Sådan lød opfordringen fra Lærerprofession.dk til lærerstuderende, der skulle i gang med deres bachelorprojekter, og lærere, der gik på den pædagogiske diplomuddannelse. I 2020 og de kommende to år uddeles en særpris for et projekt, der "analyserer og diskuterer skolens muligheder for og udfordringer med at bidrage til elevers dannelse".

 Kan man gå uforandret ud af mødet med et fag, eller dannes man? De fleste lærere efterstræber nok, at eleverne dannes og gøres myndige til personlig stillingtagen, overvejelse, refleksion over stoffet og dets betydning i mere almen forstand, som det også forventes i folkeskolelovens formålsparagraf. Men hvad gør man? Hvad er udfordringerne?

I år var der indstillet 59 projekter til Lærerprofession.dk's priser. Fire bachelorprojekter til særprisen om dannelse. men ingen diplomprojekter. 

De fire projekter viser en vidde i skolens arbejde med dannelse. De viser, at ikke blot faget har en dannende karakter, men at lærerens tilgang og personlige involvering også virker dannende for eleverne. 

Kristian Yilmaz: Dannelse i litteraturen - at kunne stille de gode spørgsmål til eleverne

Simon Kammersgaard Back: Idrætsfagets bidrag til skolens dannelsesopgave

Ane Christine Knudsen og Emilie Pedersen: Efterskolelærerens intentionelle arbejde med dannelse

Karoline Dyppel og Nadia Nielsen: En undersøgelse af maddannelsesidealet

At undersøge praksis

De seks lærerstuderende, som har skrevet de indstillede projekter, trækker på egne erfaringer fra praktikker, interview med lærere og elever samt observationer af undervisning, og de demonstrerer anvendeligheden og nødvendigheden af at undersøge praksis. De studerende forholder sig alle til den kompleksitet, der opstår, når faget, lærerens ambitioner og elevernes engagement - eller mangel på engagement - møder praksis.

At formidle et fag kræver omtanke. Bag en solidt forberedt undervisning ligger grundige gennembearbejdede tanker, hvor læreren ikke blot stiller skarpt på, hvad der skal formidles, men også hvordan, til hvem og - det måske mest dannelsesrelaterede - hvorfor. Hvorfor skal vi lære det? Hvad og hvem er det vigtigt for? Det kræver lærere med indsigt i faget, kendskab til, hvem eleverne er, og bevidsthed om, hvad læreren vil med netop denne undervisning. Og så viser projekterne os endnu en dimension, nemlig åbenhed. At læreren bringer al sin indsigt og vilje med ind i undervisningen, og samtidig holder sig åben i samspillet med eleverne.

Det er sådanne forhold vi i komitéen har læst ud af de indstillede projekter, hvor udvikling af elevernes faglige viden og kunnen vægtes, men hvor det også er tydeligt, at det ikke kan stå alene. I projekterne har de studerende opmærksomheden rette mod undervisningens mulighed for at pirre elevernes nysgerrighed for faget. Men de har også fokus på fagets indflydelse på elevernes forståelse af omverden, og - ikke mindst - for elevernes mulighed for at tænke selvstændigt og forstå sig selv i forhold til verden.

I dommerkomiteen kom vi med vores forskellige erfaringer og faglige afsæt, og vi skulle sammen udpege ét projekt. Det mest slående i processen var, at vi ikke kunne nå til en nogenlunde fælles definition af dannelsesbegrebet, men at vi på trods af dette opnåede enighed om, hvilket projekt, der skulle have prisen. Det kan tyde på, at dannelse er et begreb, der kan bygge bro og overskride teoretiske uenigheder og positioner. Måske er det en af grundene til, at mange lærere holder meget af begrebet.

Vi kunne mødes i enighed om, at dannelse ikke kan vurderes ud fra gængse kriterier som problemformulering, undersøgelsesdesign, analysestrategi og så videre, og at vi ikke ledte efter én pædagogisk sandhed. Vi kunne også mødes i enighed om, at vi lagde vægt på, at projektet skulle kunne inspirere andre, og at det skulle kunne bidrage til udvikling af lærerprofessionen og skolen.

Læring og dannelse

Projekterne har alle gode bud på, hvordan dannelse knyttedes til fag eller skoleform. På forskellige måder har de fokus på elevernes faglige dannelse og læreres betydning for elevernes dannelse. Nogle har endog fokus på egen dannelse som lærere. Projekterne forholder sig også til at dannelse let positioneres i opposition til læring og det at opnå kompetencer. Det er ikke nødvendigvis modsætninger, argumenteres der i flere af projekterne, som relaterede sig både til almen og faglig dannelse, og til dannelse som en udvidelse af eller et alternativ til klassisk dannelse.

Årets prisvinder belønnes for - som en af dommerne skrev, at kandidaten "practise what he preaches", og at projektet er "meget livgivende". Projektet har klart noget på hjerte i sin fremadskuende dimension i tænkning og tilgang til dannelse som et komplekst fænomen, der ikke er konsensus om, men som stiller sig åben i forståelsen af krydsfeltet mellem eleven, læreren og fagets indhold.  

Lærerens egen dannelse

Modtageren af dannelsespriser er Krisitian Yilmaz fra læreruddannelsen i Silkeborg ved professionshøjskolen Via med projektet "Dannelse i litteraturen - at kunne stille de gode spørgsmål til eleverne".

Understøttelse af dannelse i undervisningen kalder på lærerens egen dannelse og vilje til at stille åbne og gode spørgsmål, der bygger på lærerens professionelle dømmekraft, siger han i projektet, hvor han viser, at litteraturlæsning kan gøre elever opmærksomme på, at livets spørgsmål ikke altid er så lette og entydige at besvare. Han søger ikke at give et modsvar til danskfagets læseteknik og grammatikfokus, men han viser en dimension, som kan gå tabt, når faget instrumentaliseres. Nysgerrigt og åbent undersøger han, hvordan faget ikke alene er et kommunikationsfag.