Vi bruger mange forskellige udtryksformer, når vi taler, snakker og kommunikerer. Vi udtrykker os, og især evnen til at tale sammen danner grundlag for nærmest al undervisning i folkeskolen, skriver Lise Bennetsen i sit professionsbachelorprojekt, hvor hun stiller skarpt på gruppearbejde og fortolkningsfællesskaber, hvor en gruppe sammen skaber mening og fortolkning.

"Det er, når vi forholder os til andres udsagn og holdninger, og  når vi er nødt til at argumentere for vores egne, at vi i fællesskab lærer mere om os selv, hinanden og det faglige indhold", siger hun. 

Lise Bennetsens interesse for elevernes mundtlige kommunikation i grupper udspringer af, at hun har været en del af projektet Universitetskolen ved UC SYD, hvor hun har indgået i en faggruppe for mundtlighed i danskfaget. Sammen med forskere, lærere og undervisere fra læreruddannelsen har hun som studerende fået mulighed for at udforske og belyse mundtlighed i danskfagets undervisning.

"Som lærere er vi nødt til at have en form for progression i vores mundtlighedsundervisning såvel som i al vores anden undervisning, men hvad stiller vi op med gruppearbejdet, og hvilke didaktiske overvejelser bør vi som lærere gøre os i forhold til at planlægge konkrete undervisningssekvenser," spørger Lise Bennetsen

I problemformuleringen til sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syd lyder hendes spørgsmål: "Hvordan kan fortolkningsfællesskaber i mundtlighed i dansk kvalificere elevernes gruppesamtale?" 

At tænke sammen

Lise Bennetsen tager i projektet udgangspunkt i Karen Littleton og Neil Mercers begreb 'Interthinking'. Tina Høegh har i  bogen 'Mundtlighed  og  fagdidaktik' også bragt begrebet samtænke i spil i forbindelse med det, hun også kalder at intertænke. Dette er en hendes bud på en dansk udgave af Littleton og Mercers interthinking,som bruges til at beskrive det, der sker, når vi sammen, når vi undersøger problemer og finder kreative løsninger sammen.

Littleton og Mercer skelner mellem tre forskellige former samtaler:

-       'Disputational Talk', som er en konkurrenceorienteret tilgang til samtalen, hvor eleverne ikke nødvendigvis er enige, men heller ikke forsøger på at forstå hinanden. Her er fokus på at frembringe sit eget synspunkt og meget sjældent at bidrage med konstruktiv kritik eller nuancer til samtalen, 

-       'Cumulative Talk', hvor eleverne deler viden og accepterer hinandens input men på en ukritisk måde. Det er her, at samtalens ideer gentages på forskellige måder uden nogen form for evaluering eller nærmere stillingtagen,

-   'Exploratory Talk', en udforskende samtaleform, hvor alle lytter aktivt, deltager og bringer forskelligt og relevant information ind i samtalen. Eleverne udfordrer hinandens ideer og udsagn. Det er en grundsten, at forskellige argumenter og synspunkter  behandles med respekt, og at eleverne i gruppen er trygge ved hinanden. På den måde bliver der plads til forskellige argumenter, der kan være med til at nuancere samtalen.

Forskellige samtaletyper kan være hensigtsmæssige i forskellige sammenhænge, skriver Lise Bennetsen. De tre typer af samtaler optræder ikke nødvendigvis i  ren form i gruppearbejdet. Der vil som oftest være flere forskellige elementer i en samtale. 

"Når vi tillader os at stille kritiske spørgsmål til hinandens udsagn, kan det gå to veje. Hvis ikke gruppen har en respekt og forståelse for, hvad et sådan spørgsmål kan bringe, bliver gruppearbejdet ikke konstruktivt. Målet er, at alle bringer de informationer til bordet, de har, for at styrke gruppens fælles viden og danne et bredere grundlag for den forsatte problemløsning. Der skal være respekt for hinanden og hinandens udsagn, såvel som det er alle gruppemedlemmernes forpligtigelse kun at kritisere, hvis det kan skabe en værdi for diskussionen", skriver hun.

Udfordringen ved gruppearbejde er, at det kan ende i det, der hedder 'groupthink', hvor eleverne ønsker at komme til enighed hurtigst muligt. 'Groupthink' er ofte præget af kollektiv rationalisme, stereotyper og selvcensur. Det handler i højere grad om det sociale i at være en del af en gruppe og især frygten for ikke længere at være en del af gruppen, end det handler om at forstå noget sammen.

Hvad ønsker du dig

I projektet undersøger Lise Bennetsen samtaler gennem observationer af to grupper elever fra 7. klasse på Bøgeskolen, og to gruppeinterviews med udvalgte elever. 

Først observerer hun en gruppesamtale, hvor eleverne skal føje noget til  en mundtlig overleveret fortælling og bagefter genfortælle den, men nu med den ændring, de selv har digtet. Formålet er her at se på, hvad der sker i en typisk gruppesituation.

Til den anden observation har hun formuleret en mere løst stillet opgave, for at se hvordan eleverne så går til opgaven. 

De har læst novellen: "Hvad ønsker du dig?" af Kenneth Bøgh Andersen og får de stillet opgaven: 'Snak om personerne i fortællingen'. 

Herefter får eleverne nogle 'Talking points', som er udsagn, der kan være både provokerende, interessante og irriterende, men som skal give dem et fokus for samtalen og mulighed for at finde ud af, hvad andre tænker.

Eleverne kan svare ja eller nej, hvorefter de skal uddybe deres svar.

Sidste del af undersøgelsen handler om at lære eleverne om mundtlighed og grundlæggende samtaleregler, men den er kun gennemført delvist grundet tidsmangel.

Lise Bennetsens observationer viser, at elevernes måder at arbejde på, var meget forskellige fra den ene gruppe til den anden. Nogle kan have mere brug for støtte end andre, og det er ikke på forhånd givet, hvor meget lærerstyring og stilladsering, der er brug for. 

  Under gruppesamtalerne opstår der elementer af en 'exploratory talk' og muligheder for fortolkningsfællesskaber. 

Lise Bennetsen beskriver et eksempel, hvor gruppen diskuterer den åbne slutning, som novellen ender med.

Første pige: "det står… "Jeg vil ønske at mor var hos os igen, sagde stemmen".

Dreng: "Jaer! Faren er jo død".

Anden pige: "Nej, faren er ikke død".

Dreng: "Det sidste, der står, at han ligger stille på jorden, han vågner ikke op - død! Og det er jo ønsket. Han ønskede, at faren var død, og at moren kom tilbage, dermed må moren jo være kommet tilbage og faren død".

Første pige: "Ja… Hallå, er det ikke rigtigt, at moren kommer tilbage og faren dør til sidst"?

  Her har eleverne en 'exploratory talk', hvor de diskuterer og lytter til hinanden. De søger fakta i teksten, og faktisk ender den første pige med at svare ja til det argument, drengen fremlægger. De er i deres kollektive fortolkningsproces ved at skabe en mening med teksten. Eleverne er optaget af at forstå teksten og af at få den til at give mening, forklarer Lise Bennetsen.

"Alligevel ser jeg de fleste steder, hvordan disse muligheder hurtigt forsvinder, hvis ikke andre gruppemedlemmer griber bolden", skriver hun. Eleverne vælger en nemmere og mere resultatorienteret tilgang, som gør, at samtalerne får præg af at være en 'cumulative talk'. 

Regler for samtalen 

Exploratory talk og samtænkning kan betyde, at samtalerne foregår på et højere taksonomisk niveau, så de kan kvalificere elevernes samtaler og muligvis også deres metakommunikative niveau, mener Lise Bennetsen. Hun har dog også oplevet, hvordan gruppearbejdet kan mislykkes, hvis der ikke er lavet regler for samtalen og arbejdet.

"Uden, at jeg er i stand til at generalisere, tror jeg, at en selvstændig pointe ved gruppearbejdets potentialer og barrierer lidt karikeret kan opsummeres til: Gruppearbejdet kan både være genialt og nogle gange også ende virkelig galt", siger hun. 

"Som lærer er det vigtigt at forholde sig til, hvordan gruppearbejdet kan tilrettelægges, hvem grupperne skal bestå af, hvad skal de have ud af det, og hvorfor skal de arbejde i grupper. 'Spillereglerne' skal være med til at skabe tryghed for deltagelse, så gruppen får optimale betingelser for exploratory talk. På den måde kan eleverne blive mere diskuterende og vurderende i deres samtaler fremfor informationssøgende", understreger hun. 

Lise Bennetsen stiller nogle handlemuligheder op for at kvalificere gruppearbejdet og samtalerne:

-       etablere regler for gruppearbejdet og gruppesamtalerne i samarbejde med eleverne,

-       skabe bevidsthed og tidlig kendskab til Blooms taksonomi,

-       arbejde aktivt med udsagn og andre påstande som grundlag for gruppesamtalerne,

-      lade elever optage og transskribere egne samtaler for at skabe større bevidsthed om egen og andres kommunikation,

-      elevproducerede mundtlige logbøger, hvor eleverne for eksempel reflekterer over dagens undervisning,

-      rollelæsning i gruppearbejde.

"Jeg mener, at jeg ud fra dette projekt kan konkludere, at mundtlighed bør blive prioriteret på lige fod med afleveringer, mobbefrie skoler og frikvarterer. Vi må ikke tage mundtligheden for givet eller med største selvfølgelighed kun anvende den som en måde at kommunikere på", skriver Lise Bennetsen.

Det finder ikke kun ét svar på, hvordan fortolkningsfællesskaber i mundtlig dansk kan kvalificere elevernes gruppesamtale, men vigtigheden af undervisning i mundtlighed bør betragtes som en grundlæggende forudsætning, skriver hun i projektkonklusionen. 

"Fortolkningsfællesskaber gennem samtaler på et højere taksonomisk niveau kan være med til at kvalificere elevernes gruppesamtaler. Før jeg kan nå dertil, er jeg nødt til at forholde mig til at skabe rammerne for opbyggelse af selvsamme fortolkningsfællesskaber. Disse kan ligesom mundlighed heller ikke betragtes som en selvfølge i og for gruppearbejdet".

Læse hele projektet her: