Det går fremad med børns læselæring i skolen, men alt for mange drenge falder fra i 4.klasse. Og på trods af at mange af dem læser en masse andet end bøger, opfatter de ikke sig selv som læsere, fordi de ikke læser skønlitteratur. Hvorfor er det sådan, og hvad kan vi gøre ved det? spørger Kristine Solvang i sit bachelorprojekt, "Giv drengene lyst til at investere i læsning", fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved professionshøjskolen Via.

De styrende spørgsmål i hendes projekt lyder:

- Hvilke forhold i læseprocessen bør vi være særligt opmærksomme på i forhold til drengenes læselyst?

- Hvilke former for motivation synes særligt at fremme drengenes læselyst?

- Hvilke tekster engagerer drengene, og hvordan får vi dem formidlet?

- Hvordan skabes der i skolen en positiv holdning til læsning blandt drengene?

Anerkend drengenes tekstpræferencer

Det er det, der læses, der er særlig betydningsfuldt for drengenes lyst til at læse, lyder en konklusion i Kristine Solvangs projekt. "Manglende interesse får drengene til at droppe læsningen. Derfor bør vi arbejde med et inkluderende tekstbegreb, der tilgodeser og anerkender drengenes tekstpræferencer heriblandt også de digitale medier. I formidlingen af læsestof kan drenge mangle mandlige rollemodeller grundet en kvindedomineret folkeskole. Vi må derfor se på alternativer, som fx en drengebogblog."

Gennem hele projektet understreger Kristine Solvang, hvor nødvendigt det er at bygge bro mellem læsningen i skolen og elevernes fritidslæsning. "I skolen er vi forpligtet til at anerkende den virkelighed, der børnenes. Samtidig skal vi præsentere dem for de tekster, som de ikke selv ville have læst. Derfor må vi overveje, hvordan drengenes tekstpræferencer kan korrespondere med skolens tekster uden at skabe splid i læringens helhedsmæssige karakter."

Spørg eleverne

Drengenes opfattelse af sig selv som læsere styrkes gennem dialog om, hvad der er interessant at læse, og denne dialog kan samtidig være modgift til mediernes opmærksomhed på drenge som ikke- læsere.

Men for at dialogen mellem lærer og drengene skal lykkes, kræver det, at læreren har et solidt kendskab til sine elevers forudsætninger og behov, og her kan spørgeskemaer "være et godt udgangspunkt for at kortlægge, hvilke former for motivation, der er aktuelle at fokusere på i forhold til den konkrete elevgruppe, " skriver Kristine Solvang.

Husk pigerne

Det er vigtigt at holde fokus på hvordan læselysten hos mellemtrinnets drenge kan fremmes og fastholdes, men pigerne må ikke blive glemt, understreger hun. For både Pisa- og Pirls-undersøgelserne viser, at danske piger i gennemsnit opnår en lavere score end pigerne i de øvrige nordiske lande, mens danske drenge klarer sig på samme niveau som drenge i de andre nordiske lande.

Læseaktier er guld værd - for alle

Skolen skal givealleelever lyst til at investere i læsning, og læselysten har afgørende betydning for udvikling af funktionel læsekompetence, som er nøglen til at kunneforstå,anvende,reflektere overogengagerede sig i- ikke blot skolens tekster, men alle de tekster man vil møde i samfundslivet, og som har betydning for den enkeltes udvikling og livsglæde, lyder Kristine Solvang Døssings opsamling. "Her taler vi nemlig om aktier, der kan blive guld værd - uanset hvilket køn man er," slutter hun.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Giv drengene lyst til at investere i læsning