I praktikker på læreruddannelsen har Trine Seest Larssen og Julie Bertram Schmidt oplevet, ”at udeskoledidaktik er en metode, som lærerne sjældent benytter til trods for mange differentieringsmuligheder og muligheder for varieret undervisning”. Udeskole har stor fokus på elevers æstetiske oplevelser, og derfor læner metoden sig op ad et af danskfagets formål om at ”fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse”, skriver de i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC. De undrer sig over, at undervisningsformen bliver tilsidesat til fordel for klassisk tavleundervisning, og de har i projektet blandt andet undersøgt, hvilke begrundelser lærerne har for at vælge eller fravælge udeskole. I deres projekt tog de afsæt i problemformuleringen:

”Hvilke potentialer og udfordringer oplever lærere i forbindelse med stedbaseret læring, og hvordan kan man implementere stedbaseret læring i danskundervisningen i udskolingen?”

Stedbaseret læring

Trine Seest og Julie Bertram bruger begrebet ”stedbaseret læring” for at afgrænse begrebet ”udeskole”. Med begrebet refererer de til mag. art og ph.d.-studerende Dorte Eggersen, der mener, at ”stedet er helt centralt i tæt samspil med både teksten, læreren og eleven”. Stedet skal ses ”som et fjerde element i den klassiske didaktiske trekant, hvorfor alle fire elementer påvirker hinanden gensidigt”. Stedbaseret undervisning kan bruges som en litteraturpædagogisk metode, hvor teksters sprog og æstetik understøttes gennem stedet, skriver de. Stedbaseret undervisning skal ses med et ”dobbeltblik”, fordi det sted, der bruges i undervisningen, skal understøtte tekstforståelsen, samtifig med, at eleverne skal forstå stedet gennem den tekst, der arbejdes med.

Ud af comfortzonen

Julie Bertram og Trine Seest har interviewet lærere, og mange fortalte, at det motiverer eleverne og påvirker udviklingen af relationer positivt, når undervisningen flyttes ud af klasseværelset. En lærer fortalte, at elever, der normalt havde svært ved at koncentrere sig i timerne, blev mere stimuleret i udeskoleundervisning og viste større engagement og deltagelse, når forløbet fortsatte i klasselokalet.

I en spørgeskemaundersøgelsen skrev flere lærere, at de oplevede, at elever, som havde svært ved at ”finde sig til rette på en stol og i et lukket klasselokale, kunne have stor gavn af uderummet, hvor flere sanser bliver stimuleret og aktiveret, og hvor eleverne ikke oplever samme ensformighed som ved den klassiske tavleundervisning”.

”Jeg føler også, at jeg lærer eleverne bedre at kende - udover i skoleregi. Altså, når vi transporterer os ud til de forskellige steder, så sidder jeg oftest og snakker med eleverne. Det giver en gensidig respekt, tror jeg på”, skrev en lærer, og en. anden supplerede: ”Man lærer hinanden rigtig godt at kende. Og ser også hinanden i nogle situationer, hvor man er presset. Det gør helt klart noget ved både sammenholdet og relationerne til dem indimellem, men jo også i forhold til os som undervisere… Jeg kommer jo også ud af min comfortzone”.

Stedbaseret læring med struktur og rammer

Julie Bertram og Trine Seests undersøgelse viser, at lærerne oplever at blive udfordret på de regler og rutiner, de normalt har på skolen, når undervisningen flyttes ud af klasselokalet, og at det i høj grad kan være en af grundene til, at stedbaseret læring ikke bruges særlig meget.

I projektet udviklet en app, der kan inspirere og støtte læreren i arbejdet med stedbaseret undervisning, og de har udvidet begrebet ‘stedbaseret læring’, så det ikke kun handler om læsning af fiktive tekster, fordi de ser ”et potentiale i at benytte faktiske tekster, da disse lige såvel som fiktive tekster kan bruges i uderummet”.

Forløbet strækker sig over otte lektioner og henvender sig til 8. klasse i dansk og har temaet ‘forbrydelser’, hvor eleverne skal arbejde med aktiviteterne reportage og podcast. For at skabe struktur og rammer har Julie Bertram og Trine Seest brugt inde-ude-inde-modellen, der er inspireret af den norske professor Arne Nikolaisen Jordets definiton på god udeundervisning, ”som han karakteriserer ved hjælp af en læringssløjfe, der består af en tilegnelsessituation, en udprøvningssituation og en konsolideringssituation”. Ved at være tydelig om mål, forventninger og rammer for udeundervisningen kan læreren bruge modellen til at skabe struktur og forudsigelighed i undervisningen, mener de. Undervisningen begynder og slutter derfor i klasserummet, fordi det skaber genkendelighed hos eleverne, skriver de.

I en af lektionerne skal eleverne skrive en reportage med udgangspunkt i podcasten ”Mørkeland”. Læreren starter med at gennemgå genretræk fra en reportage i klassen, hvorefter eleverne skal hen til det sted udenfor skolen, hvor de tidligere hørte et afsnit fra podcasten. ”På stedet skal eleverne individuelt lave en brainstorm, hvor de skriver stikord ned omkring deres sansninger på stedet. Disse sansninger skal efterfølgende bruges til at skrive en reportage om den forbrydelse, podcasten handlede om. Eleverne går derefter tilbage til klasserummet, hvor de skriver deres reportage”.

Inde-ude-inde-modellen kan være med til at skabe struktur og genkendelighed i undervisningen, skriver Trine Seest Larssen og Julie Bertram Schmidt. De konkluderer, ”at stedbaseret læring har en række potentialer i danskundervisningen, men at lærere har behov for øget kendskab til begrebet og dets muligheder for at implementere det mere i undervisningen”.