Rapporten "Historiefaget i fokus - dokumentationsindsatsen" fra 2016 konkluderer, at "historie som skolefag på mange måder i sin fremtoning har karakter af at være et 'viden om fortid-fag' - ikke mindst fordi der arbejdes indgående med at opbygge elevers viden om fortid", skriver Bjarke Kristensen i indledningen til sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

Han refererer Harry Haue, der er professor emeritus ved Uddannelsesvidenskab på SDU, som er bekymret for at denne fagtradition går igen i evalueringskulturen: "Noget tyder desværre på, at fokuseringen på viden og oversigt har resulteret i en retraditionalisering af historieundervisningen. I bestræbelserne på at opfylde de faglige mål, bruger lærerne - måske mere end før reformen - tid på at kontrollere elevernes faktuelle viden".

"Historielæreren må gøre op med sig selv, om dette fagsyn er tilstrækkeligt, eller om man som fagprofessionel skal trække faget i en anden retning. Som lærere er vi med til at konstruere skolefagene, og det kan for eksempel ske gennem den måde, vi evaluerer undervisningen på", skriver Bjarke Kristensen.

"Hvad skal eleverne i folkeskolen lære i historiefaget? Og hvordan kan man bruge evaluering som værktøj til at understøtte dette syn på faget", spørger han i sin problemformulering.

Evaluering styrer undervisningen

Karsten Agergaard, som er lektor på læreruddannelsen i Odense, refereres for sige, at evaluering har en styrende effekt på undervisningen. Han beskriver, hvordan evalueringsmetoder påvirker undervisningens praksis. Tekla Canger og Lise Kaas siger, at bevidsthed om evalueringens konstituerende effekt er væsentligt "… i en undervisningssammenhæng, fordi vi dermed signalerer til elever og forældre, hvad der i en konkret sammenhæng er det mest centrale".

Der ligger altså en definitionsmagt i måden, vi tilrettelægger vores evalueringer på, siger Bjarke Kristensen.

Der skal udvikles evalueringsformer, som giver eleverne mulighed for at demonstrere forskellige vidensformer, lærere må derfor være bevidste om deres børneudviklings- og fagsyn, siger han.

Bjarke Kristensen undersøger i projektet anvendeligheden af evalueringsmetoden Personal Meaning Mapping, PMM, i historieundervisningen.  PMM er oprindeligt udviklet til at evaluere gæsters udbytte af et museumsbesøg. Gæsterne får et spørgeskema før og efter besøget. PMM lader deltageren forklare og udforske sine egne opfattelser, følelser og forståelser af et emne. Metoden er tidligere blevet anvendt indenfor museumsundervisning og i naturfag, men ikke i historiefaget.

I projektet bliver metoden brugt med to 5.-klasser, som i historie deltog i et forløb på Arbejdermuseet. Temaet var "Børn i gamle dage" og handlede om fritid, boligforhold, skole og børnearbejde i København omkring år 1900. Eleverne blev bedt om med udgangspunkt i temaet for deres undervisningsforløb at skrive alle deres tanker og refleksioner ned på et stykke papir med blyant.

Eleverne skulle i første omgang skrive deres tanker og refleksioner ned, inden deres lærer havde introduceret dem for temaet. Deres tanker forud for undervisningen blev kategoriseret og kvantificeret og gav dermed overblik over, hvilket felt elevernes refleksioner bevægede sig i. Denne samme blev så gentaget nogen tid efter undervisningen på museet .

De ord og begreber, eleverne knyttede til undervisningstemaet, centrerer sig om faktuel viden, for eksempel: tøj, skole, fattigdom, lege, vold, arbejde og børnearbejde.

Forskellige former for viden

"Hvis fagforståelsen skal bygge på traditionsformidling, og hvis børnesynet er, at børn alene er modtagere af kultur, så vil evalueringen pege på en succesfuld undervisning. Eleverne peger vidt og bredt på indholdsbegreber, der passer fint ind i emnet 'Børn i gamle dage'. Men i et nyere udviklingspsykologisk perspektiv og med et fagsyn, der vægter alle tre vidensformer, kan vi ikke kan stille os tilfredse med evalueringen. Historiefaget bør indeholde både 1.-, 2.-, og 3.-ordens viden", siger Bjarke Kristensen.

Mens 1.-ordensviden dækker over faktuel viden som årstal, personer og internationale institutioner, dækker 2.-ordensviden over for eksempel årsagssammenhænge og historisk empati, og  3.-ordensviden dækker over for eksempel procedurer, metoder og strategier.

I projektet præsenterer Bjarke Kristensen tre forslag til måder at bruge PMM, som søger at give eleverne mulighed for at udtrykke mere end 1. ordens viden.

1)    Arbejd med problemstillinger:    

En variation af øvelsen kunne være at bytte indholdsbegrebet ud med for eksempel en problemstilling. Hvis man arbejder med historisk empati i undervisningen, kunne en sådan lyde: "Hvordan var det at være barn for 100 år siden?".

Hvis man arbejder med et 2.-ordensbegreb som årsagssammenhænge, kunne en problemstilling lyde "Hvorfor var der mange børn, der flyttede til byerne for 100 år siden"? 

2)    Brug PMM som rammesætning forud for evalueringen:

Hvis man arbejder med historisk empati, kunne det give mening at skrive et dagbogsnotat for et barn, der levede for 100 år siden. Formålet med evalueringen kunne her være, at eleverne bringer deres tilegnede 1.-ordensviden med ind i deres dagbøger som en opkvalificering af deres 2.-ordensviden. Det problematiske i dagbogen er dog, når den demonstrerede 1.ordens viden ikke er korrekt. "En løs rammesætning uden faglige indholdsbegreber, hvor læreren bare siger: "I skal inddrage alt det, I kan huske", mangler struktur og giver ikke eleverne en god forudsætning for at gå til evalueringen. PMM kan her bruges til at skabe den nødvendige struktur, skriver Bjarne Kristensen.

3)    Gennemfør elevsamtaler med udgangspunkt i PMM:

Den tredje måde kan være at gennem elevsamtaler om PMM'erne. Det kan enten være individuelt eller i små grupper. Hvis en sådan evaluering vælges, bør man nok have for øje, at eleven ikke skal testes i 1. ordens viden, men derimod have lov til at uddybe de begreber, som er skrevet ned.

I denne samtale kan man også forsøge at tilnærme sig 3.ordensviden. Man kan diskutere om denne type hører til på alle klassetrin, men prøveormen indebærer , at eleverne skal opstille en problemstilling, som må siges at være 3.ordensviden, siger Bjarke Kristensen.

Læs hele projektet her: