"Bladene fra træerne forsvinder jo i løbet af vinteren - og bliver vel til ingenting? Mennesker stammer da fra chimpanserne? Jeg har da kun gener for øjenfarve i mine øjenceller - hvorfor skulle de være andre steder?"

Hverdagsforestillinger som disse er sejlivede og svære at udfordre. De kan stå i vejen for, at eleverne lærer naturvidenskab, og derfor er de relevante at undersøge, siger Joan Randrup i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen UCN.

Hun ønsker derfor at undersøge omfanget af udvalgte hverdagsforestillinger inden for forskellige fagområder i biologi hos elever i 7.-9. klasse i sit projekt, og hvordan man som biologilærer kan undersøge elevers hverdagsforestillinger gennem kommenterede elevtegninger og forsøger at udfordre disse hverdagsforestillinger gennem en undervisning med fokus på både hoved, hjerte og hånd.

Skal kende hverdagsforestillingerne for at udfordre dem

Børns forestillinge er deres aktive forsøg på at forstå og forklare verden og virkeligheden, de oplever uden for skolen, men som afviger fra naturvidenskabens begreber og teorier. Eleverne danner hverdagsforestillinger ved at flette de forskellige ting de oplever, hører og læser sammen til en indre logik, skriver Joan Randrup.

Hverdagsforestillingerne kan være til hinder for at lære naturvidenskab, da eleverne kan kæmpe imod at acceptere, lære og huske. Forskningen tyder på, at nogle hverdagsforestillinger aldrig bliver tilstrækkeligt udfordret i skolen. Derfor har Joan Randrup undersøgt, om 9.klasses elever har fået udfordret deres forestillinger. 

"For at udfordre elevers hverdagsforestillinger skal man, som lærer, først have kendskab til deres eksistens", understreger hun.

I projektet undersøger og analyserer Joan Randrup tre temaer. For det første undersøger hun, hvilke hverdagsforestillinger i biologi, der findes hos elever i 7.-9. klasse, ved hjælp af spørgeskema, enkelte observationer og et interview. Derefter undersøger hun, hvordan elevers hverdagsforestillinger kan identificeres ved at analysere kommenterede elevtegninger fra hendes praktik.

Til sidst, opstiller Joan Randrup en model for, hvordan hverdagsforestillinger hos elever kan udfordres på baggrund af teori og forskning. Modellen har forskellige tiltag under hoved, hånd og hjerte, og den er tænkt, som et værktøj til biologilæreren, så undervisningen har en mere eksplicit tilgang til udfordringen af elevernes hverdagsforestillinger.

Blomsten ønsker at være fin for mennesker

Joan Randrup præsenterer eleverne for ti forskellige spørgsmål indenfor biologifaget og en række forskellige svarmuligheder, heriblandt det naturvidenskabelige svar på spørgsmålet. 

Et af spørgsmålene er "hvorfor har planterne blomster?"

"I Helldéns (2004) undersøgelse af en 3. klasse beskrev størstedelen af eleverne, at blomster vil være fine for mennesker, mens de andre elever fordelte sig på andre forklaringer - også den naturvidenskabelige forklaring", skriver Joan Randrup.

Hendes egen undersøgelse viser dog, at 61,9 procent eleverne tror på en anden hverdagsforestilling, nemlig at "blomsten opfanger sollys og vand som næring til planten". Den naturvidenskabelige forståelse er, at "blomsten har betydning for plantens formering". Joan Randrups undersøgelse viser tendenser til, at undervisningen i økologi ikke har udfordret elevernes hverdagsforestillinger.

Spørgeskemaet er givet til elever i både 7., 8. og 9. klasse for at undersøge, om der sker en progression i elevernes besvarelse i takt med, at de har fået mere biologiundervisning.

"Ud fra min empiri ses tendenser på, at der sker en progression i løbet af udskolingen i forbindelse med, at nogle hverdagsforestillinger udfordres og en større andel elever tilslutter sig den naturvidenskabelige forklaring på fænomener", siger Joan Randrup, men understreger at der samtidig ses stadig udtalte hverdagsforestillinger hos mange elever, som altså i løbet af udskolingen ikke er blevet udfordret. 

"Noget tyder på, ud fra min undersøgelse, at der i undervisningen ikke har været eksplicit fokus på disse hverdagsforestillinger, hvorfor eleverne har kunne bibeholde disse uudfordret og parallelt med biologiundervisningen", siger hun.

Tegninger viser, hvad eleverne tænker

"International forskning har vist, at lærere sjældent har eller bruger tid på at identificere forforståelser og hverdagsforestillinger, men at dette kendskab netop er essentielt for at kunne planlægge en undervisning, som forsøger at udfordre og modificere hverdagsforestillingerne til naturvidenskabelige forståelser", skriver Joan Randrup.

Kommenterede elevtegninger kan være et værktøj til at undersøge elevernes forforståelser og hverdagsforestillinger samtidig med, at de kan benyttes til formativ evaluering og feedback til eleverne, mener hun.

"De kommenterede elevtegninger, som nogle elever i 8.klasse producerede i et forløb om evolution i biologiundervisningen, var en sand guldgrube for mig som biologilærer til at undersøge alle elevers forforståelser og eventuelle hverdagsforestillinger om, hvad evolution er".   

De kommenterede elevtegninger gav også stort indblik i de hverdagsforestillinger, eleverne besad inden forløbet.Elevtegningerne lærte mig, at der var et par elever, som havde en forforståelse om evolution som en udvikling fra bakterier til mere avancerede dyr, og at udviklingen startede i vand for senere at bevæge sig op på land, forklarer hun.

"Selvom undersøgelser af elevernes forforståelser kan være tidskrævende, er det nødvendigt for, at læreren kan planlægge en undervisning, som passer til de elever, der skal undervises, og som kan udfordre elevernes hverdagsforestillinger", konkluderer hun.

Hvordan udfordres hverdagsforestillinger?

Udfordringen af hverdagsforestillinger sker ifølge Jean Piagets teori, når individet lærer noget nyt, som ikke stemmer overens med de eksisterende skemaer, hvorefter der kan opstå en ny ligevægt, skriver Joan Randrup.

For at elever kan erstatte deres hverdagsforestilling med en naturvidenskabelig forståelse, skal de først i en situation, hvor de bliver bevidste om, at deres hverdagsforestilling ikke kan forklare det, de oplever. Dernæst vil en ny teori først blive accepteret som en alternativ forklaring, hvis den er til at forstå, og den kan forklare og løse det problem, som hverdagsforestillingen ikke kunne. Læreren skal sætte eleverne i situationer, som går i karambolage med hverdagsforestillingen samtidig med, at læreren præsenterer dem for naturvidenskabelige forståelser på problemet, forklarer Joan Randrup.

"Det er dog ikke er en let opgave for læreren, fordi hverdagsforestillingen er sejlivet, og der kan opstå parallellæring", skriver hun.

Læring i skolen og i livet

Læring i skolen er i høj grad sproglig og er ofte baseret på forklaringer, både mundtlig og skriftlig, og eleverne handler ofte i en tekstbaseret virkelighed. Læring i hverdagslivet sker derimod i høj grad gennem iagttagelser og efterligninger. I hverdagslivet hænger de erfaringer, eleverne gør og opnår viden ud fra, ofte sammen med de aktiviteter, der præger hverdagen, eller de interesser de har. Interessen for at lære noget nyt i skolen kan mangle, fordi der her er en forudbestemt plan for, hvad eleverne skal lære, som er uafhængig af deres interesser og den enkeltes udvikling. 

Der er noget, der tyder på, at vi bør efterligne den læring, der sker i hverdagslivet, når vi skal udfordre elevernes hverdagsforestillinger, siger hun.

Her er læringen mere induktiv, den sker gennem erfaringer, iagttagelser og efterligninger, og erfaringerne sker ud fra aktiviteter, der præger hverdagen eller de interesser, eleverne har. "En læring, der, som jeg ser det, har fokus på både hoved, hjerte og hånd, som er Pestalozzis velkendte metafor, hvor hovedet vedrører begrebsdannelsen, hånden færdigheder og hjertet følelser og relationer".

 "Man kan, som biologilærer, aldrig diktere, hvad eleverne lærer, og med sikkerhed udfordre deres hverdagsforestillinger. Men når teorierne sammenfattes, kan læreren tilrettelægge en undervisning, som skaber mulighed for, at eleverne kan akkommodere ved at have fokus på både hoved, hjerte og hånd og efterligne læringen i hverdagen", skriver Joan Randrup, som har udviklet en model, der beskriver tiltag, som biologilæreren kan foretage for at understøtte den. 

 Læreren må ikke trække sig tilbage, selvom tiltagene lægger op til, at læreren ikke er aktiv ved deduktivt at forklare først og derefter eksemplificere og konkretisere den ønskede viden, men derimod lade eleverne være de aktive og gøre sig egne erfaringer. 

"Biologilæreren skal være en aktiv vejleder, som gennem dialog understøtte elevernes læring i deres udfordring med hverdagsforestillingerne og den naturvidenskabelige begrebsdannelse", understreger Joan Randrup i sit professionsbachelorprojekt.

Du kan læse hele projektet her: