Hvordan taler lærere om et fag? Hvordan forestiller elever og forældre sig, at et fag skal være – og hvad betyder det for mulighederne for lærere, der måske vil angribe faget på en ny måde?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som lærerstuderende og lærere har undersøgt i årets bedste bachelor- og pædagogiske diplomprojekter.

Projekterne er indstillet til Lærerprofession.dk, der den 25. november kårer årets bedste projekter.

”Det er en klar tendens, at der i flere projekter er en opmærksomhed på omstændighederne og omgivelserne i skolen. Der er fokus på fag- og skolekultur”, siger Solveig Troelsen, der er projektleder for Lærerprofession.dk, ph.d. i uddannelsesvidenskab og lektor på læreruddannelsen ved Via UC.

Det gælder blandt andet projekter, som arbejder med diskursanalyse. Et projekt analyserer for eksempel, hvordan man taler om faget tysk på en bestemt skole, og konklusionen er, at man via sproget gør faget lidt til en parentes i forhold til andre fag.

Et andet projekt undersøger, hvordan lærere i kristendomskundskab taler om henholdsvis kristendom og andre religioner.

Når der bliver talt om kristendom, er det typisk ud fra et ”vi”, mens der bruges ord som ”de” og ”dem”, når emnet er en af de andre religioner.

En lidt anden tilgang, som alligevel er i samme kategori, er, at nogle projekter diskuterer de indlejrede normer for, hvad god undervisning er. Det gælder blandt andre studerende, der har skrevet om matematik.

”Matematik foregår ofte på en bestemt måde, og derfor er det svært at ændre det. Elever og forældre har en forestilling om, hvordan det foregår – at der for eksempel er et facit til sidst. Det gør det svært at få deres forestillinger til at harmonere med eksempelvis undersøgende undervisning”, siger Solveig Troelsen og uddyber:

”De studerende er opmærksomme på, at det har stor betydning, hvilken forestilling man på forhånd har om faget. De er nysgerrige i forhold til, hvorfor man ikke bare med åbne arme tager imod nye initiativer. De minder om, at man skal være meget opmærksom på den virkelighed, man kommer ind i, hvis man vil lave forandring”, siger hun.

Soloprojekter klarer sig godt

I år er der indstillet 67 bachelorprojekter og ni pædagogiske diplomprojekter til prisfesten. For bachelorprojekternes vedkommende er det rekord.

I forhold til bachelorprojekterne er en af årets tendenser, som ikke handler om indhold, at to tredjedele af de 67 projekter er gruppeprojekter. Alligevel er ni ud af de ti projekter, der endte med at blive nomineret, soloprojekter.

”Det skarpe projekt fungerer nogle gange bedre. I soloprojekter er der ofte forholdsvis overskuelige undersøgelser, der løber som en rød tråd gennem hele projektet. Og så tager projekterne ofte udgangspunkt i de studerendes egen undervisning”, opsummerer Solveig Troelsen.

Dermed lever de studerende op til dommernes kriterier om, at det afsluttende projektet på læreruddannelsen skal kunne inspirere andre, der arbejder med skolen. Samtidig må de meget gerne være velskrevne.

Det kniber det med i nogle af gruppeprojekter.

”De kan godt have en tendens til at drukne i empiri og teori. Vi kan godt se, at der er gjort et kæmpe stykke arbejde med spørgeskemaundersøgelser og den slags. De skal bare også bruges til noget”, siger Solveig Troelsen.

Prisfest for Lærerprofessionen

Man kan dog ikke udlede, at det er bedre at skrive alene end sammen med en medstuderende.

”Men det er vigtigt at sikre sig, at der er gods nok i projektet til to, så der for eksempel ikke skal fyldes ud med lidt for lange teoriafsnit”, siger projektlederen.

Kritiske over for fagportaler

Tilbage til indholdet af projekterne, hvor en anden kategori handler om teknologi som en faktor i undervisningen.

”I projekterne diskuterer de blandt andet, om teknologi skal være et fag eller en del af undervisningen i de enkelte fag. De er kritiske overfor teknologien, som de synes fylder for meget, og at man nogle gange ikke ser det omgivende samfund for bare skærm”, siger Solveig Troelsen.

Det leder videre til næste tendens. Mange peger på, at det er vigtigt med variation i undervisningen – også mere variation, end de som nybagte lærere har oplevet i klasseværelset.

”Mange projekter tager udgangspunkt i, at den udprægede brug af fagportaler fører til, at undervisningen bliver ensformig og i høj grad foregår ved skærmen. De er kritiske over for fagportalerne og fortalere for eksempelvis mere udeskole, bevægelse i fagene og undersøgende undervisning”, fortæller Solveig Troelsen.

Projekterne er profetiske

Sidste år observerede projektlederen, at fænomener som synlig læring og feedback – der tidligere fyldte meget – var stort set fraværende.

Nu er de tilbage i nogle projekter, som så til gengæld forholder sig kritisk til emnerne.

”I stedet for ikke at skrive om emnerne går de lærerstuderende i år lidt i clinch med dem. De kommer med forslag til, hvordan man kan justere det”, siger hun og nævner et projekt om feedback, der kommer frem til, at der ofte mangler en væsentlig dimension, nemlig det relationelle.

Måske bliver det et hot emne i uddannelsesverdenen i den kommende tid.

”Ofte ser vi, at de emner, der bliver skrevet om i bachelorprojekterne, nærmest er lidt profetiske. De handler om det, der bliver talt om i den pædagogiske verden i det kommende år. Det passede også sidste år”, siger Solveig Troelsen og peger på, at to af de mest populære emner i sidste års projekter var dannelse i klasseværelset og undersøgende undervisning.

”Siden er de emner blevet diskuteret vidt og bredt”, konstaterer hun.