Forståelsen af “åben skole” lægger op til flere ting, herunder besøg hos lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, men gælder også ”inddragelse af lokalområdet og derigennem styrkelse af lokalkendskabet hos elever”, skriver Christoffer Dalsgaard Myhrmann og Johannes Tobias Bojsen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC.

”Udeskole kan være med til at variere undervisningen, det kan forbedre elevernes motivation, fremme deres trivsel, sundhed og sociale styrkesider såsom det at være hjælpsom og venlig. Derudover kan udeskole også påvirke elevernes læring positivt”, skriver Christoffer Dalsgaard og Johannes Bojsen med henvisning til en række forskningsrapporter. Men undersøgelser viser også, at brugen af udeskole falder, jo ældre eleverne bliver, og i lyset af alle fordelene undrer de sig over, ”at udeskole ikke bruges mere flittigt af udskolingslærere”.

Deres projekt tager derfor afsæt i problemformuleringen: ”Hvilke potentialer og udfordringer har stedbaseret læring i danskundervisningen, og hvilke initiativer kan støtte lærerne til at fjerne de barrierer, de oplever i planlægningen af deres praksis i udskolingen?”

Hvad er stedbaseret læring?

Christoffer Dalsgaard og Johanne Bojsen skriver, at stedbaseret undervisning ”omfatter aktiviteter, hvor læreren udvælger et bestemt sted, som gøres til en del af undervisningens indhold. Stedet skal i sig selv være en kundskabskilde og et læringsobjekt, idet elevernes interaktion med stedet skal rette sig mod læring på, om og og af stedet”. Det kan beskrives simpelt ved, at lærer og elever går ud på ”et udvalgt sted og læser en eller flere tekster derude.

Her bliver stedet brugt understøttende til det konkrete og den fortolkende tekstforståelse, ligesom teksten bruges til at forstå stedet, som eleverne befinder sig på”. Tekst, elev og sted skal interagere med hinanden ”i en dobbeltrettet optik, som det formuleres af de danske litteraturforskere Anne-Marie Mai og Dan Ringgaard med grundspørgsmålene: ’Hvad siger teksten om stedet?’ og ’hvad siger stedet om teksten?’”, skriver Dalsgaard og Bojsen. Stedbaseret undervisning i dansk skal ses som et supplement til den normale undervisning, hvor elevernes muligheder for æstetisk læring og sansning i samspil med stedet kan påvirke elevernes evne til fortolkning.

Variation kan også være læring

Johannes Bojsen og Christoffer Dalsgaard har interviewet to lærere for at undersøge, hvad der kan være grundene til, at lærere i udskolingen ikke underviser ret meget uden for klasselokalet. De når i analysen frem til, at der er fire overlappende temaer, som lærerne ser som barrierer: variation, organisering, læringspotentialer og tid og viden.

I analysen af samtalerne med lærerne, bliver det blandt andet tydeligt, at lærernes forståelse af ”variation” i undervisningen gav et billede af aktiviteter med ”frirum fra læringsmål og undervisning”. Begge lærere fortalte, at de brugte “bevægelses-breaks”, “brain-breaks” og klassiske pauser som for eksempel at spille bold udenfor, når de skulle variere undervisningen i dansk. Johannes Bojsen og Christoffer Dalsgaard belyser med et eksempel fra deres egen praksis, ”hvordan disse frirum, pauser eller ’brain-breaks’ kan ske uden, at man fjerner læringen ved at bruge en undervisningsform som stedbaseret læring”. I et forløb med temaet ‘krig’ havde de udvalgt en kirkegård som et sted, der skulle behandle ‘død’ som aspekt i temaet.

”Udedelen på kirkegården blev i dette perspektiv til en variation i undervisningen, idet undervisningsaktiviteten var et break fra det, eleverne normalt forbinder med undervisning, hvilket ofte er styret af synlige læringsmål, karakterer, fremlæggelser med mere”. I udedelen var der fokus på det, den tyske sociolog og politolog Hartmut Rosa kalder “oaser af deceleration”, hvor ”eleverne oplever en pause fra det accelererende samfund”. Denne oase var, modsat de aktiviteter, de to lærere beskriver som variation, ikke fritaget fra læring, men baserede sig på det professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard kalder læringsglemsel.

”Det vil helt konkret sige, at når eleverne går rundt på kirkegården og sanser, får oplæst lyrik og diskuterer både indenfor og udenfor tekstens univers, er målet at skabe øjeblikke, hvor eleverne for en stund glemmer sig selv i mødet med et fagligt stofområde og vinder ny erkendelse og indsigt, der giver dem lyst til at lære mere. Eleverne får med andre ord det break fra den normale skole, de har behov for samtidig med, at der skabes plads til at kunne glædes, undres og begejstres af noget fagligt”, skriver Johannes Bojsen og Christoffer Dalsgaard.

Spildtid eller oaser med læring?

Begge lærere i undersøgelsen beskrev, ”at en større årsag til at blive inde er, at de ser meget spildtid forbundet med gåturen til stedet, adfærdsledelse, elevernes sansninger på stedet, der beskrives som for sociale og ikke faglige”. Lærerne har fokus på at nå en masse inden afgangseksamen og oplever derfor tidspres. Her peger Johannes Bojsen og Christoffer Dalsgaard igen på Harmut Rosas ”oaser af decelaration” og understreger, at ”selvom undervisningen decelererer, er det ikke ensbetydende med, at rummet bliver uden læring”.

Den ene lærer, som var observatør af undervisningen på kirkegården, var umiddelbart skeptisk over for læringspotentialet i aktiviteten, men da eleverne ”på baggrund af oplevelserne af stedet, teksterne og de sansninger og undersøgelser, de foretog sig i uderummet” skulle skrive deres egne digte, kunne læreren se potentialet og fremhævede selve stedet ”som den faktor, der netop havde muliggjort og understøttet en proces, hvor elevernes tekster var fagligt kompetente og mere individuelle end normalt”. Dette praksiseksempel viser, at selvom læringen i uderummet kan være svær at identificere, så er det måske netop i “oaserne”, at læringspresset kan glemmes, og der kan opstå grobund for læring og fordybelse, skriver Johannes Tobias Bojsen og Christoffer Dalsgaard Myhrmann.

De konkluderer i projektet, at lærere har brug for mere viden om, hvad stedbaseret læring indebærer, og hvordan man kan planlægge det. Derfor har de som en del af projektet udarbejdet indhold til en folder, der henvender sig til lærere i udskolingen, hvor formålet er at lette planlægningen af stedbaseret læring i dansk.