Filosofi i læseundervisningen kan tilføre noget, som læremidler ikke altid kan. ”De didaktiske læremidler er produceret specifikt til undervisning og er typisk veltilrettelagte med en meningsfuld progression, men ofte er der mere fokus på ordafkodningen end selve sprogforståelsen”, siger Sara Schou Thomsen og Kamilla Skautrup Vendelboe i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Via University College.

Gennem et forskningsprojekt fra 2017 fandt de ud af, at hele lærebogssystemet ”Den første læsning” har et stort fokus på indlæring af ordafkodning, men der er et begrænset fokus på sprogforståelse. Derfor satte de sig for at undersøge, om man kan tilføje nogle, som øger opmærksomheden på sprogforståelsen. I problemformuleringen spørger de:

“Hvilke muligheder giver filosofi med børn i læseundervisningen, og hvordan kan filosofi an- vendes til at støtte elevernes udvikling af sprogforståelse og motivation i arbejdet med læremidlet ’Den første læsning 2’? ”

At tænke sig om

På læreruddannelsen var de blevet præsenteret for filosofi med børn, som en metode, der inviterer eleverne ind i et undersøgende fællesskab. De ville derfor undersøge, om filosofi kan være med til at øge sprogforståelsen og motivation i arbejdet med læremidlet, siger de.

Ifølge forfatterne til bogen “Lommefilosoffen”, Dorete Kallesøe og Lærke Groth, kan filosofi med børn blandt andet skabe en højere grad af kritisk tænkning, gøre børnene bedre til at begrunde deres holdninger og forbedre deres sprogforståelse. ”Ifølge bogens forfattere er meningen med filosofi med børn, at børnene skal lære at tænke sig om og tale sammen”, skriver de i projektet.

Fire filosofiske tænkningsarter

Helt konkret har Sara Schou Thomsen og Kamilla Skautrup gennemført et forløb i en 2. klasse, hvor de lavede filosofiske aktiviteter i forbindelse med læseundervisningen. Her tog de afsæt i fire filosofiske tænkningsarter: kritisk tænkning, kreativ tænkning, kerende tænkning og kollaborativ tænkning.

”Ved kritisk tænkning skal eleverne udvikle evnen til at stille spørgsmål, at argumentere og begrunde sine holdninger, at definere og analysere begreber og at ændre holdning, hvis man finder ud af, at en anden havde et bedre argument”, skriver de.

Kreativ tænkning handler om at kunne undre sig over verden og gå med på tankeeksperimenter. Kerende tænkning (oversat fra det det engelske ”to care”) handler om at kere for samtalen, lytte engageret til hinanden uden at afbryde, og at kunne argumentere for sine holdninger og se sagen fra flere synspunkter. Mens kollaborativ tænkning sætter fokus på, at man bliver klogere ved at tænke og filosofere i fælleskab, og at man argumenterer for et synspunkt for at blive klogere i fællesskab; ikke bare for at få ret.

Motivationen vokser

I projektet konkluderer de, at filosofi i læseundervisningen ikke bare støtter elevernes sprogforståelse, men også deres motivation.

”Undersøgelsen viser tydelige tegn på, at der er mulighed for at filosofi med børn kan bidrage positivt til læseundervisningen, når det kommer til at støtte elevernes sprogforståelse og motivation i arbejdet med “Den første læsning 2”. De filosofiske aktiviteter støtter elevernes sprogforståelse ved at have fokus på ordkendskab og dannelse af inferenser og mentale modeller”, skriver de.

Der var en tydelig udvikling i elevernes argumentation i takt med, at den filosofiske tænkning blev en del af undervisningen, skriver de.

”Eleverne er blevet udfordret på både kritisk, kerende og kollaborativ tænkning i nærmest alle aktioner. I den første aktion var elevernes argumentation mere subjektivt præget, mens eleverne i højere grad forsøgte at bruge læsebogens indhold til deres argumentation i den femte aktion, ” siger Sara Schou Thomsen og Kamilla Skautrup Vendelboe.

Dog er det vigtigt, at man som lærer reflekterer over, hvornår det giver mening at bruge den filosofiske tilgang.

”Selvom filosofi med børn lader til at kunne bidrage til meget i læseundervisningen, er det også vigtigt at overveje, i hvilke sammenhænge metoden bruges. Det vil ikke altid være den mest optimale undervisningsform, og det er derfor hele tiden vigtigt at stille sig kritisk overfor det”, skriver de.