God klasseledelse øger trygheden i klasseværelset og som følge heraf åbnes for dialog og mundtlighed, viser Anne Katrine Kryger Larsens professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg ved Professionshøjskolen Metropol.

I analysen veksles mellem teoretiske begreber og det empiriske materiale, som dele af interview med citater og henvisninger til observationer. Analysen er struktureret ud fra opgaven vigtigste temaer - klasseledelse, klasseledelse i engelskfaget og dialog.

Hvorfor er det så vigtigt at tale?

"Hvorfor er det (så) vigtigt at tale engelsk i engelskundervisningen - og hvordan fremmer læreren dialog via sin klasseledelse?" lyder hendes problemformulering, som, argumenterer hun, åbner for følgende problemstillinger:

• Hvordan imødekommer man som lærer Fælles Måls krav om mundtlighed i engelskundervisningen?
• Hvorfor er mundtlighed overhovedet vigtig?
• Og hvilken rolle spiller klasseledelse for mundtligheden?

Udgangspunktet er at dialog på engelsk i engelskundervisningen ikke er en selvfølge, og Anne Katrine Kryger forsøger med sit projekt at nå frem til en større forståelse af, hvad der påvirker denne mundtlighed, og hun mener, at klasseledelse er et oplagt værktøj til at påvirke den, fordi problemerne derigennem kan angribes både fra en almendidaktisk og fagdidaktisk vinkel.

Fra classroom management til klasseledelse

Begrebet klasseledelse er inspireret af det engelske udtryk classroom management. Forskellen er blandt andet, at den danske oversættelse tager højde for "vores syn på eleverne som frie, fornuftige og selvstændigt tænkende mennesker, der gerne vil kunne se en mening med tingene", skriver Anne Katrine Kryger.

Ledelsesstil er noget personligt

Der er ikke kun én måde at undervise, lede og lære på, som passer til alle lærere og elever. Forskellen mellem de forskellige lærertyper er synet på og grader af kontrol i klasseværelset, skriver Anne Katrine Kryger, som er "en smule skeptisk" over for den såkaldte nye lærerrolle: "Når pædagogikken i for høj grad tager udgangspunkt i ansvar for egen læring og tillid til at eleverne har et vist niveau af selvkontrol, er risikoen at især de svagere elever tabes af systemet."

"Klasselederens rolle skaber et dilemma, for på den ene side via sine kontrolredskaber at fratage eleverne medbestemmelse til en vis grad og på den anden side at have som mål at danne eleverne til at leve i et demokratisk samfund. Løsningen må være "… at lede med henblik at overflødiggøre sig selv, således at dem, man leder, på længere sigt kan lede sig selv"

Hende hovedpointe om ledelse i klassen er, at "lederstil er noget individuelt og at den bygger på lærerens individuelle pædagogiske ståsted. Det er også en pointe, at læreren har brug for et solidt forankret kundskabs- og læringssyn for at udvikle et bevidst forhold til, hvilke undervisningsformer man vælger."

Uro i klassen

Det kan føre til uro, hvis elever føler, at de ikke kan følge med. Dette kan føre til mindre tryghed, der igen hæmmer mundtligheden på fremmedsproget, og en optælling fra opgavens konkrete forløb viser, at praktikanten gennemsnitligt tyssede seks gange i løbet af lektionen - ud over de seks andre gange, hvor hun beder om ro fx i forbindelse med aktivitetsskifte. Det betyder, at stillesignalet gentages, hver gang det bliver brugt.

"Det kan også tolkes som om eleverne ikke har hørt eller forstået det første gang, og derfor har brug for en gentagelse. Der kan være flere årsager til behovet for gentagelserne - fx manglende indarbejdede rutiner for stillesignaler eller manglende respekt for praktikanten. Set fra et relationskompetenceperspektiv kan praktikanten underbygge sit mål med at få ro i klassen ved at indgå i den guidende dialog med eleverne, som hun i øvrigt gør ved at sørge for tydeliggørelse af undervisningens mål for dagen. Dagens plan bliver noteret på tavlen og gennemgået, mens eleverne kan stille spørgsmål. Her imødekommer praktikanten elevernes behov for gennemsigtighed og tydelighed." Eleverne kan have brug for sproglige markører som 'så, nu starter vi…' eller strukturer fra cooperative learning, der lægger op til at lærerens håndsoprækning smitter af på eleverne, så de automatisk stopper med at snakke og vender opmærksomheden mod læreren.

Dialogisk undervisning støtter mundlighed

Observationer viser, fortæller Anne Katrine Kryger i bachelorprojektet, at eleverne under forløbet åbner sig og deltager mere aktivt i undervisningen, efterhånden som undervisningen bliver mere dialogisk. Og de begynder at tale engelsk, ikke som klassesprog (om undervisningen) men som en del af opgaveløsningen (i undervisningen) Udviklingen er tydeligst, da der indføres en cooperative learning-struktur og i gruppearbejdet i slutningen af forløbet. Observationerne understøttes af lydoptagelser, som viser, at den aktive brug af mundtlig engelsk er markant bedre end i begyndelsen, hvor der blev gennemført en monologisk undervisning.

Indirekte klasseledelse

De fleste af teorier om klasseledelse beskæftiger sig med "klassisk klasseledelse" i pædagogisk forstand, altså uden fagdidaktikken.

Engelsklæreren kan tilrettelægge sin undervisning med brug af forskellige elementer, der kan øge hinandens effekt. Gennem fokus på det fagdidaktiske, tryghed og øget mundtlighed, elementer der alle påvirker hinanden kan læreren skabe selvforstærkende feedback mellem elementerne.

I stedet for fokus på den traditionelle tilgang til klasseledelse kan læreren gennem arbejde med fagdidaktiske værktøjer hjælpe eleverne til at føle sig mere trygge. Samtidigt virker disse værktøjer bedre, hvis eleverne føler sig trygge, fx gennem brugen af humor og relationskompetencer. Begge dele skaber øget mundtlighed i engelskundervisningen, der gennem dialog forbedrer brugen af de fagdidaktiske værktøjer og øger trygheden i klassen, fremhæver Anne Katrine Kryger Larsen blandt andet i sin konklusion.

Som svar problemformuleringens spørgsmål, om klasseledelse kan øge elevernes læring, er svaret ja, men øget fokus på fx fagdidaktiske værktøjer kan også skabe et indirekte positivt bidrag til klasseledelsen.

Læreren kan altså arbejde indirekte med klasseledelse - uden at fokusere på autoritet, rutiner, osv. som tilhører den "klassiske klasseledelse".

Det samlede bachelorprojekt kan findes vi linket til højre: "Mundtlighed og klasseledelse i engelskfaget."