Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For nogle elever kan det være skræmmende at skulle tale og formulere sig foran klassekammerater på et fremmedsprog, de er ved at lære. Derfor et det vigtigt med et miljø i klassen, hvor eleverne kan føle sig trygge, så de tør være ærlige med, hvad de ved, ikke ved og forstår - og hvor de tør prøve og begå fejl, siger Sarah Chris Dideriksen fra Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg i sit bachelorprojekt.
Det er kun, når man føler sig tryg, at man har overskud til at deltage aktivt i tilegnelsen af det nye sprog, siger Sarah Dideriksen i projektet, hvor hun ser på, hvilke didaktiske overvejelser man har som lærer, og hvilke valg man foretager sig, som har stor indflydelse på elevernes følelse af tryghed og dermed på deres læring. "Min hypotese er, at med de rette tiltag, som for eksempel undervisningsdifferentiering og synlig læring, kan man som lærer påvirke elevernes tryghedsniveau og deltagelse i undervisningen", siger hun.
Projektets problemformulering lyder: "Hvordan kan jeg som lærer skabe et trygt klassemiljø, der giver mest mulig rum til, at eleverne tester deres hypoteser i engelskundervisningen".
Derudover undersøger hun spørgsmålene:
- Hvilken påvirkning har synlig læring på tryghedsniveauet i klasserummet?
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
- Hvordan kan undervisningsdifferentiering øge elevernes tryghedsfølelse i undervisningen?
Sarah Dideriksen tager afsæt i en undersøgelse fra Eva om god og motiverende undervisning, og John Hatties meta-studier af hvilke faktorer, der er vigtige for at sikre god undervisning.
Hypotesedannelser og afprøvninger
Sprogtilegnelse er først og fremmest en proces af hypotesedannelser og testning af dem. Den proces foregår hos eleverne ofte ubevidst, ud fra de input eleverne bliver udsat for i klassen og andre steder, siger Sarah Dideriksen. Inputtene kan komme fra læremidler, fra lærerens og fra kammeraters sprog.
"Når eleverne bliver udsat for input, bearbejdes den ved at blive sidestillet med allerede underliggende input fra tidligere. Derefter beslutter eleverne, om de eksisterende hypoteseregler har brug for at blive revideret i forhold til det nye input. Medmindre det er regler, der bliver forklaret eksplicit i klassen, er dette tit en kognitiv proces, der sker helt automatisk uden at eleverne bevidst tænker over det. Det er sådan, at hypoteser bliver dannet, ændret og udvikler elevernes intersprog", skriver hun. "Den feedback, eleverne får, er afgørende for deres hypotesedannelsesproces. Den kan være positiv og anerkende, at elevernes udsagn eller svar er korrekte, eller den kan være 'negativ' eller korrigerende og fortælle eleven, hvad den rigtige måde er at sige det på".
Synlig læring i Gladsaxe
John Hatties begreb om synlig læring passer godt til skolereformens målstyrede læring, mener Sarah Dideriksen. Projektets empiri har hun indsamlet på Gladsaxe Skole, hvor man har synlig læring på dagsordenen på næsten alle møder. "Det er af stor værdi for skolen at få gennemført princippet om synlig læring i alle klasser og i samtlige lektioner indenfor den nærmeste tid", refererer hun skolens hjemmeside. I sin praktiktid på skolen arbejdede hun med synlig læring, og det blev derfor "et væsentligt grundlag for denne teoris betydning og omfang" for hendes projekt.
Fra gråd til aktiv deltagelse
Empirien er indsamlet ved at interviewe seks elever i to forskellige 4.-klasser, og et interview med Tine Sandvad, der er lærer og coach i synlig læring på Gladsaxe Skole, og lærer Sille Hviid, som er konsulent i synlig læring i kommunen. Undervejs i praktikforløbet har Sarah Dideriksen noteret en række observationer fra undervisningen i 4.klasse og gennemført to spørgeskemaundersøgelser i klassen - en i begyndelsen af forløbet og en syv uger senere ved slutningen. Men allerede inden praktikken observerede hun engelskundervisningen i de to klasser.
Det varierer fra person til person, hvor meget tryghed, man har behov for, og hvad der skal til for at skabe den, siger Sarah Dideriksen i sin konklusion.
"Kalle i 4.c havde brug for genkendelighed og tydelighed for at føle sig tryg nok til at deltage i læringsaktiviteter, der havde gruppearbejde som metode. Han gik fra at nægte at deltage og stampe i jorden af ren frustration over aktiviteten i til selv at opsøge deltagelse i samme øvelse nogle uger senere", fortæller hun. Den udvikling skyldes, at der i den mellemliggende tid i arbejdet med synlig læring blev skabt rutiner og tydelighed om lektionernes opbygning og om læringsmålene, mener hun.
Brugen af rubricks betød blandt andet, at eleverne oplevede succeser, motivation og tryghed, fordi de nu vidste, hvad der blev forventet sat dem, fortæller Sarah Dideriksen, som konkluderer, "at brugen af flere værktøjer fra teorien om synlig læring kan have en positiv indflydelse på elevernes tryghedsniveau og deltagelse i blandt andet engelskundervisningen".
Trygge relationer giver bedre læring
Tryghedsfølelsen kan også sættes i forbindelse med oplevelsen af relationel tillid, "idet relationer forebygger den følelse af usikkerhed, der kan komme ved ukendte fænomener, situationer og mennesker", skriver hun og konkluderer, at stærke relationer fører til øget læring. "Jo stærkere følelsen af relationel tillid er, jo mere fremgang vil der komme til udtryk".
Sarah Dideriksens observationer i begyndelsen af praktikforløbet viste, at der i begge klasser næsten uden undtagelse kun var fire-fem elever, som rakte hånden op og deltog aktivt, men i slutningen af forløbet var "antallet af deltagende elever steget markant, og især blandt de elever, der var skabt de stærkeste relationer til".
En stille pige, som i starten kiggede ned i bordet hver gang Sarah Dideriksen så i hendes retning, rakte hånden op seks gange i løbet af en lektion i slutningen af forløbet. "Det antages derfor, at den relationelle tillid - uanset om den er skabt i eller uden for klasseværelset - har en gavnlig effekt på elevernes tryghedsniveau, deltagelse og derved læring", hedder det i projektkonklusionen.
Men det var ikke kun en enkelt stille pige, der ikke turde afprøve sine hypoteser i undervisningen. Den første undersøgelse viste, at hver tredje elev ikke turde deltage aktivt, medmindre de var fuldstændig sikre på svaret, (i 4.a var det 32 procent og i 4.c. 30 procent.) Syv uger senere med fokus på differentierede mål, metoder og materialer, var tallene faldet til 24 og 17 procent.
Undervisning med fokus på synlig læring, planlægning og konstante overvejelser om undervisningsdifferentiering og masser af tid på at skabe gode relationer til eleverne "har alt sammen vist sig at have den ønskede effekt på læringsmiljøet", lyder Sarah Chris Dideriksens hovedkonklusion.
Se hele professionsbachelorprojektet øverst til højre under EKSTRA: Tryghed og hypotesetestning i engelskundervisningen
