Forskning peger på, at fysisk aktivitet i skolen kan have positiv effekt på elevernes læring og trivsel, men de fleste undersøgelser ser på effekten af mere idrætsundervisning eller fysisk aktivitet uden for undervisningen. Kun få undersøgelser ser på bevægelse som en integreret del af undervisningen, og her er resultaterne oven i købet tvetydige, siger Anna Christine Luther Jeppesen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg ved University College Metropol.

"Faget biologi har kun få timer, derfor mener jeg det er vigtigt, at bevægelsen indgår som en integreret del at læringsaktiviteterne, så der ikke går tid fra arbejdet med det faglige stof", siger hun.

I bachelorprojektet ser hun derfor på, hvordan og hvorfor fysisk aktivitet påvirker elevers interesse i biologiundervisning, og empirien henter hun fra sin praktik i to 8.-klasser, hvor hun gennemførte identiske forløb - blot med den forskel, at der i den ene klasse var integreret fysisk aktivitet i nogle af aktiviteterne.

"Hvordan påvirker læringsaktiviteter med integreret fysisk aktivitet elevernes interesse i biologiundervisningen? Hvilke forklaringer kan der være på en eventuel påvirkning", spørger Anna Jeppesen i sin problemformulering.

A-klassen uden og B-klassen med fysiske aktiviteter

Undersøgelsen tager udgangspunkt i et forløb om evolution. "Jeg havde som udgangspunkt fem lektioner á 120 minutter til rådighed i hver klasse fordelt over syv uger. Hertil havde jeg foruden andre læringsaktiviteter forberedt syv aktiviteter, hvor der i B-klassens var integreret fysisk aktivitet. På grund af uforudsete begivenheder på skolen, endte jeg dog med kun at have tre lektioner i A-klassen og 4,5 lektioner i B-klassen, med fem læringsaktiviteter med integreret fysisk aktivitet (LFA)", fortæller Anna Jeppesen. 

A-klassens forløb blev både kortere og mindre kontinuerligt end B-klassens, og det kan have spillet en rolle for elevernes oplevelse af undervisningen, og det kan til en vis grad have påvirket resultaterne i undersøgelsen. Efter lærerens udsagn og min oplevelse adskilte klasserne sig ikke væsentligt fra hinanden i fagligt niveau, siger hun.

"Jeg forklarede i begge klasser, at jeg i løbet af min praktik skulle lave en undersøgelse, der handlede om interesse, men jeg fortalte dem først bagefter, at det handlede om interesse og fysisk aktivitet".

Den sammenlignende undersøgelses vigtigste pointe er, at B-klassens interesse for biologiundervisning steg undervejs i forløbet i forhold til A-klassens, og det skyldes hovedsagligt de fysiske aktiviteter i B-klassen, siger hun. 

Af elevernes begrundelser for, hvorfor de fandt undervisningen i forløbet interessant, fremgår det, at det hos mange skyldes de fysiske aktiviteter. 18 ud af 21 elever bruger som forklaring på deres interesse i undervisningen enten udtrykket "aktive", "fysisk aktive", "bevægelse" eller "ikke sidde ned hele tiden". En elev skriver for eksempel om, hvad der gjorde undervisningen interessant "at vi var mere aktive end bare at sidde"

Andre vigtige pointer i undersøgelsen er:

- "At der ikke ses en betydelig ændring i interesse for biologi generelt og i emnet evolution i B-klassen, men at den er faldet i A-klassen. 

- At der ses tegn på at fysisk aktivitet øger elevernes situationelle interesse i læringsaktiviteterne.

- At den øgede interesse kan forklares med, at fysisk aktivitet i læringsaktiviteten giver eleverne en oplevelse af meningsfuldhed, novelty og competence".

Med 'novelty' menes det at opleve noget nyt og anderledes. Når elevernes oplever, at læreren giver dem nye og anderledes opgaver, kan det fange deres interesse og stimulere indre motivation. Dohn skriver, "Common sense tells us that if students do the same activity day in and day out boredom will inevitably set in". Begrebet novelty indeholder altså det at opleve variation i undervisningen, forklarer Anna Jeppesen.

'Competence' er ifølge Self‐Derterminations Theory et af menneskets tre basale behov, som er nødvendige for individets personlighedsmæssige vækst, velvære og kognitive udvikling. Competence beskrives her som følelsen af at være "effective in one´s ongoing interaction with the social enviroment", refererer hun. "Behovet for Competence får individet til at søge passende udfordringer, så de føler sig effektive i deres handling og opnår selvtillid".

Fysisk aktivitet fremmer interessen

"Interessen for biologiundervisningen generelt var steget signifikant i B- klassen, set i forhold til deres interesse inden forløbet og i forhold til A-klassen. Det begrundende de fleste elever med, at der var fysisk aktivitet i undervisningen og nogle desuden med, at LFA, (læringsaktiviteter med integreret fysisk aktivitet) blev oplevet som anderledes og bidrog til deres læring. Der fremgik en øget interesse for biologiundervisningen både for elever, der fandt deres tidligere undervisning relativt interessant og mindre interessant. En enkelt elev oplevede, at den fysiske aktivitet bidrog negativt til hans interesse", skriver Anna Jeppesen, som derudfra konkluderer at de fysiske aktiviteter var med til at øge mange elevers interesse for undervisningen.

Fysisk aktivitet ser derimod ikke ud til at have betydning for elevernes interesse for biologi uden for skolen, lyder en anden konklusion. "Jeg har dog måttet erkende, at min undersøgelse ikke kan sige meget om ændring i individuel interesse, da denne først kommer til udtryk i et længere tidsperspektiv", tilføjer hun.

Den gennemsnitlige situationelle interesse for læringsaktiviteterne lå højere i B-klassen end i A- klassen i tre ud af fire aktiviteter med fysisk aktivitet. Desuden var LFA de aktiviteter som B- klassen fandt mest interessante. Sammenholdt med elevernes begrundelser for interesse i LFA, hvor fysisk aktivitet var den mest benyttede begrundelse, tyder dette på at fysisk aktivitet bidrog til elevernes situationelle interesse i læringsaktiviteterne".

Men når det gælder den situationelle interesse for lektionernes emner, ser fysisk aktivitet ikke ud til at spille en rolle, siger Anna Jeppesen. "Her varierer det hvilken klasse, der finder emnet mest interessant og emnets interesse begrundes ikke med henvisning til den fysiske aktivitet".

"Novelty, meningsfuldhed og competence har haft betydning for, hvorfor fysisk aktivitet har påvirket elevernes interesse. Eleverne beskrev, at LFA blev oplevet som nyt og anderledes (novelty) i forhold til deres normale biologiundervisning, og at det bidrog til mere variation i undervisningen, hvilket gjorde den mere interessant. Meningsfuldhed havde også betydning for, hvorfor eleverne fandt LFA interessant. Eleverne forklarede, hvordan den fysiske aktivitet bidrog til deres forståelse af det faglige indhold, til deres koncentration og oplevelse af energi. De LFA'er, hvor eleverne i høj grad alle skulle give udtryk for deres faglige kunnen, var de LFA'er, som B-klassen fandt mest interessant. Elevernes forklarede desuden, at de oplevede, at de bedre kunne være med og træne det, de lærer gennem LFA".

Det kan altså konkluderes, af fysisk aktivitet også havde betydning for elevernes interesse, fordi LFA gav dem mulighed for at opleve competence, siger Anna Jeppesen, som dog understreger, at elevtallet er så lille, at "resultaterne ikke nødvendigvis er generaliserbare i forhold til andre klasser, skoler og fag".

Kolleger skal dele ideer

På baggrund af undersøgelsen kommer hun med nogle kollegial råd til, hvordan man skal tilrettelægge fysisk aktivitet i undervisningen, så det sandsynligvis kan føre til øget interesse hos eleverne.

"For det første vil jeg foreslå, at læreren tænker over, om bevægelse kan bidrage til forståelse af det faglige stof. Som sagt oplevede jeg, at eleverne fandt aktiviteterne mere interessante, når det gav mening for dem at skulle bevæge sig for at lære det faglige indhold, så eleverne ikke oplever, at de skal bevæge sig for bevægelsens skyld, men direkte for deres læring", siger Anna Jeppesen.

"For det andet er det vigtigt, at være opmærksom på, at aktiviteterne lægger op til, at alle elever skal deltage både i det fysiske og faglige arbejde. Eleverne kan godt arbejde i grupper, men hver person i gruppen skal have en faglig og bevægelsesmæssig opgave, der skal løses for at gruppens opgave er løst. Herved er det hensigten, at alle elever oplever, at være aktivt deltagende i lærerprocessen".

Læringsaktiviteter med integreret fysisk aktivitet skal også varieres, så eleverne oplever dem som friske, nye og anderledes pust i undervisningen og ikke blot som noget rutinemæssigt, understreger hun. "Det vil derfor være, at skoleledelsen sørger for, at der oprettes en fælles videnportal, hvor alle lærerene kan dele ideer og materialer med hinanden", skriver Anna Christine Luther Jeppesen.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Fysisk aktivitet og interesse i biologiundervisningen -en komparativ undersøgelse i to 8.-klasser