"På hvilken måde kan man arbejde med målsætning og evaluering i historiefaget, så det bidrager til en kvalificering af elevernes udbytte af undervisningen, og giver mulighed for øget faglighed og alsidig udvikling, for den enkelte elev," hedder det i Melina Stina Petersens problemformulering i hendes bachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Fyn under Professionshøjskolen Lillebælt.

"Evaluering fra et sociologisk og et uddannelsespolitisk perspektiv og evaluering fra et pædagogisk, didaktisk og læringsteoretisk perspektiv har forskellige formål og interesser. Nationale og internationale test og målinger er eksterne evalueringer, som har til formål, at dokumentere, afdække og kontrollere forhold vedrørende skolen, ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, med et resultatorienteret fokus," skriver Stina Petersen.

Lærerens og elevens evaluering har derimod først og fremmest til formål at skabe udvikling og læring for den enkelte elev, og her er læringsprocessen i fokus.  Stina Petersen viser med Lars Qvortrups  fire videns- og læringsformer og Knud Illeris' fokus på både kognitive, psykodynamiske og sociale dimensioner i læreprocessen,  "hvor komplekst videns - og læringsbegrebet er."

Brug for mere avancerede evalueringsformer

Det må man være opmærksom på som lærere, så man ikke falder grøften med lette løsninger. "Teaching to the test"er ikke vejen frem, hvis man både skal understøtte elevernes faglighed og alsidige udvikling. "Der må mere avancerede evalueringsmetoder i brug, som kan understøtte elevernes læringsprocesser samt elevernes alsidige udvikling," skriver Stina Petersen og understreger, at undervisningen må give eleverne mulighed for anvender alle fire vidensformer, og det evalueringen afspejle.  Men det er #yderst vanskeligt at operationalisere," for man kan ikke præcist sige hvilke undervisningsformer, der fører til hvilken form for viden og læring.

Fortsat vægt på elevernes alsidige udvikling

Af faghæfte 47 "Elevens alsidige udvikling" fremgår det, at der fortsat lægges vægt på at eleverne i folkeskolen, skal udvikle alle sider af deres personlighed.   ifølge hæftet vil det sige emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk, og  det skal først og fremmest ske gennem faglig undervisning, står der. Elevernes alsidige udvikling altså også en opgave for historiefaget, konkluderer Stina Petersen. "Elevens alsidige udvikling skal bygge på tre overordnede udgangspunkter: folkeskoleloven, pædagogisk-professionelle idealer og videnskabelig indsigt. I faghæftet understreges det, at når elevens alsidige udvikling er indskrevet i folkeskolens formål, er det et udtryk for, at det betragtes som et af samfundets vigtigste idealer."Dette indebærer samtidig, at faglighed og alsidig udvikling betragtes som gensidige forudsætninger i skolen - ligesom dobbelthederne dannelse og uddannelse, individualitet og fællesskab(..)" At elevernes alsidige udvikling skal bygge på videnskabelig indsigt forklares med, at der er videnskabeligt belæg for, at en række forudsætninger skal være til stede for en vellykket alsidig udvikling, fx elevernes sundhedstilstand, elevens oplevelse af at undervisningen giver mening i et fremtidsperspektiv og elevens oplevelse af at være anerkendt og en del af et socialt forpligtende fællesskab."

Rodet forsvar uden overblik

Faghæfte 47,  "Elevernes alsidige udvikling", fremstår "som et rodet forsvar, hvor man ønsker at bedyre at elevernes alsidige udvikling stadig har betydning, på trods af et ændret skolesyn, men det giver ikke overblik og fokus på vigtigheden af denne side af dannelsesaspektet," lyder Stina Petersens dom.  Selv om faghæftet bygger på en række eksempler fra skolen, er det ikke opbygget synoptisk med trinmål for de forskellige klassetrin og en progression frem mod et slutmål, som andre faghæfter.  Det skyldes, mener Stina Petersen, at  der tales om pædagogiske idealer og ikke om et fagligt indhold. "Det ville være hensigtsmæssigt med en bedre struktur, hvor det klart fremgik, hvordan derkanarbejdes målrettet med elevernes alsidige udvikling," mener hun, men det skal ske "uden at det bliver et lovkrav, da lærerens metodefrihed stadig skal være gældende."

I hvor høj grad fokus på alsidig dannelse bliver fjernet fra undervisningen, er også er et spørgsmål om, hvorvidt læreren er opmærksom på betydningen, skriver Stina Petersen, som mener, at det "fortsat er muligt at finde en balance, hvor vi kan opnå den kategoriale dannelse, men det kræver et lige så stort fokus på de kundskaber og færdigheder som ikke har entydige svar, og som er sværere at måle."

Historieevaluering i 5.klasse

Efter de teoretiske bestemmelser, begrebsafklaring  og diskussion refererer Stina Petersen en undersøgelse af en 5. klasses historieundervisning, som hun har gennemført i  praktikken på 4. årgang i.  Den praktiske del går ud på, at  undersøge "om et observationsskema til brug for evaluering af elevernes alsidige udvikling, har en gavnlig effekt på elevernes alsidige udvikling," og at se hvilken betydning udformningen af spørgeskemaet har.  Den teoretiske del skal  afdække "det paradoks, der kan være i at søge efter objektive, målbare svar i fag, der benytter fortolkende erkendelses - og læringsformer." Forløbet strækker sig over seks uger og udgør i alt ti timer (á 60 minutter) i faget historie. Der er 24 elever i klassen, og der er en del handicappede elever integreret.

For at undgå forvirring præciserer hun, at  når hun bruger betegnelsen 'undersøgelse'tænkes på hendes bachelorprojekt. Når hun bruger betegnelsen 'evaluering'tænkes på den evalueringsundersøgelse, hun foretog i praktikken.

"Denne evaluering udmærker sig fra en almindeligintern procesorienteret evaluering,ved også at skulle bruges i nærværende opgave og derved har den flere funktioner på samme tid. Den skal altså både fungere i praksis, som støtte til elevens læringsproces og som teoretisk fundament for min undersøgelse. Modtageren/ brugeren af evalueringen er både eleven, og mig som lærer og lærerstuderende samt læseren og brugeren af denne opgave. Spørgeskemaerne er, i undervisningssammenhæng, tænkt som led i en procesorienteret støtte og udvikling af elevernes læringsproces samtidig med, at evaluering af undervisningens resultater kan føre til ændrede undervisningsmetode fremadrettet. Observationsarkene er udformet som hjælp til at fastholde lærerens egne refleksioner, over elevernes sociale kompetencer og læringskompetencer. Ved at have et fokuseret blik på bestemte dele af den alsidige udvikling, mener jeg, man understøtter denne."

Evalueringen skal give plads til refleksion

Efter en grundig gennemgang af  metodevalg, forløb og svar konkluderer Stina Petersen, at "undersøgelsen har givet mig et klart billede af, hvad man kan bruge en evaluering som denne til i et procesorienteret, fremadrettet perspektiv."

"Spørgeskemaer med entydige svar er problematiske i et fag som historie, hvor der er mange fortolkningsmuligheder og hvor det er brillerne, man ser igennem, som afgør, hvad der er væsentligt."

Spørgsmål, der har plads til refleksion og fortolkning,  kan derimod være et vigtigt redskab til at afdække elevens læringsproces og undervisningens fordele og ulemper, mener Stina Petersen. "Observationsskemaer med evalueringsmål for sociale kompetencer og læringskompetencer kan være med til at give et fokuseret og reflekteret syn på elevens alsidige udvikling. Samtidig hjælper det læreren til at fokusere på, hvilke undervisningsmetoder der sikre, at alle tre dimensioner i Illeris' læringstrekant er tilgodeset."

Ikke alt behøver at blive evalueret og dokumenteret

Det  er "soleklart", at man som lærer er nød til at arbejde procesorienteret med et konstruktivistisk læringssyn, når man skal målsætte og evaluere. "Et resultatorienteret fokus passer godt ind i konkurrencestatens måde at tænke skole på, men er ikke i overensstemmelse med den faglige videnskab på området. "For at evaluering kan blive et professionelt redskab, der kvalificerer elevernes udbytte af undervisningen, er den enkelte lærer nød til at have et professionelt indblik i evalueringens muligheder og begrænsninger." Hvis ikke der afsættes tid til grundig efterbearbejdning, vil arbejdet med spørgeskemaer, interview, logbøger og elevplaner være spild af dyrebar tid, som kunne have været anvendt på god undervisning, understreger Melina Stina Petersen.

Men man må ikke skrotte alle former for evaluering. Evalueringen skal professionaliseres og finde et niveau, der er i overensstemmelse med hvad man kan forvente at få ud af den. Ikke alt behøver at blive evalueret og dokumenteret.  For at evaluering skal give mening for eleverne, er det vigtigt at eleverne kender formålet med den. Og så skal "evalueringen giver mulighed for refleksion og ikke blot bliver en reproduktion af faktaviden." Samtidig er det en forudsætning for god evalueringskultur, at samfundet viser respekt for lærerens faglighed og dømmekraft, og dermed også om den vurdering og fortolkning som læreren udfører i evalueringssammenhænge."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Evalueringspraksis i historie"