Børn påvirkes i høj grad af de forståelser af køn, som de bliver mødt af, og samfundets syn på køn og italesættelsen af forhåndsbestemte forestillinger kan gøre det svært for børn at bryde fri fra samfundets normer og deltage i aktiviteter, der ikke nødvendigvis ‘tilhører’ det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Danmark halter langt bagefter, når det gælder ligestilling. Global Gender Gap Index, som er udarbejdet af World Economics Forum viser, at andre nordiske lande som Island, Norge, Sverige og Finland ligger på fra første- til fjerdepladsen, mens Danmark er helt nede på en trettendeplads i forhold til ligestilling. Danmarks trettendeplads kan være præget af, at der er mangel på undervisning om det, skriver Thea Sirid Nørskov Højgaard og Camilla Sophia Ilsøe Hounsgaard i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syd.

Kan det virkelig passe, ”at folkeskolen reproducerer kønsstereotyper og maler et fastlåst billede af det at være ‘dreng’ eller ‘pige’?” spørger de. Er det virkelig kun sådan, at ”drenge er vilde, spiller fodbold og elsker Counter Strike - piger går til ridning, lytter til popmusik og sladrer?”

I projektet undersøger de, hvordan man kan arbejde med emnet ‘køn’ i danskundervisningen med det formål at fremme elevernes alsidige dannelse og forståelse for køn.

”Hvordan kan vi gennem arbejdet med sociale medier i danskundervisningen være med til at danne eleverne og udvikle deres forståelse af køn ved at give dem kendskab til forskellige kønsforståelser”, spørger de i problemformuleringen.

Kønsforståelser i 5. klasse

Camilla Hounsgaard og Thea Højgaard har blandt andet undersøgt, hvilke forståelser af køn elever i femte klasse har. En af aktiviteterne var højtlæsning af en historie for eleverne, hvor

hovedpersonen ikke var tilknyttet et bestemt køn, ”og tanken med aktiviteten var derfor at afgøre, hvilke forståelser eleverne havde om hovedpersonens køn; og dermed også deres generelle syn herpå”.

I analysen af elevernes udtalelserne om køn med afsæt i aktiviteten om den ‘kønsløse’ hovedperson, bliver det tydeligt, at de har nogle stereotype forestillinger om dét at være en dreng eller en pige. For eksempel siger en elev:

“Jeg føler lidt, at det er en, der er inde imellem eller udenfor (...) non-binary måske”. Umiddelbart kan dette vidne om en bred kønsforståelse, ”men samtidig bliver det også tydelig, hvordan denne pige har analyseret på hovedpersonens handlinger og fysiske fremtoning, og ud fra ikke har kunnet placere hovedpersonen indenfor én af de to stereotype kønsroller”, skriver de.

Samme tankegang ses i en anden elevs udtalelser om historien. En dreng siger: “Jeg tror, hun eller han ikke har bestemt sig for, hvilket køn hun er endnu”, og en anden dreng supplerer: “Jeg tror, det er en transkønnet pige, for drenge kan godt lide at spille computerspil og piger elsker at have meget tøj at vælge imellem og langt hår”.

Eleverne bedømmer køn ud fra nogle indre kategorier, og ”her er det relevant at se på, hvad eleverne så mener, når de ikke kan placere kønnet indenfor disse kategoriseringer, og her viser det sig, at eleverne mener, at et individ, der ikke passer ind i de gængse kønsroller, ikke kan kategoriseres som værende enten en pige eller en dreng, men må befinde sig uden for spekteret”, skriver Thea Højgaard og Camilla Hounsgaard.

Kønsdiskurser på sociale medier

Som eksempler på forståelser af køn i samfundet, har de også undersøgt og analyseret, hvilke kønsdiskurser - måder at kommunikere køn, der kommer til udtryk i mediepersonlighederne Sofie Lindes instagramprofil og Lars Boje Mathiesens facebook-side. ”Vores diskursanalyse har til formål at give en konkret lingvistisk tekstanalyse af sprogbruget i den sociale interaktion, Sofie Linde og Lars Boje er afsendere af på de sociale medier”, skriver de og konkluderer, at der eksisterer en ”diskursiv magtkamp” mellem de to: Sofie Lindes repræsenterer en konstruktivistisk tilgang til køn, hvor ”kønnets betydning bliver dannet under social interaktion, hvor sproget assisterer forståelsen af køn”, og Lars Boje Mathiesen repræsenterer en biologisk tilgang til køn, der ses som et biologisk fænomen og defineret af for eksempel hormoner, kromosomer, anatomi, genitalier og fysisk styrke.

Thea Højgaard og Camilla Hounsgaard skriver, at det er oplagt at arbejde med diskursanalyse i arbejdet med køn. De finder det vigtigt, ”at eleverne stiller sig kritiske overfor de diskurser, de bliver påvirket af på de sociale medier, og samtidig er det vigtigt, at de lærer at stille spørgsmålstegn og tage stilling til deres egen forståelse af køn”. Nøgleord kunne være kvinder og mænd, og ”eleverne ville derefter skulle finde ord, som de forbinder med disse nøgleord i de sociale medier, der bliver undersøgt. Denne diskursive øvelse er meningsfuld for eleverne, idet de har til formål at øge elevernes færdigheder indenfor kommunikation og refleksion og dermed, som nævnt, bidrage til deres dannelse”. En del af den didaktiske refleksion er at bruge de sociale medier på lige fod med andre undervisningsmaterialer.

Danskundervisning i et normkritisk perspektiv

Udover det mediedidaktiske perspektiv på arbejdet med køn i dansk, kan man bruge normkritisk litteratur til at belyse og skabe debat om et emne som køn. En bog som ”Eksperimentet” af Harald Nortun, der handler om Amanda og Aamund, som er tvillinger og hver især føler, at de ikke passer ind i de samfundsmæssige normer. Derfor beslutter de sig for at bytte identitet under en ferie hos deres bedsteforældre og stifter på den måde bekendtskab med nogle af de interesser, deres køn før har afholdt dem fra at deltage i.

Normkritisk litteratur, som eksempelvis ”Eksperimentet”, kan bryde den perlokutionære effekt – at en ytring medfører en konkret virkning hos modtageren, eller ”måske endda skabe en revideret version af den, hvor elevernes kønsforståelser udvikles og forandres i takt med, at sproghandlingerne om kønnene bliver mere flydende og mindre stereotype”, skriver Thea Sirid Nørskov Højgaard og Camilla Sophia Ilsøe Hounsgaard.