Tre vigtige spørgsmål om musikundervisningen i folkeskolen: - Hvordan er min egen tilgang til faget? - Hvilket syn har jeg på faget? - Med hvilke begrundelser forsvarer jeg planlægningen af musikundervisningen? Sådan spørger Sonja Pernille Otting Dethlefsen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved Professionshøjskolen Syddanmark. Svarene har indflydelse på, hvordan man sætter ord på evalueringen af folkeskolens musikundervisning, og på, hvordan evalueringen gennemføres, siger hun. Pernille Ottings problemformulering lyder: »Hvorledes italesættes og udføres evaluering af undervisningen i faget musik i folkeskolen, og på hvilken måde præger dette musikundervisningens indholdsvalg? Hvilken afsmittende effekt har det på elevernes opfattelse af faget musik?«

I konklusionerne skriver Pernille Otting blandt andet: »Når respondenterne taler om, hvorledes evaluering italesættes og udføres, er det i høj grad ud fra den opdragelsesorienterede og den kulturorienterede begrundelsestype. Evalueringerne er overvejende formative, hvilket giver mig et billede af, hvorledes denne tilgang præger undervisningsindholdet.«  I et fokusgruppeinterview har elever fortalt, at de overvejende er glade for faget musikfaget, som de synes er sjovt. Men: Det skinner igennem, »at de ikke er vant til at blive evalueret, og den skjulte evaluering via koncerter er en sjov oplevelse, de ser frem til,« skriver hun. Det står uklart, om eleverne ved, hvad undervisningen i musik skal lede frem til, og man kan diskutere om det er på grund af musikundervisningen, at eleverne kan synge i kor til en koncert og eventuelt mestre forskellige rytmikinstrumenter, fortæller Pernille Otting. Musikundervisningen mangler klare elevmål, som »vil give undervisningen en anden og betydningsfuld mening for elevernes læring, og hermed en anden forståelse og opfattelse af faget musik,« mener hun. At skabe musik giver mening, men »før man kan udtrykke sig æstetisk via musikken, skal man forstå dens æstetik og man skal kunne mestre den og beherske den,« skriver hun og konkluderer, at »Musikkens syv parametre er et "missing link" i folkeskolen,« og Fælles Mål 2009 for musik er »mangelfuld.« Den måde, der sættes ord på evalueringen, og den måde, den udføres, præger undervisningens indholdsvalg, lyder en hovedkonklusion.  »Jeg kan hypotetisk konkludere, at undlades summative evalueringer, kan det have den betydning, at indholdet i undervisningen ikke tydeligt nok afspejler de mål, man forventer eleverne opnår via undervisningen. Jeg skal vide, hvilke mål og kriterier der skal evalueres ud fra, og jeg fandt via analysen frem til, at både summative og formative evalueringer er vigtige redskaber for, at jeg som musiklærer kan bruge disse evalueringersresultater til at handle på.« Pernille Otting konkluderer, at evaluering er »svær at italesætte,« og at evalueringen tilsyneladende udføres »lidt tilfældigt.« Det er vigtigt at forholde sig til tidsfaktoren og de få krav, der stilles i Fælles Mål, understreger hun. Formativ evaluering »kan præge musikundervisnings indhold i retning af, at eleverne skal "skal opdrages til musikken", og at musiklærerne efter Kulturkanon og eget skøn vælger den musik, eleverne skal præsenteres for, som betydningsfuld for vores kultur.« »Jeg konkluderer, at eleverne overvejende er glade for faget musik, men at de mangler formålet med, hvorfor de skal undervises i musik i folkeskolen,« skriver Pernille Otting. »Jeg skal til hvert undervisningsforløb sætte klare kriterier og mål for; hvad, hvorfor og hvordan eleverne skal lære, og disse mål skal ydermere formuleres i klare elevmål. Hermed giver jeg eleverne en anden mening med faget musik end blot sjov og leg.«

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Musik er et vigtigt fag!