”Det der, hun gør der, det gør hun tit og smiler også. Hun tager ligesom hænderne op og siger ’I love it!’ og er sådan ’YES!’. Sådan lidt vinderagtigt. Sådan lidt: ’Der fangede du den’. Lidt som, hvis der er et spring, man aldrig nogensinde har lavet før, og det er første gang, man laver det... Det er sådan den følelse er, hun giver én, synes jeg. Giver mig den der følelse ’Det var fandme godt det der’”.

Sådan lød en elevs kommentar om læreren, da hun så en videooptagelse af deres feedbacksamtale, og dermed illustrerer hun den forskning, der viser, at feedback har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen.

Forskningens bud på, hvad effektiv feedback er, præsenteres blandt andet i den new zealandske professor i uddannnelsesvidenskab John Hatties feedbackmodel fra 2009, hvor han har fokus på de kognitive elementer i processen. ”Hatties model beskæftiger sig hovedsageligt med effektiviteten af den feedback, der gives på opgaveniveau, men han tilskriver ikke lærerens emotionelle interaktion med eleven en stor rolle i forhold til elevens evne til at regulere sig selv. For eksempel har følelser i interaktionen mellem lærer og elev samt empati og anerkendelse i form af ros ingen fremtrædende rolle i Hatties forskning”, skriver Malene de Lemos i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense ved UCL.

Betydningen af relationen mellem feedbackgiver og -modtager er generelt underbelyst i feedbackforskningen, skriver hun, og i projektet er hun derfor optaget af at undersøge, ”på hvilken måde lærerens emotionelle interaktion under feedbacksamtalen har betydning for, om eleven åbner sig for den faglige feedback, og hvor effektiv feedbacken er for elevens selvregulering, hvis ikke læreren er opmærksom på emotionernes rolle i interaktionen med eleven”.

Hendes problemformulering lyder:

”På hvilken måde har lærerens emotionelle interaktion med eleven under feedbacksamtaler betydning for, om eleven åbner sig for den faglige feedback og dermed opnår et fagligt udbytte, som kan anvendes i elevens selvregulerende læreproces?”

Elevers selvregulering

Det man kalder ”selvreguleringsniveauet”er helt afgørende for feedbackprocesser, ”da det handler om den måde, eleven lærer at målrette og regulere handlinger på hen imod læringsmålet”, skriver Malene de Lemos. Eleverne skal i feed-back blive i stand til at se deres udviklingspotentiale, og det vil kunne give dem større tiltro til egne evner og samtidig øge motivation og engagement.

Følelser spiller en central rolle for elevens selvregulering, skriver hun og refererer til ph.d. Louise Klinge, der forsker i lærer-elev relationer med fokus på læreres relationskompetence. Hendes forskning viser, ”hvordan mikrosamspil eller udvekslinger fra øjeblik til øjeblik, dét, der foregår, når læreren og eleven kommunikerer verbalt eller nonverbalt, indvirker på elevernes selvforståelse og selvregulering”. Klinge taler om, at læreren må have en ”receptiv rettethed” i samtaler med elever, og begrebet indebærer en modtagelig opmærksomhed på 1. eleven: med en oprigtig respons på elevens behov og virkelighed ud fra lærerens forståelse 2. indholdet: lærerens engagement i indholdet og ansvar for elevernes udbytterige møde med dette og 3. læreren selv: som reflekterende over, om hendes interaktionelle adfærd fremmer, at elever, indhold og hun selv harmonerer.

Følelsen af at være en vinder

Malene de Lemos har videooptaget og analyseret en lærers feedback, og hun har brugt ”tænke-højt-protokoller”, hvor elever og lærer skulle sætte ord på deres oplevelse og fortolkning af feedbacken. Udvælgelsen af den enkelte lærer til undersøgelsen skete ”på baggrund af kendskabet til hende som en fagligt velfunderet og reflekterende lærer med 30 års erfaring…, hvor evnen til relationsdannelse er helt central”, skriver hun. Intentionen med undersøgelsen var at ”komme til en dybere forståelse af det konkrete tilfælde og opnå et forståelses- og handlingsorienteret perspektiv”.

Analysen tog udgangspunkt i fire kategorier: ”Lærerens nonverbale kommunikation”, ”Lærerens positive følelser og nærvær”, ”Lærerens autenticitet” og ”Lærerens faglighed og didaktiske kompetence”.

Både elever og lærere så bagefter videooptagelsen igennem, og eleverne fremhæver blandt andet lærerens ”positive følelser og nærvær” som motiverende og læringsfremmende. Læreren har selv fortalt, at hun gør sig umage med at bruge ros som en naturlig del af at anerkende eleverne. En elev beskrev det sådan, da hun så videoen med sin feedback samtale:

”Det der, hun gør der, det gør hun tit og smiler også. Hun tager ligesom hænderne op og siger ’I love it!’ og er sådan ’YES!’. Sådan lidt vinderagtigt. Sådan lidt: ’Der fangede du den’. Lidt som, hvis der er et spring, man aldrig nogensinde har lavet før, og det er første gang, man laver det... Det er sådan den følelse er, hun giver én, synes jeg . Giver mig den der følelse ’Det var fandme godt det der’ - i stedet for bare ’Ja, det er rigtigt.’”

Læreren skal brænde for sit fag

Louise Klinge mener, at en forudsætning for, at læreren skal forholde sig receptivt rettet mod eleverne, er faglig og didaktisk kompetence. Dette punkt er også noget, eleverne bemærker i ”tænke højt-protokollen”. En elev fortalte:

”Der kan du se, vi sidder sådan nærmest og læser det (opgaven red.) sammen. Jeg følger med, hun følger med, og hun har givet mig to papirer - ikke ét, hun bare har med rettelser, men jeg har mit eget, jeg kan sidde og rette i. Og så den måde, hun siger: ’Så kan du kigge her, og det er de grønne’. Altså hun har gjort det nemt for én, i stedet for, at man skal til at lede i papiret.”

For eleven betyder lærerens forberedelse, at hun føler sig inddraget i feedbacken, at rettelserne er noget, de kigger på i fællesskab, og at eleven altså ikke står alene, skriver Malene de Lemos.

Med undersøgelsen lægger hun op til ”en diskussion af, hvordan lærere i højere grad kan udvikle deres mentaliseringsstrategier og anvende dem i feedbacksituationer til at støtte eleven i at igangsætte sin egen faglige læreproces”, og hun argumenterer for, at de følelsesmæssige forhold ved lærerens praksis og lærerens personlige kompetencer skal have mere opmærksomhed, da disse har central betydning for udbyttet af undervisningen.