To ud af tre børn bevæger sig for lidt, siger forskere. "Det største problem for dem er en ubalance mellem for mange kunstige verdener i forhold til for få reelle 'rum' til at samle erfaringer, for meget passivitet og for lidt bevægelse og egenaktivitet, og endelig for meget fokus på auditive og visuelle sanser i forhold til inddragelsen af andre sanser", skriver Louisa Schnake i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Haderslevved University College Syddanmark.

I 2011 konkluderede en såkaldt konsensuskonference mellem Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning,  (KIF),  og idrættens  organisationer, at der er "en dokumenteret sammenhæng  mellem fysisk  aktivitet og læring",  og aktuelle resultater  fra hjerne-,  intelligens-  og  læringsforskning viser, skriver man, at fysisk  aktivitet forbedrer "kognition i form af arbejdshukommelse  og  opmærksomhed, fremmer  en positiv udvikling  af  mentale, emotionelle  og sociale  processer,  øger  dannelsen  af  hjernens  strukturelle og  funktionelle ændring  og fremmer derved læring".

Med skolereformen bliver der lagt op til mere kropslig læring og en mere åben skole, hvorigennem der ønskes at opnå et fagligt løft i folkeskolen.  Kroppen får en ny og mere fremtrædende rolle i fremtidens skole. Med aktivitetstimer, der "understøtter og supplerer undervisningen og gør dagen mere spændende og afvekslende", og et krav om mindst 45 minutters bevægelse om dagen.

Hvad ligget der bag kravet om bevægelse?

Men hvad betyder det i praksis? Kravene rejser selvfølgelig spørgsmål om mulige udfordringer og dilemmaer både af praktisk karakter og i bestræbelsen på at sikre tilstrækkelig kvalitet i bevægelsesaktiviteterne, skriver Louisa Schnake. "I min praktik var jeg derfor optaget af Undervisningsministeriets fordring om mere integreret bevægelse og motion med specielt fokus på en konkret handlingsplan for sproglærerne og eventuelle opstående udfordringer i tidlig sprogundervisning i tysk. På baggrund af de overvejelser kom jeg frem til min problemformulering: "Hvad ligger der teoretisk set bag fordringen fra Undervisningsministeriet om mere bevægelse og motion i skolens hverdag, hvordan kan sproglærere efterkomme fordringen, og hvilke udfordringer kan der opstå i denne sammenhæng? "

Empirien til undersøgelse af sammenhængen mellem fysiske aktiviteter og læring er indsamlet på Haderslev Realskole, Sønder Otting Skole og Fællesskolen Starup Øsby og fra tyskundervisningen i en 5.-klasse. "Undersøgelsen skal fremme en mere bevidst og dyberegående forståelse af tematikken og give inspiration til andre folkeskolelærer, der skal leve op til de nye krav af folkeskolereformen fra august 2014". Louisa Schnake har fokus på bevægelse i tidlig tyskundervisning og skelner mellem to former for motion og bevægelse i undervisningen: 1: Integreret bevægelse i boglig undervisning - med faglig sammenhæng. 2: Bevægelse kombineret med boglig undervisning - uden faglig sammenhæng.

Hypotesen om positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet i forhold til sundhed, trivsel, motivation og læring bekræftes mange steder, men det svenske Bunkefloprojekt er formentlig det mest systematiske og omfattende forsøg på at undersøge, i hvilket omfang antallet og karakteren af idrætstimer i folkeskolen har nogen effekt på sundhed og læring, refererer hun. Elever fra årgang 1999 fiki ni år forlænget skoletiden med en daglig bevægelsestime og ekstra støttetimer til eleverne med særlige motoriske vanskeligheder.  "Resultaterne er overbevisende og understreger hypotesen om, at fysisk aktivitet forbedrer elevernes grovmotorik, deres koncentrationsevne og hermed også kompetencerne i boglige fag. Desuden kunne der i slutningen af projektet konstateres en positiv påvirkning af skolepræstationen i forbindelse med daglig bevægelse", hedder det i erklæringen fra Kulturministeriet konference. Lignende forsøg er gennemført i USA, hvor resultaterne om en øget koncentration, positivt påvirket elevmotivation og bedre resultater på sundhedsplan bekræfter antagelsen om en direkte sammenhæng.

Ifølge den tyske didaktiker og professor i skolepædagogik Hilbert Meyer tager handlingsorienteret undervisning udgangspunkt i ethelhedsorienteret menneskesyn. En helhed, der forstås som menneskes krop, sanser, følelser, tanker og handlinger. I praksis fokuserer handlingsorienteret undervisning på en elevorienteret form for undervisning. Elevernes subjektive og objektive interesser bliver respekteret og inddraget i planlægningen, siger Meyer.

"Lærere og elever samarbejder følgelig om en målrettet undervisning, som typisk er præget af høj elevaktivitet. Ydermere skal organisationen af undervisningen kombinere forskellige arbejdsformer(metodemangfoldighed) for at sikre en balance mellem hoved- og håndarbejde. Inddragelsen af fysiske aktiviteter og kombinationen af forskellige læringskanaler har en positiv indflydelse på læring og er hermed kendetegnet for den handlingsorienteret undervisning". 

Lad hjernen holde aktiv pause

Forskning har vist, at tidsfaktoren er en afgørende faktor for læring. Hvis man løbende lærer om det samme stof og hermed kun aktiverer de samme nerveceller, bliver de trætte. "Denne forstyrrelse af hjerneprocesser medfører en partiel blokering af indlæring. Hjernen trænger følgelig til en pause, hvor det er muligt at bearbejde og lagre nye informationer på langvarige systemer. Denne nysortering i hjernen er således årsag til at pauser og søvn er essentielt for god læring", skriver Louisa Schnake.  Med betegnelser som "mind breaks", "power breaks", "power pause", "brain breaks" eller "energiers" tales om såkaldte læringspauser. I skolens skal aktive pauser undervejs i undervisningen give hjernen en kort pause, så den får mere energi og power, så den bagefter kan arbejde hurtigere og mere koncentreret. "Ifølge naturvidenskaben bliver de nye informationer konsolideres mere effektivt, og forankrer sig bedre i det enorme net af nerveceller", refererer hun.

God idé - svær at omsætte

I spørgsmål til tysklærere på de tre skoler i Haderslev blev tysklærerne bedt om at svare på deres holdninger til kravet om mere bevægelse og deres viden om og erfaring med bevægelse i tyskundervisningen.

"Med udgangspunkt i den opnåede grundviden af lærernes undervisningspraksis og ved at samle inspiration fra forskellige projekter (fx "Skole i bevægelse"), udvalgte jeg enkelte fysiske aktiviteter. Her skelnede jeg mellem de to nævnte løsningsforslag om inddragelsen af bevægelse og motion i skolens hverdag i praksis.  Løsningsforslaget om "bevægelse integreret i boglig undervisning med faglig sammenhæng" blev opdelt efter kompetenceområder ifølge de nye forenklede Fælles Mål, og repræsenterede en handlingsorienteret undervisning med inddragelsen af bevægelse. Løsningsforslaget om "bevægelse kombineret med boglig undervisning uden faglig sammenhæng" illustrer herimod forskellige øvelser inden for kategorien 'brain breaks'".

I undersøgelsen svarede to ud af ti lærere, at de "stort set altid" inddrager fysiske aktiviteter i deres tyskundervisning.  Men selvom 90 procent af de lærere, der deltog, svarer, at de synes, at skolereformens krav om mere bevægelse og motioni skolens hverdag er et positivt aspekt, er bruger hver femte tysklærer "stort set aldrig" fysiske aktiviteter i egen undervisning. Deres indvendinger lyder fx: "[Nogle] har svært ved at finde tilbage og fokus i skolearbejdet efter 'pausen'". "Kan vi nå pensum?" "Svært at få [fysiske aktiviteter] i et fagligt indhold." "Effekten [af inddragelsen af fysiske aktiviteter] er ringe."

"Årsagen til at hver 5. lærer ikke lever op til fordringen kan blandt andet hænge sammen med udfordringerne i form af mangel på viden, redskaber eller idéer", mener Louisa Schnake.

"I min praktik viste det sig desuden, at eleverne først skal vænne sig til en ny form for undervisning", og tidsaspektet og en gennemtænkt introduktion er afgørende faktorer. I tilfældet af et usystematisk arbejde med bevægelse i form af 'brain breaks', kan eleverne også møde udfordringer med henblik på overgangen efter pausen". 

"Det generaliserede billede fra medierne, at folkeskolelærerne generelt er pessimistiske og umotiverede stemmer ikke umiddelbart overens med mine resultater. Hovedsageligt handler lærernes utilfredshed om ændringer af forberedelsestiden. I forhold til reformens delaspekt om mere bevægelse og motion er det "svært at synes dårligt om" (lærercitat). Ved "de længere skoledage og flere faglige timer"(lærercitat) har børnene specielt "behov for små pust og ilt til hjernen" undervejs, siger flere lærere. Lærernes holdninger kan ses i sammenhæng med sundhedsmæssige argumenter, der tematiserer fordelen ved øget bevægelse og flere kropslige aktiviteter i hverdagen. Livsstilssygdomme som fx diabetes II eller overvægt og deficitter i motorikken kan nævnes i denne sammenhæng. Nogle lærere noterede blandt andet oplevelser af "bedre læring gennem sanserne" og en hermed mere effektiv undervisning, som ydermere bliver bekræftet gennem de nyeste resultater fra hjerneforskning", skriver Louisa Schnake.

Bevægelse styrker koncentrationen

Bevægelse i klasserummet og aktive elever påvirker selvfølgelig støjniveauet, og det kan virke forstyrrende for nogle lærere, siger hun. Men det er bevist, at børn kun kan koncentrere sig i dobbelt så lang tid som de er gamle. Det svarer til gennemsnitlig 20 til 22 minutter i en 5.-klasse, inden eleverne begynder at blive ukoncentrerede.  For at forhindre uro og manglende koncentration, og for at leve op til kravene af den nye folkeskolereform, kan sproglærere fx bruge mine to afprøvede løsningsforslag til inddragelsen af bevægelse i undervisning, siger Louisa Schnake.

1:Mundtlig kommunikation og bevægelse

Jeg prøvede at etablere en daglig rutine med den fysiske aktivitet "Du bist dran". Aktiviteten er en handlingskæde, der fokuserer mest på lytning, gentagelse og forståelse af simple tyske sætninger. I løbet af de første par timer øvede jeg ti forskellige aktionskort med eleverne, fortæller hun. "Jeg startede med at trække et kort og læste handlingsaktionen op. Jeg visualiseredeselve handlingen gennem en tilsvarende bevægelse.  (Fx sætning:  "Ich öffne das Fenster. "  - bevægelse:  "at åbne vinduet" eller sætning: "Alle stellen sich hin. " - bevægelse: "at rejse sig fra en stol"). Allerede efter to uger kunne eleverne arbejde selvstændigt med aktionskortene. En elev udvalgte et kort, læste sætningen op, udførte bevægelsen og udvalgte en anden klassekammerat til at udføre øvelsen. Nogle kort involverede enkelte elever, mens andre skulle udføres af hele klassen. I det forsatte arbejde med aktionskortene kunne eleverne efterhånden udføre handlingerne uden behov for en understøttende bevægelse til at starte med.  På dette tidspunkt tilføjede jeg nye aktionskort til aktiviteten "Du bist dran".

2:Skriftlig kommunikation i og gennem bevægelse

Overordnet er målet at eleverne "kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog", (Forenklede Fælles Mål). Jeg arbejdede i mit forløb med "Tiere und deren Eigenschaften". Øvelsen "Finde Paare" fokuserede mest på læsning og elevernes forståelse af tekster på skrift. Jeg blev inspireret af et simpel memoryspil og overvejede, hvordan man kunne integrere bevægelse. Baseret på samme grundidé i et memoryspil skulle eleverne finde par, der passede sammen, men spillepladen var hele klasseværelset eller gangen foran lokalet. Mens der blev dannet grupper på to-tre elever delte jeg billedkortene ud. Hver gruppe fik så en kuvert med cirka 15 sætningskort. Her tog jeg udgangspunkt i en tidligere opgave, hvor eleverne havde skrevet talrige sætninger om dyr. På selve ordkortet stod således fx "Das Tier kann bellen. ", "Das Tier ist schwarz und weiß" og "Das Tier ist groß und grau". Eleverne skulle nu skiftevis læse et kort op og løbe over til den anden side af gangen for at hente det rigtige billedkort. Opgaven lød: "Finde das passende Tier". Konkurrenceaspektet og tidspres var en ekstra fordel med hensyn til motivationen. Til sidst gennemgik vi alle par, for at sikre at alle havde fundet de rigtige svar, fortæller Louisa Schnake.

Læring gennem kroppen

"De sidste årtier er der sket et enormt stort fremskridt i neurovidenskabens udvikling. I dag kan hjerneforskningen og neurovidenskaben på mange områder nævnes som bevis på sammenhængen af bevægelse og kognition. De nyeste resultater viser, at reformpædagogikkens grundholdning om kroppens store betydning i læreprocesser følgelig er rigtige og at antagelserne holder stand mod naturvidenskabelige dokumentation", hedder det i projektets konklusion. Rudolf Steiner havde fx allerede fokus på en helhedsorienteret dannelse af børn. "I dag kan dette forklares med neurofysiologiske erkendelser. Ældre læringsteorier strider hermed ikke imod nyeste forskningsresultater, (Beck, Wie lernen wir? 2003).  Kroppen og dens bevægelse er således et betydningsbærende  element  i  forbindelse  med læring.

Hjerneforskere og lærere/pædagoger arbejder imidlertid tæt sammen i udviklingen af nye læringsstrategier, og det er "efter min mening enormt vigtigt, at undervisere har kendskab til hjerneprocesser under læring. Hver læringssituation påvirker hjernen, idet det skaber plastiske forandringer i nervesystemet, "og netop den, der forstår hvornår og hvorfor disse forandringer sker, kan være en bedre lærer", (Beck, 2003, s. 1 - oversættet af Louisa Schnake). For undervisningspraksis betyder det, at lærerne skal være bevidste om børnenes bevægelsesbehov. Tidsperioden af koncentrations-  og arbejdsfaser skal tilpasses elevernes behov, for at man ikke umiddelbart overskrider elevernes kompetencer. På den måde kan man forhindre at eleverne alt for hurtigt mister koncentrationen og lysten til at deltage i undervisningen. Derudover kan man se, at "læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser", (Koch, 2015). Undervisningsministeriet anviser derfor lærerne, at "aktiviteterne didaktisk og pædagogisk skal tilrettelægges på en måde, der gør det muligt for alle elever at deltage, at få en god oplevelse og at lære". Her forstås handlingsorienteret undervisning som ét muligt løsningsforslag, det ydermere gør læring mere håndgribeligt. Efter al erfaring lærer børn bedst, når de selv kan løse opgaver. Lystfølelsen virker i denne sammenhæng mere effektiv, end enhver belønning udefra, (Monico, 2009). Derfor skal sproglærere kombinere læringsindholdet med elevaktive øvelser, hvor der samtidig "bygges på et kommunikativt-funktionelt sprogsyn. "  (Vejledning for faget tysk, 2014).  Læringssituationer skal helst være realistiske og meningsfulde for eleverne, så de aktivt kan bruge og anvende sproget. Øvelser i form af korte "brain breaks" forstås som ét andet løsningsforslag, der næsten ingen forberedelse kræver.  Det handler om, at lærerne tilegner sig en vis viden om mulige former for "brain breaks" eller andre fysiske aktiviteter, der kan anvendes og bruges i undervisningssituationer.  Mine afprøvede praksiseksempler kan derfor anvendes som inspirationsmateriale til andre folkeskolelærere og give anledning til at blive anvendt aktivt i den tidlige sprogundervisning".

Systematisk og kontinuerligt arbejde med fysiske aktiviteter er afgørende, understreger Louisa Schnake. Derved undgår man nemlig, at eleverne føler sig utrygge eller bliver usikre, når de skal bevæge sig i timerne. 

Se hele professionsbachelorprojektet øverst til højre under EKSTRA: Bedre læring gennem bevægelse