"Det gør undervisningen motiverende" hedder en rapport fra Eva, Danmarks Evalueringsinstitut, og her hentede Jeanette Lindhardt Jakobsen inspiration til sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Haderslev ved University College Syddanmark, fortæller hun.Rapporten viser, at der er tre ting, der især kendetegner lærere med en god og motiverende undervisningspraksis:"De investerer i det gode læringsmiljø, de er ambitiøse på elevernes vegne, og de søger feedback fra eleverne, så de løbende kan justere deres praksis. I den gode undervisning opbygger lærerne tillidsfulde relationer med eleverne, så de deltager aktivt og har mod på at prøve sig frem. De er meget optaget af, at give eleverne faglige succesoplevelser ved at gøre opgaverne både tydelige og konkrete, og de skaber muligheder for læring ved at have stort kendskab til netop deres elevers behov, og et blik for om eleverne trives - fagligt som socialt, da netop dette kan have afgørende betydning for, hvor aktive og motiverede eleverne er. I den gode undervisning er elevernes læring i fokus. Lærerne analyserer og reflekterer over elevernes læring. Ved at gå i dialog med eleverne om deres læring og hvad der forventes af dem, samt ved at iagttage dem i deres arbejde, giver de eleverne den bedst mulige feedback på deres arbejde. Den gode undervisning afhænger også af, om læreren er god til at justere undervisningsforløbet ind løbende efter forløbets udvikling og elevernes behov", skriver hun.

"Eva's rapporter inspirerede mig til at udarbejde et undervisningsforløb til min 4.-årspraktik i billedkunst med fokus på den gode og motiverende undervisningspraksis. Med udgangspunkt i det øgede fokus på integrationen af it i alle fag i skolen, besluttede jeg at inddrage it og medier i billedkunstfaget med fokus på den visuelle kommunikation, som faget i sig selv skaber rig mulighed for", fortæller hun.

"Jeg var ikke kun interesseret i at styrke elevernes læreproces ved at bruge it som en udvidelse; jeg fandt det også interessant at ændre elevernes læringsaktivitet med de muligheder, som it åbner for i forhold til den visuelle kommunikation". I projektets problemformulering spørger hun: "Hvorfor skal man inddrage it i billedkunstundervisningen?  Og hvordan kan man inddrage it på en kvalitativ måde, så det også er med til at motivere eleverne til aktiv deltagelse i faget?"

Videointerview giver bedre analyse

Jeanette Lindhards empiri er indhentet gennem observationer i en 5.-klasse, fra en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført før praktikken, interview med elever under og efter forløbet og interview med to billedkunstlærere.

"Med it og mediernes udvikling er det i dag muligt at tilføre interviewet den visuelle dimension i form af video, der gør det muligt også at følge med i parternes gestikuleren under samtalen. Dette får betydning for at kunne fordybe sig yderligere i analysedelen. Derfor har jeg også valgt at bruge videointerviews i mine undersøgelser, især fordi projektet handler om kommunikation, samvær og motivation, samt det faktum, at billedkunstfaget er af æstetisk karakter, hvorfor den sidste visuelle tilføjelse får betydning for analysen", fortæller Jeanette Lindhardt.

Praktikken forgik på Brændkjærskolen i Kolding, hvor hun gennemførte et forløb om street art i billekunsttimerne med 5.b. "Klassen havde ikke de store kompetencer i forhold til at arbejde med videoproduktion, og havde ikke kendskab til de utallige muligheder, som it kan tilbyde i forbindelse med læring - og slet ikke i billedkunstfaget", fortæller hun.

Kan videoarbejde fastholde drengens interesse?

Alle elever skulle tage billeder og video af hinanden, men fire drenge blev udvalgt til at stå for produktionen af den video, der skulle fortælle historien om projektet fra start til slut.

"Der var flere grunde til, at det ikke var hele klassen, der skulle lave en video over projektet. Den første grund til det var, at det rent tidsmæssigt ikke var muligt, netop fordi projektet også var et omfattende street art-projekt, og fordi der til ferniseringen skulle være én video over projektet, uden udvælgelses- og fravælgelsesproces. Moviemaker-gruppen blev valgt på baggrund af flere kriterier. Gennem samtaler med billedkunstlærerne på mine praktikskoler, samt på baggrund af egne observationer i praktikken blev jeg opmærksom på, at især drengene har tendens til at miste motivationen for billedkunstfaget med alderen".  Derfor blev der valgt fire drenge mellem dem, der meldte sig frivilligt.  "Beslutningen om gruppesammensætningen blev taget i samarbejde med min praktiklærer, for at få den mest dynamiske sammensætning, forstået på den måde, at det var vigtigt, at der i gruppen var mindst to personer, der var i stand til at drive projektet fremad og have det store overblik".

Jeg fandt det interessant at undersøge, hvorvidt det ville have en motiverende effekt på drengene, at lade dem arbejde målrettet med it og medier i billedkunst, og det lykkedes ikke for alle fire, fortæller Jeanette Lindhardt. Kort tid inde i forløbet meldte én af drengene sig nemlig ud af gruppen. Han er andengenerationsindvandrer og var netop blevet sluset ind fra en modtageklasse. "Hans sproglige problemer synes at være en barriere for at deltage helt på lige fod med de andre endnu, men han siger selv i interviewet, at han er glad for sine kammerater i klassen. Min praktiklærer informerer mig om, at han ikke er så motiveret for billedkunst, derfor forsøger vi at se om it kan være en måde at nå ham på, men det lykkes ikke". Han havde negative erfaringer med billedkunst, og han viste tegn på lave mestringsforventninger ved at undgå svære og udfordrende opgaver.

Hvorfor it og medier i skolen?

"Vi kommer ikke uden om at skulle forholde os til den visuelle kommunikation i samfundet i dag. Derfor skal vi også lære at reflektere over, hvad medierne vil med deres budskaber - hvad det er, de vil formidle - og ligeså vigtigt hvad vi selv vil med de signaler og budskaber, som vi bruger it og medier til at formidle igennem", skriver Jeanette Lindhardt blandt andet i et afsnit om, hvorfor man skal arbejde med it og medier i folkeskolen. "Vi er også nødt til at tænke over valg af værktøjer og medier. Niels Jakob Pasgaard, indehaver af eDiaktik.dk, skriver i et indlæg på folkeskolen.dk, at eleverne slet ikke forstår kommunikationens fælder på de sociale medier, og at de ikke formår at vælge it fra i de tilfælde, hvor det ikke giver mening. I skolen er det derfor også vigtigt at eleverne lærer at anvende it, når det er hensigtsmæssigt, og tilegner sig kompetencer i at arbejde med it, både som kommunikationsværktøj men også som hjælpemiddel og arbejdsværktøj til nye læringstilgange".

Men hvorfor skal inddrage it i billedkunstfaget, spørger hun. "Det skal man, fordi billedkunst er et fag, der forbereder  eleverne til deltagelse i de visuelle kulturer, der omgiver dem. Elevernes brug af digitale billedmedier er stigende, derfor stiger behovet for almene kompetencer i at kunne afkode og kode visuelle udtryk også. Billedkunst er et fag, hvor man har mulighed for at møde eleverne på andre præmisser og inden for andre læringsrammer. Udover at være et kunstnerisk æstetisk, kreativitetsfremmende og et meget "hands-on"-fag, vil jeg også argumentere for, at det er et fag, der er med til at udvikle elevernes kommunikationskompetencer, fordi det er et visuelt og samtalebaseret fag".

I forholdt tik forløbet med 5.b er opstiller Jeanette Lindhardt fire mål for arbejdet med visuel kommunikation:

- Eleverne skal kommunikere forskellige billedformer, herunder maleri, installation og multimedie.

- Eleverne skal anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder.

- Eleverne skal deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i nærmiljøet, herunder udsmykningsopgaver og medieproduktioner.

Jeg tror jeg kan, jeg tror jeg kan… jeg vidste jeg kunne!

Sådan hedder bachelorprojektets anden del. Titlen er et citat fra børnebogen "Det lille lokomotiv der kunne" fra 1930, som skulle lære børn om værdien af optimisme, hårdt arbejde og tro på sig selv.  Historiens relevans burde ikke være svær at få øje på her, siger Jeanette Lindhardt. "Albert Banduras socialkognitivistiske læringsteori handler om mestringsforventninger. Læringsteorien har rødder tilbage til behaviorismen, men den adskiller sig på revolutionerende punkter.  Det er ikke kun omgivelserne, der påvirker mennesket, men også omvendt.  Det er en gensidig afhængighed.  Som menneske vokser man altid op i en social kontekst, men man er ikke kun et produkt af denne kontekst. Vi besidder en skabende vilje, som vi bruger til at kontrollere og udforme vores liv, alt afhængigt af kendskabet til egne personlige kompetencer og den verden, vi lever i. Forståelsen for, hvordan motivation skabes, sker -  ifølge Bandura - både i forhold til omgivelserne, når man iagttager andre, og i den sociale interaktion".

Det centrale begreb hos Bandura er self-efficacy, som på dansk er oversat til mestringsforventninger. "Det drejer sig om elevernes forventninger om, hvor godt de regner med at kunne klare en given opgave, hvorfor forventninger får indflydelse på, hvor godt man klarer sig, hvilket hænger sammen med graden af motivation. For hvis man ikke forventer eller tror på, at man klarer det godt, vil motivationen naturligt dale i takt dermed". 

Bandura refererer til fire kilder til forventninger om mestring:

1. Egne tidligere erfaringer:  der er tale om oplevelser af resultater, succes eller nederlag - oplevelsen af, hvordan det gik.

2. Andenhåndsoplevelser: hvad man ser, andre gør. Hvordan andre løser en bestemt opgave, hvilken feedback de får, og hvilke erfaringer de har med at lære.

3. Verbal feedback:  kommentarer, feedback og tilskyndelser, som en elev får af lærerne, andre elever eller forældre.

4. Fysiske fornemmelser:  de kropsfornemmelser, der opstår i eleven ved løsning af en given opgave, f.eks. hjertebanken, rødmen og sommerfugle i maven.

Praktiklæreren havde fortalt, at Jeanette Lindhardt ikke måtte forvente, at klassen havde det store kendskab til programmer eller it-redskaber. Inden praktikken udarbejdede hun derfor en lille spørgeskemaundersøgelse på skoleintra om elevernes kendskab til og brug af smartphones og tablets mm. 17 af klassens 20 elever svarede. Og, skriver Jeanette Lindhardt "netop med it og medier kan man blive overrasket over, hvor meget eleverne egentlig ved og kan".  Kun én havde ikke smartphone, og 12 af dem havde en tablet.  "Langt de fleste havde prøvet at tage billeder og optage video med begge dele, for det meste bare for sjov og ikke undervisningsrelateret. Men de bruger både smartphones og tablets i undervisningen til at søge relevante informationer med.  Det betød, "at jeg ville kunne udlevere iPads til dem fra starten, uden de store instrukser, og ellers forvente af dem, at de kunne gå i gang med at tage billeder og video af hinanden i maleprocessen i Street art-forløbet". Men eleverne havde ikke nogen idé om, hvad man kan bruge it og medier til i billedkunst. "Det motiverede mig til at planlægge et anderledes undervisningsforløb, hvor de fik øjnene op for flere anvendelsesmuligheder".

Man kan ikke måle motivation. Men man kan observere graden af motivation ved fx at se på elevernes samarbejde, se på deres mestringsforventninger og deres lyst til at deltage. Ved at se på deres engagement i projektet, deres overskud til at hjælpe hinanden, deres ejerskabsfølelse til projektet og deres gåpåmod. Og så kan man vurdere resultaterne i forhold til det, man ønsker at opnå med forløbet, siger Jeanette Lindhard. 

Positive oplevelser og mestringsforventninger

"Det er vigtigt, at vi husker at reflektere over, hvorfor og hvordan vi inddrager it og medier i undervisningen, og i hvilket omfang teknologien skal være en del af det. Samfundsudviklingen stiller større krav til institutionerne om at integrere it og medier i alle fag, og det skal være med til at give folkeskolen et fagligt løft", skriver hun i projektets konklusion. "I formålsparagraffen står der, at vi skal forberede eleverne på aktiv deltagelse i samfundet. Der er fokus på it og kommunikation, og som lærere er det vores opgave at lære eleverne at anvende it hensigtsmæssigt, samt at forholde sig kritisk sig til de mange visuelle kommunikationsbudskaber, de stifter bekendtskab med i skolen og samfundet". It kan være en tidsrøver, for det tager tid at lære nye programmer og værktøjer at kende, og de udvikler sig konstant, derfor er det vigtigt at videndele. Men man skal samtidig huske selv at overveje metoder og formål, så man ved, hvorfor man gør, som man gør, understreger Jeanette Lindhard. SAMR-modellen, som bliver beskrevet i projektet, giver et bud på de refleksioner, man bør gøre sig. Den hjælper til at få et overblik over, hvorfor og hvordan man kan inddrage it og medier i undervisningen for at få udnyttet de mange potentialer, siger hun. Modellen kan være et hjælperedskab for læreren i hverdagen, hvor der ofte ikke er tid nok.

"Ved at anvende videoproduktion, ændrede jeg på elevernes læringsaktivitet, fordi de samme muligheder for kommunikation ikke ville kunne eksistere på samme måde uden anvendelsen af it, jævnfør SAMR-modellen. Gennem arbejdet med it og projektet som helhed, arbejdede eleverne med visuel kommunikation, jævnfør Fælles Mål og elevernes selvvalgte budskab "Man er, som man er", som indbød eleverne til aktiv deltagelse".

"Projektets budskab og elevernes omgang med hinanden viste mig, at de har et positivt, socialt miljø i klassen med de samme værdier, som skolen bygger på. De accepterer og respekterer hinandens forskelligheder, og det åbner for mange muligheder, når de skal arbejde med nye tiltag. Det er vores opgave som lærere at opbygge og skabe et positivt og opmuntrende læringsmiljø som fundament for elevernes udvikling, hvor vi tager udgangspunkt i det, eleverne kan, og det, de skal lære, samt hvad der kan motivere dem til læring".

"Den høje grad af medbestemmelse i projektet viste sig at være motiverende for elevernes aktive og selvstændige deltagelse. Det motiverede dem også at vide, at historien om deres projekt skulle fortælles og synliggøres ved hjælp af video. De var aktive og arbejdede målrettet størstedelen af tiden. Som lærere skal vi hjælpe eleverne med at få flest positive i stedet for negative mestringserfaringer gennem opmuntrende feedback i et anerkendende læringsmiljø, så de kan udvikle en generel positiv opfattelse af sig selv, så mestringsforventningerne bliver høje, og de opnår lysten til at blive ved med at lære og udvikle sig.  Det er ikke altid, at det lykkes første gang. Og heller ikke med samtlige elever på én gang, som jeg også måtte erkende i mit forløb. Som lærerstuderende har man relativ kort tid til at skabe positive relationer til eleverne, og med et nyskabende og meget eksperimentelt projekt måtte jeg give slip på en enkelt Moviemaker i processen til fordel for at imødekomme hans individuelle behov. Hans negative erfaringer med billedkunstfaget skal langsomt vendes til positive, og it-projektet var for stor en mundfuld for ham i denne omgang".

Alt i alt var projektet en succes, konkluderer Jeanette Lindhard Jakobsen. "De positive mestringsforventninger, som eleverne fik opbygget i forløbet, var med til at motivere dem til at deltage aktivt, og det gav dem lyst til at arbejde mere med it i billedkunst fremover".

"Jeg vil selv arbejde videre med at integrere it og medier i min undervisning. Det handler om at reflektere over sine valg, men det handler også om at turde eksperimentere ud fra sine valg, netop fordi det er svært at forudsige processen og resultaterne".

Se hele professionsbachelorprojektet under EKSTRA: Om at integrere it og medier i faget billedkunst