Kært barn har mange navne, og listen er lang for de træk, der kendetegner samfundet og skolen i dag: Vi lever i et refleksivt, flydende moderne samfund. Et senmoderne konkurrencesamfund med evidenskultur, individualisme tenderende mod narcissisme, selvcentrering, aftraditionalisering og kulturel frisættelse, siger Mathilde Rosenfeldt Aarup.

Det er tydeligt, at både folkeskoler og efterskolerne lever i et spændingsfelt mellem evidens og personlig dømmekraft, og midt i feltet står de to modstandere - uddannelsen og dannelsen - og kæmper om titlen som skolens formål. På tribunerne hujer offentligheden som hooligans, og eleverne holdes som gidsler, siger hun i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aalborg ved University College Nordjylland. Mathilde Aarup er lærer på Hørby Efterskole i Frederikshavn Kommune. Skolen har siden 2014 været i gang med udviklingsprojektet En efterskole med karakter i samarbejde med professor emeritus Per Schultz Jørgensen.

Cepos sammenligner det usammenlignelige

Den borgerlig-liberale tænketank, Cepos, offentliggjorde i 2015 en liste, hvor man rangerede skoler efter en såkaldt undervisningseffekt. Efterskolerne lå lavest på ranglisten, men det lader ikke til at genere forældre og unge, for mange unge vælger hvert år at tage på efterskole. "For elever og forældre handler der ikke kun om uddannelse, men i ligeså høj grad om dannelse", siger Mathilde Aarup. Cepos-undersøgelsen er temmelig misvisende, mener hun. Den såkaldte undervisningseffekt er en "sammenligning mellem den faktiske og forventede karakter", men man kan ikke sammenligne efterskoler med folkeskoler og friskoler, da elevgrundlaget ikke er det samme. "Med indregningen af den socioøkonomiske baggrund vil Hørby Efterskole have de forventede karakterer, som man har i Frederikshavn Kommune, til trods for at skolens elever kommer fra mange af landets kommuner og de færreste fra Frederikshavn kommune", siger hun.

Dertil kommer, at forskellen mellem den bedst og lavest rangerede skole er så lille, at den statistiske usikkerhed vil kunne vende hele rækkefølgen på hovedet, så den bedste skole pludselig bliver den dårligste og omvendt, så kan man ikke, som Cepos gør, rangere skolers evne til at drive skole ud fra elevernes eksamenskarakterer. "At drive skole er en om ikke uoverkommeligt, men en kompleks og mangefacetteret virkelighed, hvor karakterer kun udgør en lille del, siger Mathilde Aarup.

Demokratisk dannelse

Undersøgelsen måler for eksempel ikke elevernes trivsel, dannelse til at kunne deltage aktivt i et demokratisk samfund eller forudsætninger for at kunne tilegne sig viden og tage en ungdomsuddannelse for blot at nævne nogle af de ting, der er resultat af skolens praksis.  Sådanne mål er svære at operationalisere i en kvantitativ undersøgelse, og det er helt umuligt at sammenlignelige mellem skoler, siger hun.

I bachelorprojektet forsøger Mathilde Aarup at skildre den komplekse virkelighed skolen står i, og i problemformuleringen stiller hun derfor spørgsmålet: "Hvordan udvikler vi såvel en lærer- som skolepraksis, der styrker de unge i deres identitetsdannelse mod et robust og stærkt selv, der kan handle i et demokratisk samfund, når skolen er barn af et evidensbaseret, materialistisk konkurrencesamfund, der belønner den individuelle præsentation?"

Efterskolerne skal følge fagmålene for folkeskolen, men er også underlagt Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler, hvor der står, at hovedsigtet med efterskolerne er "livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse".  Demokratisk dannelse altså direkte nævnt i formålet i forlængelse af N.F.S Grundtvigs værdier, livsoplysning og folkelig oplysning, der hører efterskolepraksissen til. Der står også, at "enkelte fag og faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene".

Kvalificeret selvbestemmelse

Jan Tønnesvang skelner mellem dannelse og kompetence, refererer Mathilde Aarup. Med konkurrencens indtrængning i skolen, den øgede individualisme og systemets kolonisering af livsverdenen ser det ud som om ordet kompetence bliver brugt som erstatning for dannelse, men Tønnesvang mener, at der er en tredje vej, der kan forene dannelse og kompetence. Denne vej kalder han kvalificeret selvbestemmelse. "For at opnå en kvalificeret selvbestemmelse er det nødvendigt med tilværelseskompetence på fire områder", skriver Mathilde Aarup:

1) "At kunne navigere i en materiel tilværelsesdimension, det vil sige tilegne sig faglige kompetencer, færdigheder og viden, samt kunne træde tilbage og via et metaperspektiv 'lære at lære'.

2) At kunne navigere i en social-moralsk tilværelsesdimension, det vil sige handle mellem individualitet og fællesskab, samt kunne søge medindflydelse og være medbestemmende.

3) At kunne navigere i en personlig tilværelsesdimension, det vil sige at kunne reflektere, vurdere og revurdere egne lærestrategier med henblik på at kunne mestre nye opgaver og udfordringer. 

4) At kunne navigere i en personlig tilværelsesdimension og begå sig i en personlig sfærer med fri adgang til følelser og dynamikker, det vil sige at have selvkontakt og kunne handle som vejleder i forhold til egne følelser og behov, samt den sociale verdens dynamikker".

"Dannelsesdefinitionen med fire tilværelseskompetencer er omsat i Hørby Efterskoles værdigrundlag, hvor det hele menneske udvikles ved at opnå faglige (1), sociale (2) og personlige (3 og 4) kompetencer", skriver Mathilde Aarup.

Per Schultz Jørgensen peger på karakterdannelse som vigtig for at styrke unges karakter. Karakterdannelsen består af både skjulte kvalifikationer og målbare tekniske færdigheder. "Særligt de skjulte kvalifikationer som: selvtillid, nysgerrighed, vedholdenhed, optimisme, social indstilling, selvkontrol, ansvarlighed, udholdenhed og samvittighedsfuldhed er centrale karaktertræk, der udvikles hos det dannede menneske".

At kunne tage stilling og handle

Det fører Mathilde Aarup frem til at definere almen dannelse og demokratisk dannelse: "Dannelse skal forstås som menneskets samlede lærdom om det at være menneske i og med verden og samfundet. Det hele menneske modnes i en livslang læringsproces, hvor det at blive dannet foregår på tre niveauer. Det første niveau er det faglige, som oftest betegnes under begrebet uddannelse. Andet niveau er det sociale, hvor forholdet mellem individualitet og fællesskab udmønter sig. Sidst er det tredje niveau det personlige, hvor mennesket skal lære at forstå og håndtere egne følelser og behov, samt metareflektere over egen væren med henblik på videre udvikling. Dannelse er altså i sin grundform en livslang læring mod det at blive menneske igennem personlig, social og faglig læring og refleksion.

Demokratisk dannelser udløber fra dannelsen, men med den forskel at være mere specifik i sit udtryk. Målet med demokratisk dannelse er at kunne deltage aktivt, ligeværdigt og ansvarligt med demokratiets rettigheder og pligter. At være demokratisk dannet vil sige at kunne tage stilling og handle. Denne stillingtagen og handlekompetence kvalificeres som resultat af den almene dannelse og af faglige færdigheder og viden, der opbygges i såvel hjemmet som i skolen. Demokratisk dannelse er altså at kunne tage kvalificeret stilling, og derpå udvise handlekompetence", skriver hun.

115 elevers meninger

"For at undersøge elevernes demokratiske dannelse med henblik på at kunne udvikle en skolepraksis, der styrker de unge i deres karakterdannelse, så de kan handle i et demokratisk samfund, er det nødvendigt at inddrage flere forskellige undersøgelsesmetoder", siger Mathilde Aarup. Derfor har hun både observeret, interviewet to elever og en lærer og analyseret elevers svar fra et spørgeskema.

For at operationalisere definitionen af demokratisk dannelse opdelte hun sine spørgsmål i fem kategorier:

- Grundlæggende oplysninger om eleven: køn, alder, forældres uddannelsesniveau, om eleven udfører frivilligt arbejde og/eller er medlem af politisk parti.

- Faglig viden - den tekniske tilværelseskompetence (jf. Tønnesvang). Fx Hvem er den udøvende magt i Danmark? Hvem eller hvad er den øverste lov-enhed i Danmark?

- Holdninger - den sociale/politisk-etiske tilværelseskompetence. Fx Er det vigtigt at man som dansker stemmer til et folketingsvalg, kommunalvalg og europaparlamentsvalg? Når politiske sager diskuteres har jeg som regel noget at sige?

- Deltagelse i politisk aktivitet - den sociale og sensitive tilværelseskompetence. Fx Hvor god tror du, at du vil være til at organisere en gruppe elever for at opnå forandringer på skolen? Hvor interesseret er du i politiske sager og problemer i dit lokalsamfund?

- Konflikter og handlekompetence - den refleksive og sensitive tilværelseskompetence. Fx Påstand: 'Jeg er god til at løse konflikter', eller 'Jeg er blevet bedre til at løse konflikter siden jeg startede på efterskole'.

Øhh, hvem har den udøvende magt?

Skolen har 128 elever, og 115 har svaret, 62 er piger og 53 er drenge. Svarene viser, at kun 35 procent af pigerne vidste, at den lovgivende magt i Danmark ligger i Folketinget, mens 57 procent af drengene vidste det.

"Mest problematisk er svarene dog om den udøvende magt, for de fleste elever tror, at det er politiet, der har den udøvende magt", fortæller Mathilde Aarup. 77,5 procent af pigerne og 62 procent af drengene svarer forkert.

"Det kan skyldes, at eleverne fra deres hverdagserfaringer møder politiet som den udøvende magt, da denne optræder i gadebilledet for at opretholde ro og orden. Gennem samtale og dermed en mere kvalitativ undersøgelse, vil eleverne dog i højere grad kunne gøre rede for, hvem der bestemmer politiets arbejdsopgaver. Og gennem samtale vil eleverne kunne pege på, at det er regeringen, der udøver magten", lyder hendes vurdering.

Den dømmende magt har eleverne dog styr på. 79 procent af pigerne og 83 procent af drengene ved, at det er domstolene.

Samlet klarer drengene sig bedst på alle spørgsmål om magtens tredeling, men det samme gælder ikke, når det handler om elevernes socialitet eller politisk-etiske tilværelseskompetence.     

Forbrugere af demokrati

"En stor del af eleverne har et konkurrencedemokratisk syn på det danske demokrati. Det vil sige, at borgerne i demokratiet er forbrugere af den politik, og herefter er det politikerens ansvar at varetage de demokratiske beslutningsprocesser. En af eleverne i undersøgelsen udtaler da også, at det ikke er vigtigt at stemme til et folketingsvalg, regionalvalg og kommunalvalg, da 'det kommer an på, om menukortet fanger min interesse. Hvis det ikke sker, stemmer jeg ikke'. Fra undersøgelsen Samfundsfag i skolen ved vi også, at på trods af, at elever ellers er enige i deltagelesdemokratiets metode, foretrækker hele 29 procent af dem en stærk mand ved samfundsroret, og at eleverne ikke har særlig stor tillid til politikerne", skriver Mathilde Aarup. Det kan blandt andet skyldes, at eleverne ikke har kendskab til, hvordan politik bliver til, og ikke oplevet den demokratiske beslutningsproces på egen krop, mener hun.

Kun 35,4 procent af eleverne mener, at man har indflydelse på samfundet, hvis man blander sig i debatter, og endnu færre, kun 21,2 procent, mener at man har indflydelse, hvis man for eksempel sidder i elevråd, bestyrelser eller andre udvalg, fortæller hun. Og tilføjer så, at kun 13,3 procent mener, at man har indflydelse, hvis man lader politikerne styre politik og ikke blander sig i sagerne.

Eleverne mener da også, at det er vigtigt at stemme, for 'hvis man ikke stemmer, så synes jeg ikke, at man skal have lov til at brokke sig over de ting, man er uenige om', og en anden elev skriver: 'Det er nemt bare at kritisere samfundet uden at involvere sig. Stem for at være med til at bestemme'. Nogle elever mener også, at folkets stemme netop er det, der muliggør et demokrati, og det peger i en mere deltagelsesdemokratisk retning, med udtalelser som: 'For at vi kan have et demokrati, skal vi også have alle holdninger med. Det er vigtigt, at man tager stilling til tingene og ikke bare lader andre styre det'.

Mathilde Aarup fremhæver et stærkt elevcitat: 'Der er mange, der i dag vælger at undlade at stemme til valg. Jeg synes, det er meget forkert og udtrykker, at vi danskere er begyndt at tage vores demokrati og vores frihed for givet. I andre lande går folk i døden for demokrati, og i Danmark vil flere og flere ikke engang rejse sig fra sofaen for at støtte deres eget land'.

"Størstedelen af eleverne mener, at det er meget vigtigt, at vi stemmer til valg, for at et demokrati som det danske kan muliggøres. En elev, der ikke synes, det er så vigtigt, siger, at 'man ikke skal stemme, hvis man er ligeglad', og en anden siger endnu mere problematisk, 'at man ikke skal stemme, fordi så kan man ikke blive klandret for noget', refererer hun.

(Se hele analysen side 16 til 28 i projektet.)

Telefon fra demokratiet

At der trænes og udvikles værdier og kompetencer, som ikke kan fanges ind med tal og test, fremgår af en debat, som opstod, da elevrådet ønskede at få ændret skolens regler for brug af mobiltelefoner.  Lærerrådet tog elevernes ændringsforslag op og besluttede, at eleverne skulle have tid til at debattere fordele og ulemper ved at have mobilen på sig på fællesarealerne. Samtaler med elever viste, at der ikke var enighed, og det gjorde debatten yderligere interessant, fortæller Mathilde Aarup.

"Eleverne havde inden debatten forberedt argumenter i HKS-timerne (et tværfag med historie, kristendomskundskab og samfundsfag). I forlængelse af, at eleverne netop havde arbejdet med appelformerne logos, ethos og patos i dansk, skulle de nu udarbejde argumenter for henholdsvis ja- og nej- siden i mobildebatten ved at inddrage disse sproglige virkemidler. Derudover blev eleverne præsenteret for forskellige tekster, hvor videnskaben udlægger konsekvenserne for udpræget brug af mobiltelefoner i sociale sammenhænge".

Eleverne var altså godt forberedt, og det gjorde, at flere turde rejse sig og tage ordet i løbet af debatten, siger Mathilde Aarup: "Forberedelsen gav elevernes argumenter større autoritet og dermed selvtillid til at rejse sig foran alle de andre elever og ytre deres holdninger". En af de elever, der normalt er meget tilbageholdende og har som personligt fagligt mål at sige noget mere i undervisningen, rejste sig blandt andre og sagde: 'Jeg tror overhovedet ikke, vi kan styre det. Og hvis man bruger mobilen,  viser man også, at vi ikke har lyst til at være sammen med dem, vi er sammen med. Der er også en undersøgelse, der viser, at brugen af mobiler giver koncentrationsbesvær og stress'.

Udtalelsen udløste klapsalver, da de andre elever var klar over hans manglende selvtillid til at ytre sig i større forsamlinger. "Her vil Per Schultz Jørgensen påpege, at den ydre sociale bekræftelse af en handling anerkender individet som en del af fællesskabet, hvilket er meget vigtigt for denne persons selvtillid og udvikling af identitet, så han på et senere tidspunkt igen vil turde ytre sig i forsamlinger. Udviklingen af selvtillid og selvagtelse i de trygge relationer muliggør en senere deltagelse i makrodemokratiet", kommenterer Mathilde Aarup.      

Casen er også et eksempel på, hvordan lærernes tilrettelæggelse af debat og undervisning kan skabe rum for fordybelse og arbejde med demokratisk dannelse - "både i forbindelse med deltagelse i den demokratiske samtaleform og den demokratiske dannelse i forbindelse med at lade eleverne udvikle og afprøve deres standpunkter, holdninger og argumenter", siger hun. "I den trygge relation gives der mulighed for at karakterdanne eleverne i deres afprøvning af argumenter med henblik på udvikling af en indre robusthed, så eleverne vil kunne klare de udfordringer, de eventuelt vil kunne møde i en større debat i et mindre trygt miljø senere i deres liv".

I interviewet med eleven Peter, siger han: 'Jeg synes, det er fedt, at vi bliver hørt. Det giver nye idéer og giver os en ny chance for at lave tingene om'. Og eleven Anne siger om mobildebatten, at det gode har været: 'At man kunne fordybe sig i et emne og have en holdning og mening om det, men så alligevel, når du hører de andre meninger, godt kan gå over i den anden grøft. Noget af det, det har lært os, er, at det kan godt være, du har en holdning til at starte med, men hvis de andres modargument er bedre, og du ligesom kan se fornuften i det, så skal du også kunne holde med dem og ændre mening'. Og videre: 'Vi havde jo selvfølgelig det debatmøde, men også efter og selv nu, kan vi sidde på lærerværelset med nogle af lærerne og bare diskutere det og snakke om, hvordan vi har det, og hvordan, vi føler, det er gået. Det var altså ikke bare for dengang, men de tager også stilling til det nu og siger, at det kan godt være, at de ikke har oplevet det på samme måde, som vi har, hvor de så kan høre os, hvordan det er gået'.

Elevudtalelsen rummer tre forskellige forhold, siger Mathilde Aarup: "For det første udvikles både elevens selvagtelse og selvværdsættelse i mobildebatten, fordi Anne føler sig hørt og lyttet til som et ligeværdigt individ og dermed anerkendt retssubjekt, der kan bidrage i det samfundsfællesskab, der er i mikrodemokratiet på efterskolen". Det sker, fordi Anne og de andre elever både deltager i venskabelige fællesskaber, interessefællesskaber og det store efterskolefællesskab. Samtidig viser det også, at det netop er lykkedes læreren at gå over broen til eleven, idet Anne føler sig lyttet til og forstået. "Det er vigtigt, når vi ønsker at karakterdanne eleverne, da det her er elevens egne følelser og udtalelser, der styrer samtalen. Målet er at gøre eleverne til subjekter i deres eget liv, og ikke objekter i vores", siger Mathilde Aarup.

"Udtalelsen viser også det, som bogen Dannelse der virker - efterskolens pædagogik omtaler som nogle af de praksisser, hvor dannelsen synes at virke i netop efterskolen. Anne og de andre elever indgår blandt andet i en vejledende og rådførerende inter-generationel praksis, der bidrager til den demokratiske dannelse ved, at vejledningen kan finde sted hele tiden og opstå spontant, da efterskolen er en 24/7- praksis", skriver hun.

Vidende drenge, socialt kompetente piger

Af undersøgelsen kan man forsigtigt konkludere, "at drengene synes at have større faglig politisk, demokratisk viden, dog med det i mente at afdækningen af den faglige viden ikke er fyldestgørende, mens pigerne synes at være bedre i forhold til den sociale tilværelseskompetence i organisationen af demokratisk aktivitet, hvor de i særdeleshed udmærkede sig i mobildebatten", skriver Mathilde Aarup blandt andet i sin projektkonklusion.

"Generelt ved vi, at forældrenes kulturelle kapital spiller en rolle for elevernes politiske kundskaber og demokratiske dannelse, da elevernes værdier og holdninger, samt interesse for politiske sager, udvikles i de primære relationer i hjemmet. Derfor vil børn af forældre med høj kulturel kapital have lettere ved at læse skolens koder og undervisningsform, og det giver disse elever en fordel i alle skolens fag". Men selvom forældrenes kulturelle kapital spiller en stor rolle, er den demokratiske dannelse ikke forbeholdt disse elever, tilføjer hun. Skolen er sted for demokratiske værdidiskussioner, og en skolepraksis, hvor der debatteres ud fra elevernes forskellige forudsætninger, og det kan være en gevinst for samfundsfagsundervisningen.

"Demokratisk dannelse handler om faglig, social og personlig kompetence. De faglige færdigheder trænes og søges opnået gennem en inspirerende og motiverende undervisning, der er tilpasset den enkelte elev, og foregår i et opgaveorienteret læringsmiljø. Det gøres blandt andet ved at lade eleverne stifte bekendtskab med den demokratiske beslutningsproces og samtaleform, som vi gjorde med mobildebatten, der opstod på elevernes eget initiativ. Elever, der ellers ikke er særligt interesseret i politiske sager, og hvor kun en tredjedel mener at have noget at sige i diskussioner, var pludselig engagerede og deltog med stor iver i debatten, da den var virkelighedsnær og motiverende i forhold til elevernes subjektive referenceramme".

Det er vigtigt at elever stifter bekendtskab med flere af demokratiets processer, som de gør på efterskolen i form af de ugentlige husmøder, der egentlig er en udvidet praksis af elevrådet, siger Mathilde Aarup. Den konflikthåndtering, der foregår, når man deltager i et intensivt fællesskab, hvor det ikke er muligt at flygte fra konflikter, der opstår, når man har energiunderskud til social interaktion, er også et element ved efterskoleformen, der øger elevernes bekendtskab med demokratiets praksis.

Eleverne udvikles personligt gennem udviklingssamtaler på efterskolen, skriver hun. "Eleven skal have en indre robusthed for at kunne handle og tage initiativ på egne og andres vegne i det demokratiske samfund, og netop denne robusthed udvikles gennem de personlige mål, hvor eleven støttes og udfordres i sin udvikling. Skolen skal være den sikre og trygge arena, der skaber robuste og livsduelige individer, og netop ved at sætte sig egne mål påtager eleven sig ansvaret for sit eget liv og bliver som den demokratiske borger subjekt i eget liv, og ikke objekt i vores". 

Først oplive - så oplyse

På trods af begreber som konkurrencestat, evidenskultur, fremdriftsreform og målstyret undervisning, tyder meget på, at folket vil mere med de unge og vores skole, end der kan måles med test, mener Mathilde Aarup. "Derfor vælger eleverne stadig at indskrive sig på landets efterskoler, på trods af at Cepos-undersøgelsens resultater ikke legitimerer det. På efterskolen eller i klasser med et godt klassesammenhold er fællesskabet stærkt og i fokus, hvilket styrker den enkelte elev".

I dag handler dannelse og uddannelse om både materiel og formal dannelse. Det handler både om, 'hvad du kan' og 'hvem du er'. På Vennemødet i 1866 blev det sagt med andre ord, nemlig, at det handler om at oplive og oplyse, og ordene har stadig gennemslagskraft, siger Mathilde Rosenfeldt Aarup og citerer Chresten Kold: 'Man må træde varsomt i skole, for her bliver mennesker til. Derfor: Først oplive - så oplyse. Eller i hvert fald må det følges ad: at der oplyses og oplives på én og samme tid'.

Se hele professionsbachelorprojektet: