Alarmerende mange censorer har oplevet et lavt niveau fag-fagligt niveau blandt de studerende ved eksamenerne på læreruddannelsen i år. Sådan lyder konklusionen i årets censorrapport.

Og det er trist læsning, lyder det fra formanden for Lærerstuderendes Landskreds Jenny Maria Jørgensen.

Censorer slår alarm over lavt fag-fagligt niveau blandt kommende lærere 

"Jeg er selvfølgelig ked af, at censorerne vurderer, at vi lærerstuderende har et for lavt fagfagligt niveau. Men karaktererne viser, at vi er rigtigdygtige lærerstuderende inden for den ramme, der er blevet udstukket politisk, og som vi bedømmes ud fra. Og det synes jeg, at man skal se positivt på", siger hun.

Censorrapporten viser, at de studerende fordelt på alle uddannelsens eksamener sidste år opnåede et snit på 7,71. Og til bacheloreksamen lå gennemsnittet i år på 8,21.

Censorformand: For meget om trivsel og inklusion

I rapporten skriver censorformandskabet, at det fagfaglige niveau blandt de studerende "simpelthen ikke er tilstrækkeligt højt til at sikre undervisning af høj kvalitet i folkeskolen".

Det uddyber formand for censorkorpset Hans Krab Koed i dag over for folkeskolen.dk.

Censorer: Studerende har for lidt fokus på fag i bachelorprojekter

"De studerende interesser sig rigtig meget for inklusion og trivsel, og begge dele er vigtigt. Men det er ikke det, de skal undervise i, når de kommer ud i folkeskolen. De skal undervise i fag som tysk, geografi og dansk", siger han.

Ifølge Hans Krab Koed har det udviklet sig til en generel tendens, at de studerende bruger tiden inde ind i eksamenslokalerne på at snakke generelt.

"Den studerende er typisk inde omkring 22 minutter. Og det er de studerende selv, der vælger udgangspunktet for samtalen, og her fylder det fagfaglige ofte meget lidt. I stedet vil de snakke inklusion og undervisningsdifferentiering. Men det er jo det samme, uanset hvilke fag du skal undervise i", siger han og tilføjer.

"Vi er nogle, der forsøger at sige til dem, at nu er du altså op i biologi, så vi vil høre noget om biologi. Og så gør de kort det, inden de igen går tilbage til at snakke om organiseringen af undervisningen".

Kommer fra opgør med pensumtænkning

Ifølge Hans Krab Koed er der flere mulige forklaringer på det lave fagfaglige niveau.

"Man har jo haft et opgør med den klassiske pensumtænkning, så man nærmest ikke længere har noget pensum. Og så lider læreruddannelsen af samme problem som folkeskolen ved, at man koncentrerer sig om, hvad man skal kunne for at bestå i stedet for at interessere sig for at lære tingene", siger han.

Løftet pegefinger fra ministeriet om bacheloropgaverne 

Studerende: Lavt timetal giver didaktisk fokus

Spørger man de studerende, er det blandt andet for få undervisningstimer, der er skyld i et lavt fagfagligt fokus.

"Jeg mener, at der er fokus på det fagfaglige og det didaktiske. Men udfordringen er, at når vi har så få undervisningstimer, så kommer de didaktiske refleksioner til at fylde meget", lyder det fra formand Jenny Maria Jørgensen.

Lærerstuderendes Landskreds er derfor i gang med at lave en opgørelse over antallet af undervisningstimer, som de studerende får rundt på de forskellige læreruddannelser. Opgørelsen forventer de at have klar i løbet af foråret.

Debat:  Er fagligheden på vej ud af læreruddannelsen? 

Med den nye læreruddannelse fik de studerende mulighed for at vælge bachelorprojekter, der ikke knytter sig til et specifikt undervisningsfag.

Det gav sidste år en overvægt af projekter uden tilknytning til undervisningsfag. Og i år er overvægten endnu mere markant. 952 studerende valgte at skrive om alment pædagogiske problemstillinger, mens 746 skrev i tilknytning til et fag.