Undervisning om køn, krop og seksualitet kan bidrage til almen dannelse, siger Caroline Eriksen og Frederikke Thomassen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

Derfor undrer de sig over, at netop disse emner ikke fylder særlig meget i undervisningen. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, SSF, er endda et obligatorisk emne i grundskolen fra 0. til 9. klasse, som lærere i alle fag har et ansvar for at integrere i deres undervisning. Men mange lærere har problemer med at integrere SSF i fagene, og emnet bliver derfor underprioriteret, mener Caroline Eriksen og Frederikke Thomassen.

De har derfor undersøgt, hvordan en normkritisk undervisning i køn, krop og seksualitet kan integreres i danskundervisningen.

”Vi mener, at der er et særligt potentiale i at arbejde med køn, krop og seksualitet i danskfaget gennem æstetiske tekster, da eleverne gennem disse får mulighed for at møde forskellige identiteter, spejle sig og skifte perspektiv”, skriver de.

Når man som ung falder uden for normerne, kan man have det svært i folkeskolen, men når der arbejdes med køn, krop og seksualitet i undervisningen, kan det styrke elevernes evne til empati og i sidste ende skabe en folkeskole med en mere mangfoldig inklusion, mener de.

”Evnen til empati vil ikke kun gavne ude på de enkelte skoler, men vil være en evne, som eleverne potentielt kan tage med sig ud i verden som kritiske empatiske medborgere”, skriver de, og i deres problemformulering spørger de, hvordan man planlægger og gennemfører undervisning, ”som styrker elevernes evne til empati gennem mødet med æstetiske tekster omhandlende de sociale kategorier køn, krop og seksualitet”.

Køn er performativt

I projektet tager de udgangspunkt i sociologen Anthony Giddens beskrivelse af det senmorderne samfund, som giver mulighed for en ’åben’ selvidentitet, hvor man reflekterer over, hvem man er.

”Mennesket har mere viden og information end nogensinde før, og det skaber forskellige diskurser, som er med til at omforme vores virkelighed, vores sociale praksisser og vores historier, både på et individuelt og på et kollektivt plan”, siger han. Det gælder også for synet på køn, krop og identitet.

Giddens er inspireret af sociologen Judith Butlers dynamiske forståelse af køn. Hun mener, at køn er performativt, altså noget man gør, og ikke noget man har.

”Vi så et potentiale i at arbejdede med æstetiske tekster, der handler om køn krop og seksualitet ud fra en normkritisk tilgang, fordi det vil give eleverne en større forståelse for, at alle er forskellige, og den forståelse kan være med til at skabe en mere inkluderende skole”, siger Caroline Eriksen og Frederikke Thomassen.

Fra unormalt til normalt

Gennem et undervisningsforløb i en 8. klasse udfordrede de elevernes forståelse af ”det normale” og ”det unormale”. Klassen arbejdede med teksterne “Emma Emma”, “Den blomstrende have”, “Tag gaden tilbage” og to historier fra novellesamlingen “Bi”, som alle handler om forskellige måder at udtrykke seksualitet på.

De brugte også teksterne “Tryghedsnarkomaner”, “7/11”, “Mandehørm og pigefnidder” og “Bi”, som handler om forskellige måder at gøre køn på og de normer og idealer, der kan være forbundet med køn.

”Når eleverne bliver præsenteret for forskellige identitetskategorier inden for køn, krop og seksualitet, vil det, der typisk falder udenfor normen i stedet normaliseres. Forskubbelsen fra det ‘unormale’ til det ‘normale’ kan bidrage til, at eleverne styrker deres evne til perspektivskifte og empati”, skriver de.

Når elever forsøger at være empatiske, er der risiko for, at de udelukkende tolker andres erfaringer og perspektiv ud fra deres egen referenceramme, og hvad der allerede er kendt for dem. Så hvis man vil styrke elevernes empati, er det vigtigt, ”at læreren aktivt fokuserer på at udvide elevernes referenceramme, så det ukendte og ‘unormale’ bliver kendt og ‘normalt’ ”, siger Caroline Eriksen og Frederikke Thomassen..

Demokrati kræver empati

I projektet arbejder de med dannelsespædagog og didaktiker Wolfgang Klafkis todelte dannelsesbegreb, som beskriver dannelsen som både material og formal. Material dannelse skal forstås som undervisningens konkrete faglige indhold, og formal dannelse forstås, som de kvaliteter eleven opnår, og den udvikling, som eleven gennemgår i undervisningen.

Klafkis pointe er, at hverken den materiale eller den formale dannelse kan stå alene, men at det netop er samspillet mellem dem, der udgør god undervisning, siger de.

I undervisningsforløbet var arbejdet med de æstetiske tekster den materiale dannelsen, mens den formale dannelse kom ind gennem det normkritiske fokus på køn og seksualitet, hvor målet var, at styrke elevernes evne til at tænke kritisk, evnen til empati og til at sætte sig i andres sted og evnen til at rumme flere perspektiver samtidig.

Ifølge den amerikanske ph.d. i uddannelse, Nicole Mirra, er empati evnen til at sætte sig i andres sted og gennem forestillingsevnen at se en andens perspektiv på verden. I psykologisk forstand ses empati som evnen til at kunne analysere verden ud fra en ekstern referenceramme.

”Empati kan derfor ses som fundamentalt for et demokratisk samfund, som kræver af os, at vi kan sætte os i andres sted for at tage beslutninger sammen ”, skriver de.

Kræver særlig faglighed

Det er dog ikke nok bare at læse en tekst om en homoseksuel karakter. Inkluderende undervisning, hvor man arbejder med normkritik og styrker elevernes empati, handler i høj grad om, hvordan man tilrettelægger undervisningen.

”Det kræver en særlig form for faglighed at kunne arbejde mangfoldigt/normkritisk i pædagogisk-didaktisk regi, og da der kun tilbydes et frivilligt kursus i SSF på læreruddannelsen, er lærerne ikke nødvendigvis rustet til at kunne varetage denne opgave”, skriver Caroline Eriksen og Frederikke Thomassen og konkluderer, ”at indholdet i undervisningen bør udvælges, så den afspejler en bred repræsentation, som relaterer sig til elevens egen livsverden samt samfundets nøgleproblemer”.

En normkritisk tilgang kan udvikle og styrke elevernes evne til empati, og det er en vigtig del af skolens demokratiske dannelsesopgave, mener de.