I  bogen »Pisa er et farligt succesmål« beskriver Jens Dolin konsekvenser af Pisa-undersøgelser i naturfag i folkeskolen. »Danske elever klarer sig betydeligt bedre i Pisa-spørgsmål, hvis man bruger en evalueringsform, eleverne er vant til,« lyder en af hans konklusioner på baggrund af en undersøgelse, hvor 130 elever deltog, refererer Pernille Borg i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Hjørring ved Professionshøjskolen Nordjylland. Når man ikke kan ændre udformning af Pisa-undersøgelsen, hvordan kan læreren så vælge en evalueringsform i undervisningen, så eleverne klarer sig bedre i undersøgelsen, spørger hun. Projektets problemformulering lyder: Hvordan kan jeg som lærer vælge en evalueringsform i matematikundervisningen til evaluering af problembehandlingskompetencen, som samtidig kan forberede eleverne på de fremtidige test? Det er problematisk, at Undervisningsministeriet vurderer folkeskolen på baggrund af test, lyder hendes første, overordnede konklusion. »Jeg formoder, at man i højere grad har fokuseret på en høj reliabilitet, end en høj validitet. Jeg mener, at man bør overveje, om dette er en måde, at vurdere elevernes evne til at håndtere matematiske problemer på,« skriver Pernille Borg. Kompetence til at problembehandle i matematik består af fem delkompetencer: 1: at erkende, 2: at formulere, 3: at afgrænse og 4: at løse matematiske problemer.  Og 5: at vurdere løsningerne. »Når man i sin undervisning målsætter problembehandlingskompetencen, bør hele kompetencen evalueres, « siger Pernille Borg. Til Pisa-2012 var der opsat en ramme, som slog fast, at elevernes problembehandlingskompetence skulle evalueres. Rapporten har en beskrivelse af »mathematical literacy in practice«, der indeholder en model for løsningsprocessen. Første trin hedder »formulere«, men selv om Fælles Mål anvender samme begreb, refereres der ikke til samme delkompetence. Pisa refererer til elevernes evne til at genkende og identificere anvendelsesmuligheder i matematikken. Problemet er altså, siger Pernille Borg, at »selvom Pisa ønsker at evaluere elevernes problembehandlingskompetence, berøres i større grad elevernes problemløsningskompetence.« Når man ønsker at vælge en evalueringsform, som forbereder eleverne på de nationale og internationale test, bør det indgå i overvejelserne, hvordan de matematiske problemer præsenteres i evalueringsformen, herunder anvendelse samt muligheder for feedback, siger Pernille Borg. »Der er forskellige tilgange til at forberede eleverne på test. Ifølge folkeskoleloven paragraf 13 stykke 2. skal læringsudbyttet evalueres, og vurderingen skal danne grundlag for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. I dette opsættes lærings- og undervisningsmål. Læringsmålene kan opstilles og forfølges med John Hatties teori, dette gives der størst mulighed for ved Folkeskolens Adgangsprøve som procesorienteret skrivning og forløbet, hvor opgaveniveau medfører feedback anskuet ud fra selvreguleringsniveau.« Selvreguleringsniveauet har betydning for elevernes kendskab til egne evner og giver mulighed for at reducere angsten i testsituationen. Disse evner tilegnes ved samarbejde med andre, og det skal evalueringsformen selvfølgelig tage højde for. Det sker for eksempel ved afgangsprøver i procesorienteret skrivning, men ikke ved Pisa-test. »Men eftersom disse har til formål at foretaget en vurdering af læringen, bør støtte ifølge indikatorteorien inddrages i undervisningen,« skriver Pernille Borg. Procesorienteret skrivning i matematik giver størst mulighed for at give feedback til eleven, så det er muligt at formindske afstanden mellem den aktuelle forståelse, præstationen og målet, understreger hun. I et pædagogisk og didaktisk perspektiv er evaluering et uundværligt redskab i folkeskolen. Men hvis vi hovedsagligt fokusere på, hvor "dårlige" vi er sammenlignet med andre lande, vil dette være interessant for pressen og muligvis den enkelte borger. Men hvis man ser formålet med Pisa, som at finde områder, der har behov for bedring, er Pisa et anvendeligt redskab, mener Pernille Borg. Pisa 2003 har betydet en opstramning af evalueringskulturen ved ændringer af folkeskoleloven i 2006, hvor nationale test og elevplaner blev indført. Der kom kvalitetsrapporter om skolen, og Skolerådets formandskab blev etableret. »I Danmark står vi i en konflikt,« skriver hun. »Skal vi indrette os efter internationale standarder eller fokusere på blødere værdier, eksempelvis trivsel og samarbejde?« Kvantitative testformer er lette at indføre, de er synlige og relativt billige, men konsekvenserne overvejes sjældent. USA er et af de lande, hvor man i høj grad har haft en vurderingstradition præget af resultatbedømmelse og ansvarliggørelse. I 2001 introduceres "No Child Left Behind Act", som pålagde skolerne et ansvar i forhold til den enkelte elevs formåen. Alle børn blev testet i engelsk, matematik og naturfag fra 3.-8. klasse. Men, skriver Pernille Borg, »både i USA og England erfarede man, at effekten af sådanne tiltag var den modsatte af at forbedre elevernes læring.« Fokus på resultater førte til hård konkurrence mellem lærere, skoler og skoledistrikter, og det store pres på resultater bidrog til, »at elever forlod skolen og lærerne underviste kun i det, eleverne blev testet i til prøver. Dette kaldes "teach to the test". Undervisningen tilrettelægges efter evalueringerne, og det betyder, »at evaluering let kommer til at afvikle i stedet for at udvikle skolens komplekse dannelsesopgave.« Derudover har evalueringskulturen i USA fået den konsekvens, at 30 procent af eleverne lider af angst, der medfører sænket selvværd, reduceret indsats og tab af motivation til skoleopgaver. Denne angst kommer af et pres under de ofte foretagne test. Annette Lilholt, som er medlem af opgavekommissionen for matematik, er modstander af de danske nationale test, som, hun mener, har ændret kulturen i folkeskolen, refererer Pernille Borg. »Læreren er i højre grad, begyndt at undervise rettet mod testene, og resultaterne kan kun i ringe grad indikere elevernes niveau, eftersom man nemt kan gætte sig frem, da der ofte er multiple choice-svarmuligheder. Herved får både forældre, elev og lærer et forringet billede af elevernes evner. Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Evaluering af problembehandlingskompetencen