Som lærer skal man arbejdes med mange forskellige aspekter for at udvikle elevernes læring og almene dannelse.  Det er en stor udfordring for alle, men særligt som nyuddannet kan det være vanskeligt at være kreativ og nyudviklende i undervisningen, når det hele er nyt, siger Marie Christensen Schou. Det kan tage lang tid at sætte sig ind i en ny undervisningsmetode og tilpasse denne til klassens elever. Og der opstår så endnu et spørgsmål, når arbejdet begyndes: Virker det overhovedet?

Elevernes modelleringskompetence

"I forbindelse med undervisningen på læreruddannelsen er jeg blevet interesseret i undervisningsmetoden Flipped Classroom og for, hvilke fordele den har, særligt når der arbejdes med kompetencer i naturfag. Derfor har jeg valgt at se nærmere på metoden for måske at anvende det i min kommende praksis som lærer, med baggrund i egne erfaringer", siger Marie Schou i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved University College Nordjylland. I projektets problemformulering stiller hun spørgsmålet: "Hvordan kan Flipped Classroom styrke elevernes modelleringskompetence i arbejdet med et naturfagligt emne"?

Gammelt flip

Flipped Classroom er ikke en ny læringsmetode; grundideen er over 200 år gammel og stammer fra militærakademiet West Point i USA. Her ønskede man at eleverne skulle være ansvarlige for deres egen læring, derfor skulle de som forberedelse til undervisningen læse materialet for at kunne bruge undervisningstiden på at recitere og lave øvelser. På den måde ville eleverne tilegne sig ny viden, inden de kom til undervisningen, var tankegangen.

Metoden er siden blevet udviklet af mange forskellig, men det er altså ikke nyt at have lektier for hjemme inden undervisningen. Flipped Classroom vender undervisningen på hovedet, heraf navnet Flipped.

"Lektierne, som eleverne plejer at lave hjemme, flyttes til undervisningstiden, og det nye stof, eleverne skal tilegne sig, får de med hjem som video, som de skal se inden næste undervisning. Den omstrukturering af undervisningen frigiver tid på klassen, hvor eleverne så kan arbejde med opgaver, som er kognitivt krævende og dermed svære for eleverne, imens læreren går rundt som vejleder og hjælper".

I traditionel tavleundervisning bliver store dele af tiden i klassen brugt på at tilegne sig nyt stof, som læreren underviser i fra tavlen. De opgaver, eleverne ikke bliver færdige med i timen, er lektier. Her arbejder undervisningen ud fra bunden af Blooms taksonomi og bygger oven på for til sidst at arbejde med de kognitivt svære opgaver, nemlig at analysere og vurdere. Problemet er så, at de svære opgaver ofte ender hjemme, hvor eleverne ikke kan få vejledning og hjælp fra læreren, men ved at anvende Flipped Classroom er lærerens gennemgang af stoffet taget ud af tiden på klassen og lavet til videosekvenser. På den måde har eleverne hjemmefra udviklet en forståelse for emnet og er klar til de mere kognitivt udfordrende opgaver på klassen, hvor de kan få hjælp, forklarer Marie Schou og skriver: "Som undervisningsmetode giver Flipped Classroom et skift fra, at læreren er i fokus til, at eleverne er i centrum for aktiviteter og opgaver i klassen. Der er ikke nogen endegyldig didaktisk model for planlægning af Flipped Classroom. Grundlaget for planlægningen er at lave eller udvælge den video, som understøtter timens indhold bedst muligt, så eleverne har det bedste udgangspunkt for opgaverne og arbejdet på klassen. Derudover kan der udarbejdes en opgave eller et spørgeskema, som eleverne skal besvare under og/eller efter, at de har set videoen hjemme". Opgaverne kan laves elektronisk, så læreren modtager elevernes svar inden timen, så hun kan tilpasse opsamling og opgaver på klassen til elevernes opnåede viden. "Opgaverne til videoen er på samme tid med til, at eleverne får indsigt i deres eget udbytte af videoen. På klassen bruges der kun kort tid på opklaringer af spørgsmål til videoen, så eleverne får mere tid til individuelt eller i grupper at udarbejde et produkt, som kan have mange forskellige udformninger. Det afgørende er, at eleverne bruger fagsprog i samarbejde og diskussioner for derigennem at styrke og øge læringen gennem arbejdet".

Timen sluttes med en fælles refleksion over, hvad man har lært, og derefter introduceres næste hjemmevideo for at holde en rød tråd gennem forløbet.

Naturfag på efterskole

Marie Schou har arbejdet med problemstillingen om Flipped Classroom siden sin praktik i 7. semester, hvor hun brugte Flipped Classroom-metoden i naturfag i 9.klasseerne på en efterskole.

På efterskolen har de valgt at parallellægge naturfagsundervisningen i 9. klasse, og det betyder, at der altid er to lærere, der underviser i faget på samme tid. "Det er forskelligt, hvordan timerne tilrettelægges. Nogle dage er alle elever samlet til fælles undervisning, men andre dage har de halvdelen af tiden med den ene lærer og den anden halvdel med den anden lærer. Herved arbejder alle elever med det samme forløb, på samme måde".

Undervisningens emne var; "Er jorden en (u)udtømmelig resurse?", og emnet var udarbejdet på baggrund af et af de seks naturfaglige emner, som den fælles naturfagsprøve bygger på, og derudfra havde lærerteamet udarbejdet en række mål for undervisningen, "Disse læringsmål viser, hvad eleverne skal kunne, når forløbet afsluttes. Det primære omdrejningspunkt er kredsløb herunder særligt carbon og kvælstofs kredsløb. Det tog hun udgangspunkt i, i undersøgelsen. (Se undervisningsmålene side 5.)

Ord og handling hænger ikke altid sammen

Undervejs blev syv elever interviewet, elevers arbejde i klassen blev observeret, og alle fik udleveret et spørgeskema, så forløbet både blev vurderet kvalitativt og kvantitativt.

"Jeg har set på elevernes arbejdsindsats og udbytte af undervisningen, og ved at observere får jeg både indsigt i, hvad informanterne sagde, og hvad de gjorde, og det hænger ikke altid hænger sammen", fortæller Marie Schou.

Glade elever

At arbejde med Flipped Classroom kræver god forberedelse, men det giver til gengæld elever og lærere mulighed for at anvende tiden i undervisningen på andre måder end i et forløb med tavleundervisning, siger Marie Schou i sin projektkonklusion.

Ved at eleverne tilegner sig viden hjemmefra gennem video og forståelses-opklarende spørgsmål er de forberedte til at begynde arbejdet med opgaver, når de møder til undervisningen. Eleverne har herved en forforståelse, når de kommer i klassen, så de opgaver, de arbejder med der, begynder på et højere kognitivt niveau.

Den ændring sætter eleverne pris på, da de har mulighed for at få lærerens hjælp til de svære opgaver, fortæller Marie Schou. "Ved at der i undervisningen er tid til at fordybe sig i opgaver, som i dette tilfælde bygger på modeller, er det muligt for eleverne at udvikle bedre forståelse for emnet. De kan arbejde koncentreret med modellerne i grupper og få den hjælp, de har behov for af læreren. Eleverne får i grupper mulighed for at arbejde med modeller på flere forskellige måder og med forskellige typer modeller", skriver hun.

Også visualisering bliver omtalt positivt af eleverne, både fordi de så modeller og fordi de var glade for videoernes fagligt indhold, hvor de fik "sat billeder på", men også fordi de selv arbejdede med at fremstille modeller.

Undersøgelsen viser også, at nogle elever huskede det faglige indhold bedre og fik dermed bedre forudsætninger for at deltage i gruppearbejdet i klassen. "En anden fordel hos nogle elever er, at de ikke skal huske en lang række ord fra en gennemgang på tavlen, men i stedet har fået den nye viden lagret som billeder, som de kan anvende i gruppearbejdet og senere". Det er læsesvage elever meget glade for, fortæller Maria Schou.

At meget af arbejde med modeller og Flipped Classroom foregår i grupper, styrker elevernes læring, fordi de i samarbejdet i klassen lærer socialkonstruktivistisk, siger hun. Hjemme, hvor de ser videoer og laver forståelsesafklarende opgaver, skaber de deres egen forståelse af det faglige stof, og bagefter bruger de deres nye viden sammen med de andre i klassen, og de bygger videre på den.

Når eleverne ser videoen hjemme, kan de selv bestemme tempoet, og hvis de har brug for at se videoen eller dele af den flere gange, kan den sættes på pause eller spoles frem og tilbage.

"Nogle elever giver udtryk for, at de er bedre tilpas ved ikke at skulle forstyrre de andre i klassen for at få noget forklaret igen. De kan spole eller se videoen igen, hvis de får brug for det til at lave de efterfølgende opgaver, eller hvis gruppen bliver i tvivl om noget af det faglige stof. Det kræver ikke, at eleverne skal vente, til læreren har tid til at hjælpe. At eleven stopper videoen, mens den ses som lektie, viser, at der er noget, vedkommende har brug for at tænke yderligere over for at forstå det".

Eleverne skal vænne sig til det

Men, siger Marie Schou, det kræver tilvænning at se en video som lektie, det er ikke som at se en film fredag aften. Eleverne skal være koncentrerede om indholdet og arbejde med opgaverne bagefter for at huske det til senere brug i undervisningen på skolen.

"Flere elever giver udtryk for, at de føler sig bedre forberedt til undervisningen, når de har tilegnet sig den faglige viden hjemmefra og dermed er klar til at begynde arbejdet i klassen. De ved, hvad timen kommer til at indeholde".

"Det sidste overordnede emne, jeg har fundet, som er en styrke ved at anvende Flipped Classroom, er, at der bliver plads til kommunikation, og det er vigtigt for at tilegne sig modelleringskompetence", siger Marie Schou.

Kommunikationen styrker elevernes modelleringskompetence både personligt, socialt og metodisk. "At gruppearbejde fylder meget i undervisningen, styrker elevernes kommunikation, da dette er nødvendigt for samarbejde. Gennem elevernes arbejde samt fremlæggelser arbejder de med sproget. Det er vigtigt, at det er naturfaglige begreber, der bliver brugt i kommunikationen, for at eleverne udvikler deres faglighed både om emnet og om modeller".

"Gennem arbejdet har jeg erfaret, at det kan være svært at gennemføre et rent Flipped Classroom-forløb. Det kræver meget forberedelse af videoer og opgaver, for at de er tilpasset de elever, der skal arbejde med dem. Og også formuleringen af målene for undervisningen tager tid", siger Maria Christensen Schou.

"Jeg havde en stor begejstring for metoden, inden jeg begyndte min undersøgelse, og kunne se mange fordele. Jeg har nu fået større forståelse for metoden, men vil måske ikke udelukkende bruge Flipped Classroom i et forløb. I stedet vil jeg bruge det som variation ved at inddrage den, når det giver mening. Ud fra min undersøgelse har jeg fundet ud af, at det er nødvendigt ind i mellem at have en helt almindelig gennemgang af nyt stof på tavlen for på den måde at sikre, at alle elever er med. Det skyldes, at nogle emner og begreber er lettere at forklare ved klasseundervisning".

Se hele professionsbachelorprojektet her: