Fagene biologi og kristendom lærer os om liv med udgangspunkt i henholdsvis naturvidenskab og religion, og det kan vi lære af, skriver Caroline Skovrup Jensen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Haderslev ved Professionshøjskolen UC Syd. Evolutionsteorien kan få os til at stille kritiske spørgsmål over for den religiøse lære - og omvendt.

Eleverne skal tilegne sig viden inden for begge områder, og Caroline Skovrup oplever, at af dem, ligesom hun selv blev det som barn, bliver forvirrede over, hvordan det hele kan hænge sammen. Særligt i en alder, hvor eleverne i forvejen skal finde ud af, hvem de er, og hvad de skal mene om verdenen. Den slags spørgsmål er filosofiske, og det er menneskeligt at stille spørgsmål, skriver hun.

Omdrejningspunktet for hendes projekt er at undersøge, hvordan man i kristendomskundskab kan bruge filosofiske samtaler til at lære om forholdet mellem tro og viden.

Filosofi er ikke et selvstændigt fag i folkeskolen, men indgår som en del af kristendomskundskab. I fagets formål står der, at eleverne skal kunne forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelser hos det enkelte menneske og i forhold til andre. Under kompetenceområderne for faget findes andre livsopfattelser, samt livsfilosofi og etik.

Caroline Skovrup mener, at et forløb med fokus på både den religiøse dimension og den naturvidenskabelige dimension har potentiale til at kunne udvikle respekt, tolerance og anerkendelse over for andre og være lydhør over for andres meninger og holdninger.

"Hvordan kan jeg med den filosofiske samtale som metode udvide elevernes forståelse for forholdet mellem tro og viden? Og hvilken rolle spiller de empiriske metoder i besvarelsen af dette", spørger hun i sin problemformulering.

Filosofisk samtale som almen didaktik

Ordet filosofi kommer af det græske philosophia, der betyder indsigt eller kærlighed til visdom. Det kan altså ses som en tilgang til at undersøge verdenen for at få indsigt eller opnå visdom. Filosofi bruges til at begribe og forstå verden, og filosofiens spørgsmål har optaget mennesket i århundreder, måske årtusinder, fordi mennesket altid har søgt svar på vores eksistens.

Den filosofiske samtale som didaktisk redskab er en kommunikationsform, der lægger stor vægt på elevernes undren og refleksion, som skal styrke elevernes evne til at tænke selvstændigt og skabe personlige holdninger og meninger, skriver Caroline Skovrup.

I projektet arbejder eleverne med filosofien "ud fra det metafysiske område, som rummer spørgsmål til vores eksistens i form af; hvorfor vi eksisterer, hvor vi kommer fra, hvad er meningen med alting, hvordan blev verdenen til og hvad er et menneske?"

En filosofisk samtale er en slags undringsproces. Formen kan være forskellig, skriver hun og skelner mellem en fænomenologisk samtale, hvor fokus er på elevernes møde med verden og beskrivelse af den, og en hermeneutisk samtale, hvor forståelsen af mødet er centralt.

"Hensigten med begge er at understøtte den undren og undersøgelse af spørgsmål, som finder sted i en sådan samtale, hvor der skabes et rum, hvor eleverne kan kommunikere om deres individuelle tanker. Den filosofiske samtale skal understøtte de to forhold inden for kommunikation og undersøgelse, da eleverne får muligheden for at udtrykke, hvad de tænker samtidig med, at de lytter til andres tanker og lader sig inspirere deraf".

Filosofiske samtaler i 6. klasse

Caroline Skovrup underviste en 6.-klasse i otte lektioner om "tro og viden" i praktikken. Udgangspunktet for at kunne gennemføre forløbet var, at eleverne vidste, hvad det vil sige at filosofere, skriver hun. Eleverne fortalte, at de aldrig havde arbejdet med det før, og de havde ingen bud på, hvad filosofi er, så hun måtte begynde med at forklare og pointere "at man kan bruge det til at finde frem til svar, som passer til en selv, og der ikke er nogle svar der er mere rigtige eller forkerte end andre".

I den første samtale kastede ni elever sig ud i et stort filosofisk spørgsmål, der kan være med til at give et meningsfuld afsæt i tilværelsen: Hvordan tror du, at livet er kommet til?   Eleverne begyndte hurtigt at stille spørgsmål til hinanden:

J: Det var Big Bang! der skabte Jorden... og så var der nogle bakterier nede i vandet som ligesom blev større og større, fordi de spiste hinanden og så, på et tidspunkt, bliver det så til dinosaurer og sådan alle de der ting... A: Øhhm,..hvis jeg forstod det rigtigt.. altså J..: Prøver du så at sige, at vi er født af dinosaurer?

J: Nej fordi at.., nej, fordi så kom, så kom der jo sådan meteorregnen... og udryddede alle dinosaurerne,.. og så kom der jo den,... så skete det samme bare, hvor det blev til andre dyr.

A: Jamen, hvordan kom menneskene? J: Af aber... Ja, men.. det har så udviklet sig. H: Hvordan kom aberne?

Samtalen viser, at eleverne "filosoferer, argumenterer, lytter til hinanden, stiller sig kritisk og ud fra ét spørgsmål får stillet to nye. Dette viser, at eleverne er i en undringsproces, da de forholder sig undersøgende. I samtalen ses det også, at der er mange tænkepauser og gentagelser af ord, hvilket viser en refleksion hos eleverne, som er grundlaget for den filosofiske samtale", skriver Caroline Skovrup.

En anden øvelse var, at eleverne skulle hurtigskrive om viden og tro, og de så også DR- dokumentarten; Med Gud mod Darwin, der belyser en konflikt mellem religion og videnskab. En stor del af eleverne var aktive i samtalen. De turde deltage og udtale sig om deres tanker, selvom alle ikke var enige.

Nogle af elevernes udtalelser viste, at de skabte deres egen mening og forklaring i samtalen, skriver hun. En elev sagde, at "vi kan tro på det, vi vil". En anden mente, at Gud skabte alt liv undtagen mennesket, som måtte være kommet til senere gennem udvikling af aberne. Og på den måde alligevel kan siges at være skabt af Gud.

Relationskompetence er vigtigt

Caroline Skovrup oplevede, at eleverne interesserer sig for filosofiske samtaler om tro og viden, men det kan være en udfordring, at der ikke er nogle korrekte svar, og nogle elever holder sig tilbage af frygt for at "svare forkert". Hun konkluderer, at den filosofiske samtale er afhængig af, at der er opbygget en relation, hvor "eleverne tør bevæge sig ind i et univers af uløste spørgsmål til deres eksistens, som sigter efter erkendelse, der kan have betydning for deres selv- og verdensbillede". Lærerens anerkendelse af alle svar er vigtig, og det er vigtigt, at eleverne føler sig trygge. 

"Man kan godt være en god leder og have gode didaktiske overvejelser omkring sin undervisning, men uden relationerne er det usandsynligt, at den gode filosofiske samtale kan finde sted". Der skal skabes et klasserum, hvor undren er en naturlig del af undervisningen, så eleverne får tillid til, at deres refleksion har relevans.  Samtalernes kvalitet og refleksionsniveau i 6. klasse udviklede sig i løbet af forløbet, så det kræver både tid og relationer at skabe et rum, hvor eleverne kan udvikle sig gennem de filosofiske samtaler, skriver Caroline Skovrup Jensen.

Læs hele projektet her: