærere på tre skoler: Amager Fælles, som er underlagt Københavns Kommunes bestemmelser om, at der skal arbejdes med læringsmålstyret undervisning, Frederik Barfods Skole på Frederiksberg, der som privatskole ikke er omfattet af regler om læringsmålstyring, men hvor lærerne fået et kursus i læringsmålstyret undervisning. Og endelig Skovboskolen i Bjæverskov, hvor lærerne skal følge Køge Kommunes regler om implementering af "målstyret undervisning og klasseledelse".

"Da ledelsens intentioner og krav har stor indflydelse på den enkelte lærers undervisning, har jeg fundet det relevant også at kigge nærmere på disse krav, og på hvordan de enkelte skoler imødekommer det", siger Freja Weisberg.                                           

Interviewene viser, at lærerne ikke har nogen klar definition på 'det kreativt skabende' i musikundervisningen. De giver forskellige beskrivelser og prioriterer også forskelligt. Men der er dog nogle ting, der går igen, skriver hun i projektkonklusionen. Alle lærere siger for eksempel, at det kreativt skabende kommer til udtryk ved at være 'nyt og overraskende'. Men det er "på ingen måde" en adfærdsbeskrivelse, så det er kun gennem klassens uformelle normer, at eleverne kan se, hvordan det skal "se ud", refererer Weisberg.

"Ved at lærerne anerkender de elever, der af og til af sig selv finder på 'overraskende' ting og sprænger rammerne for aktiviteterne, er de med til at sætte de uformelle normer til det kreativt skabende", skriver hun. Elever, der ikke viser samme overraskelsesevne, opfattes derimod ikke på samme måde kreativt skabende og kan risikere at blive kategoriseret som afvigere.  

Et af de grundlæggende elementer i læringsmålstyret undervisning er, at ligestille eleverne, så alle får samme muligheder, hvis denne tankegang bruges rigtigt, kan den være med til at gøre, at det kreativt skabende ikke kun er for 'undtagelsesmennesker', mener Freja Weisberg. "Hvis målene bliver for stramme og adfærdsregulerende, går kreativiteten tabt. Hvis der derimod kan udformes 'undervisningsmål', der kan rammesætte det kreativt skabende i musikundervisningen, vil det kunne bidrage til, at lærerne er mere opmærksomme på, hvordan de definerer det kreativt skabende", skriver hun.

Ingen af de interviewede lærere arbejder med læringsmålstyret undervisning. Det                      skyldes blandt andet manglende praksisviden og teoretisk viden. Og skolernes ledelser anerkendes indirekte, at lærerne ikke underviser læringsmålstyret, mener Freja Weisberg. Der er nemlig ikke opstillet synlige krav om det.

De interviewede lærerne beskriver alle, hvordan de arbejder med det kreativt skabende, og her er deres praksisviden helt dominerende. Hvis læringsmålstyret undervisning skal implementeres i skolens musikundervisning, kræver det tid, så lærerne langsomt kan få opbygget positive praksiserfaringer og en praksisviden, som kan skubbe til deres forståelse af, hvad god undervisning er i forhold til det kreativt skabende. Målstyring kan bidrag med refleksioner over, hvordan det kreative ser ud i musikundervisningen, og det kan tænkes at gøre op med nogle af de uheldig kategoriseringer af elever som 'ikke kreativt skabende', så alle kan være kreativt skabende, mener Frejs Weisberg Jakobsen. Men det kræver, at der sættes undervisningsmål, der beskriver elevernes evner til at overskride de opstillede læringsmål ved at gå egne veje, fordybe sig og udtrykke og alsidigt. Og disse mål kan lærerne imødekomme ved at gribe situationerne, når de opstår, og give dem lov til for en stund at vende sig væk fra målene, mener hun.         

Se hel professionsbachelorprojektet øverst til højre under EKSTRA: Musik er Gud - Læringsmålstyret undervisning og det kreativt skabende i musikundervisningen.